Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Forsøgsbehandling giver ny viden og bedre behandling

23-10-2019
Protokollerede forsøg, fase 1, eksperimentel behandling. Begreberne er mange og kan være svære at finde rundt i, når man taler om forsøgsbehandling. Hvad er forsøgsbehandling egentlig – og hvordan kommer man med i et forsøg?

Én ud af 10 danske kræftpatienter deltager i løbet af deres kræftforløb i en form for forsøgsbehandling. Det er en vigtig vej til at sikre ny viden og bedre behandlinger. Foto: Tomas Bertelsen

Forsøgsbehandling er en af de vigtigste veje til at sikre fremskridt i den behandling, som kræftpatienter kan få. Patienter, der deltager i forsøg, er med til at sikre ny viden – og for nogle patienter kan det tilmed betyde nye muligheder og nyt håb. Det fortæller Mef Nilbert, der er forskningschef i Kræftens Bekæmpelse.

– Én ud af 10 danske kræftpatienter deltager i løbet af deres kræftforløb i en form for forsøgsbehandling. Det er meget forskelligt, hvornår i ens forløb man kommer med i et forsøg. For nogle sker det, hvis standardbehandlingen ikke længere virker, men forsøgsbehandling gives ikke kun som en sidste udvej. Det bruges også til at afprøve om en nyudviklet medicin eksempelvis virker bedre end den, der allerede findes på markedet, forklarer Mef Nilbert. 

– Forsøgsbehandling er en af vejene til at øge den danske kræftoverlevelse. Og vi gør det rigtig godt i Danmark, hvor vi er blandt de lande i verden, der har flest kliniske forsøg pr. indbygger. Men vi kan sagtens blive endnu bedre til at oprette forsøg og få flere patienter med, påpeger hun. 

Fra petriskål til patient

Når en ny medicin skal udvikles, begiver præparatet sig ud på en årelang rejse med mange destinationer, hvor forsøgsbehandlingen er en af de sidste. Først udvikles medicinen i celleforsøg på laboratorier. Senere testes den på mus eller andre forsøgsdyr. Ser det lovende ud, vil forskerne afprøve medicinen på mennesker.

Én ud af ti danske kræftpatienter deltager i løbet af deres kræftforløb i en form for forsøgsbehandling.

Mef Nilbert, forskningschef i Kræftens Bekæmpelse

De første forsøg med en ny medicin kaldes fase 1. Her indgår ganske få udvalgte kræftpatienter, og det handler især om at finde den korrekte dosis, fortæller Kristoffer Staal Rohrberg, der er overlæge og leder Fase 1-Enheden på Rigshospitalet i København. Det er særligt patienter med meget sjældne kræftformer eller patienter, hvor al dokumenteret behandling er afprøvet, der henvises til Fase 1-Enheden. 

– Den første gang vi møder patienterne, gør vi det altid klart, hvad forsøget går ud på, og vi fortæller dem om de risici, der kan opstå. Det er afgørende, at patienten har det fysisk godt, da det kan være hårdt at deltage i et forsøg, siger Kristoffer Staal Rohrberg og understreger, at det er vigtigt, at patienterne også overvejer, om de har overskud til at deltage, for der er ingen garanti for, at det virker. 

– Når vi introducerer et nyt lægemiddel, så gør vi det meget forsigtigt. Vi starter på en lav dosis og behandler på et fast tidspunkt i tre uger. Vi følger patienterne meget tæt og ser på, hvordan patienterne reagerer på medicinen, siger han. 

Næste skridt er fase 2-forsøg. Her undersøger lægerne, hvor effektiv behandlingen er til at bekæmpe kræftcellerne, og dernæst går medicinen videre til fase 3-forsøg, hvor man sammenligner den nye medicin med den eksisterende behandling. Er den mere effektiv eller måske mere skånsom?

