- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Fuldkorn nedsætter risikoen for tarmkræft: Spiser du nok?
Foto: Fuldkornspartnerskabet
Selvom Danmark er blandt de nationer i verden med det højeste fuldkornsindtag, så lever 46 pct. af danskerne stadig ikke op til det officielle kostråd om at spise mindst 75 gram fuldkorn om dagen.
Derfor er der fortsat grund til at sætte fokus på fuldkorn. Det sker i år for 13. gang, når Årets Fuldkornsdag markeres den 20. januar – i år med fokus på havre.
Her hylder kantiner, dagplejere, supermarkeder, børnehaver, håndværksbagere, sundheds-NGO’er, myndigheder og livsstilscentre de sundhedsfremmende og velsmagende fuldkorn
Siden første fuldkornsdag for 13 år siden, er det lykkedes at øge det gennemsnitlige indtag af fuldkorn fra 36 g til 82 g om dagen.
Spiser du nok fuldkorn?
75 g fuldkorn svarer eksempelvis til 1 skive fuldkornstoastbrød til morgen 1 skive fuldkornsrugbrød til frokost, og en portion fuldkornspasta til aften.
Se mange flere eksempler på, hvad 75 g fuldkorn svarer til på Fuldkornspartnerskabets hjemmeside:
Fuldkorn er både sunde og grønne
Ifølge Fuldkornspartnerskabet, som Kræftens Bekæmpelse er en del af, er der mange gode grunde til fortsat at sætte fokus på fuldkorn:
-Udover at gavne folkesundheden så er fuldkorn også en vigtig del af den grønne omstilling. For kornprodukter er blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk - sammen med bælgfrugter og grøntsager, fortæller Rikke Iben Neess, kampagneleder i Fuldkornspartnerskabet.
Hvis man spiser den anbefalede mængde fuldkorn på 75 g om dagen, nedsætter man sin risiko for tarmkræft med 17 pct. Derudover er fuldkorn også gavnligt i forhold til forebyggelse af en række andre kræftformer og livsstilssygdomme. Derfor er det vigtigt for Kræftens Bekæmpelse at være med til få danskerne til at spise mere fuldkorn.
- Kræftens Bekæmpelse vil fortsat have fokus på at gøre danskerne sundere med fuldkorn, fordi fuldkorn beskytter mod tarmkræft og det smager ovenikøbet fantastisk, siger chefkonsulent Gitte Laub Hansen.
Fuldkornspartnerskabet
Fuldkornspartnerskabet er et offentligt privat partnerskab, der arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Bag Fuldkornspartnerskabet står Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og en række fødevarevirksomheder.
Læs mere på Fuldkornspartnerskabets hjemmeside:
Vi aner ikke hvad fuldkorn er
Selvom 79 pct. af danskerne spiser fuldkorn dagligt eller flere gange om ugen, så halter det med at forstå, hvad fuldkorn er.
En Megafonundersøgelse for Fuldkornspartnerskabet viser nemlig, at kun 56 pct. af os ved, at rug kan være fuldkorn, og kun 47 procent ved, at fuldkorn handler om, at hele kornet er med - også kimen og skaldelene, hvor de fleste fibre vitaminer og mineraler sidder.
Så der er mange gode grunde til endnu engang at slå et slag for fuldkornet.
Bag tallene
Fuldkornspartnerskabet har i undersøgelsen afdækket danskernes indkøbs- og madvaner, samt kendskab og holdning til fuldkorn og fuldkornslogoet.
Dataindsamlingen blev gennemført i perioden d. 22. september til d. 5. oktober 2021 af MEGAFON A/S. Undersøgelsen er gennemført som en kombineret internet- og telefonundersøgelse med et repræsentativt udsnit af danskere i alderen 18 år og derover. I alt indgår svar fra 1.009 personer.
Sidst ændret: 20.01.2023
Af Solveig Høgh Larsen
