Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Forskere søger svar i kræftcellers fedt

23-06-2020
Gemmer fedt i kræftceller på livsvigtig viden? Det skal et nyt og helt unikt apparatur, som Kræftens Bekæmpelse netop har fået, give svaret på. En viden, der på sigt kan bane vejen for mere skånsomme kræftbehandlinger og hurtigere diagnose. Der er tale om et nyt forskningsområde, hvor Kræftens Bekæmpelses forskere er i front.

Der er kun få forskningsinstitutioner i verden, der forsker i kræftcellernes fedt. Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning er en af dem.

Det er nok de færreste af os, der har hørt om et såkaldt ’massespektrometer’. Mest af alt ligner det en stor kopimaskine, men for Mesut Bilgin, ph.d. og gruppeleder i enheden ’Celledød og Metabolisme’ i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, er maskinen vejen til unik og livsvigtig viden om kræftceller.

Som en af de eneste forskningsinstitutioner i verden, har Kræftens Bekæmpelse takket være en stor donation fra Fabrikant Chas. Otzen’s Fond investeret i massespektrometeret. Den skal gøre Mesut Bilgin klogere på kræftcellernes fedt – et helt nyt forskningsområde, der i øjeblikket er det hurtigst voksende område inden for kræftforskning:

- Jo flere egenskaber man kan undersøge for i den samme celle, jo mere præcis viden kan man få om kræftcellen og dets potentiale for vækst og spredning. Vores tese er at der gemmer sig vigtig viden i kræftcellernes fedt, siger Mesut Bilgin og fortsætter:

- Massespektrometeret er helt unik for vores forskning og kan bringe os tættere på viden, vi tidligere ikke kunne komme i nærheden af på samme effektive og avancerede måde. Derfor er vi utrolig glade og stolte over donationen.

Der er kun få forskningsinstitutioner i verden, der forsker i kræftcellernes fedt. Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning er en af dem. Centeret får i dag henvendelser fra forskere verden over, som ønsker viden og hjælp til at bruge de avancerede analyser, som Mesut Bilgin – sammen med sit forskerhold – er eksperter i. 

På sigt håber vi på, at man med en blodprøve – der viser niveauet af fedtstofferne – kan spore kræftcellerne. Måske endda på et tidligere tidspunkt, end vi kan i dag.

siger ph.d og gruppeleder Mesut Bilgin

Klogere på fedtet
En af de egenskaber, der adskiller en normal celle fra en kræftcelle, er cellens stofskifte. Når en normal celle bliver til en kræftcelle, ændrer den nemlig sit stofskifte, for bedre at kunne trives, vokse og sprede sig.  

Dét gør kræftcellen blandt andet ved at ændre i sammensætningen af de tusindvis af fedtstoffer – også kaldet lipider – som alle kroppens celler indeholder. Nogle fedstoffer stiger, mens andre falder. Men fedt er ikke bare fedt, og derfor skal vi blive klogere på præcis, hvilke fedtstoffer der er tale om, understreger Mesut Bilgin.

Han forklarer, at man kan sammenligne det med madlavningsprodukter som olie, smør og andre fedtstoffer som eksempelvis motorolie og kædeolie til cyklen. Smag, konsistens og egenskaber er helt forskellige, men det kan alt sammen beskrives som fedt.

Sådan fungerer det også i vores celler. Fedtstoffer i cellerne har mange forskellige egenskaber og funktioner. Nogle virker eksempelvis som signalmolekyler, mens andre udgør den membran, altså en slags hinde, der pakker cellen ind og beskytter den mod påvirkning udefra.

Når en normal celle bliver til en kræftcelle, ændrer den nemlig sit stofskifte, for bedre at trives, vokse og sprede sig.

Hvilke fedtstoffer, der ændrer sig, og præcis hvordan de gør, kan derfor have stor betydning for at forstå, hvorfor en rask celle bliver til en kræftcelle og for at forstå, hvordan man kan forhindre kræftcellen i at vokse og sprede sig.

- Og det er netop her, massespektrometeret spiller en enestående rolle i forskningen. For ganske enkelt måler den – som navnet antyder – masser. Det betyder, at vi kan måle massen af en kræftcelles forskellige fedtindhold og fordeling. Når man så sammenligner det med raske celler, kan man se, hvilke fedtstoffer der ændrer sig, og hvordan de opfører sig, fortæller Mesut Bilgin og fortsætter:

- Dét kan give os nogle klare indikationer og mønstre, der kan hjælpe os med at forstå, hvorfor kræft opstår i en rask celle, og hvilke biologiske faktorer der har betydning for kræftcellernes vækst – altså hvad kræftcellerne har brug for, for at udvikle og sprede sig. Det er vigtig viden, da den blandt andet kan bruges til at afprøve forskellige lægemidlers effekt. 

Mere skånsom behandling og bedre diagnostik
Men forskningen er stadig på et tidligt stadie, understreger Mesut Bilgin:

- Vores håb er, at den viden massespektrometeret giver, kan bruges til at finde et lægemiddel, der kan supplere eller være et alternativ til de allerede eksisterende kræftbehandlinger. Finder vi eksempelvis ud af, at det er et specifikt enzym eller protein, der fejlregulerer fedtindholdet og ernærer kræftcellen, kan vi gå målrettet efter at slå det ned eller bremse det. Det vil potentielt betyde færre og mere skånsomme behandlinger, da vi på den måde kan sørge for, at en patient eksempelvis kun skal have fem frem for ti kemobehandlinger, som kan være rigtig hårde.

Derudover tror forskerne også, at fedtet i cellerne kan bruges til på et tidligt tidspunkt at opdage kræft:

- Hvis vi kender mønsteret og ved hvilke fedstoffer, der enten stiger eller falder, når kræft opstår, kan vi i fremtiden også bruge den viden som en indikator for kræft. På sigt håber vi på, at man med en blodprøve – der viser niveauet af fedtstofferne – kan spore kræftcellerne. Måske endda på et tidligere tidspunkt, end vi kan i dag. Og jo før en kræftsygdom opdages, jo større er chancerne for at blive helbredt, slutter Mesut Bilgin.

Celledød og Metabolisme

Forskningsenheden, Celledød og metabolisme, ledes af Professor Marja Jäättelä, og er en del af Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Enheden forsker i cellernes livsprocesser i forhold til kræft.

Læs mere om enheden her 

Derfor er din støtte vigtig 

Kræftens Bekæmpelse støtter kræftforskning landet over, og har desuden sit eget forskningscenter, Center for Kræftforskning, der ligger på Østerbro i København. Center for Kræftforskning er 2017 kåret til verdens stærkeste kræftforskningscenter. Her arbejder dedikerede forskere fra hele verden. Vores støtte til kræftforskning er kun mulig takket være din støtte.

Kun tre procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige. Så vi har brug for støtte fra dig og andre, der vælger at bakke op om kræftsagen og derved er med til at sikre, at færre får kræft, at flest muligt overlever kræft, og at mennesker ramt af kræft får et godt liv med eller efter kræft.

Se hvordan du kan støtte