I fase 3 er der typisk tale om lodtrækningsforsøg, hvor nogle patienter får den eksisterende behandling, mens andre får den nye medicin. Er forsøgene positive, kan medicinalvirksomheden endelig søge om at få medicinen godkendt og dermed få den ud på markedet.

Sådan kommer man i forsøgsbehandling

Det er oftest den læge, der behandler patienten på hospitalet, der skal henvise til et forsøg. Men man kan også selv finde et forsøg, blandt andet på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, og henvende sig til de læger, der leder forsøget. Men det er altid bedst at have sin egen læge med i processen. 

Kristoffer Staal Rohrberg har løbende samtaler med interesserede patienter, der gerne vil vide, om der findes et forsøg til dem. Og han oplever, at der er stigende interesse for at deltage i forsøgsbehandling. 

– Vi vil altid gerne hjælpe med at undersøge, hvad der findes af forsøg til dem, men vi kan desværre ikke altid opfylde patientens ønske, siger han. 

Når man spørger Kristoffer Staal Rohrberg, hvor mange der har effekt af behandlingen, trækker han lidt på det. Det er nemlig svært at sige præcis hvor mange. Men omkring fem til 10 pct. af patienterne i fase 1-forsøgene oplever, at tumoren skrumper, og nogle ganske få af dem bliver kræftfrie. Men selvom en stor andel af de patienter, der deltager, ikke oplever effekt af behandlingen, er de tilfredse med at have været med i forsøget, fortæller han. – Mange er glade for at deltage, fordi de gør noget og kan hjælpe med ny viden, der kan komme andre patienter til gavn, siger han.

Læs mere om forsøgsbehandling

  Forsøgsbehandling og eksperimentel behandling

Når man taler om forsøgsbehandling høres ofte ord som protokolleret forsøg, kliniske forsøg eller eksperimentel behandling. Protokolleret – eller kliniske forsøg er det samme. Rammerne for et forsøg er beskrevet i en såkaldt protokol, hvor forskerne beskriver, hvad de ønsker at undersøge. Eksempelvis hvilken kræftsygdom, deltagernes alder, eller hvor fremskreden sygdommen må være. Nogle gange kaldes forsøgsbehandling også for eksperimentel behandling, men der kan være tale om to forskellige ting. De kan begge dække over behandling til patienter, der deltager i et godkendt videnskabeligt forsøg med flere deltagere. Men eksperimentel behandling kan også være en uprøvet, udokumenteret behandling, som lægerne sammensætter specifikt til en enkelt patient. Det sker typisk, når alt andet er afprøvet.

Et eksempel på en forsøgsbehandling, der virkede

En patient med lungekræft kom til Fase 1-Enheden på Rigshospitalet, da han var blevet erklæret uhelbredeligt syg. Det var før immunterapien blev godkendt, og patienten fik dengang en form for immunterapi, der var under udvikling i Fase 1-Enheden. Behandlingen gjorde ham kræftfri, og han lever stadig. Han fik dog bivirkninger af immunterapien, men fik også behandling for bivirkningerne.

Faser i kliniske forsøg
  • Prækliniske forsøg: Dyreforsøg giver de første pejlemærker for sikkerhed og effektivitet
  • Fase 1: Få frivillige kræftpatienter uden anerkendte behandlingstilbud. Fastsætte dosis og bivirkninger.
  • Fase 2: Et mindre antal frivillige kræftpatienter. Bestemme effekten af det nye stof i en bestemt kræfttype
  • Fase 3: Et større antal frivillige kræftpatienter. Undersøge om det nye stof er bedre end det, man kender i forvejen – både i forhold til bivirkninger og effekt på sygdommen. Registrering: Er fase 3-resultatet positivt, ansøger medicinalselskabet om tilladelse til markedsføring hos myndighederne.
  • Fase 4: Efter at et lægemiddel er godkendt og markedsført, følges stoffet tæt for at teste langtidsvirkningen af et stof. Et større antal patienter kan være omfattet.