Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
- Jeg er både stolt, glad og meget ydmyg over den opgave, som jeg har fået betroet. Jeg har ikke taget for givet, at jeg ville blive genvalgt, siger Hans Pilgaard.
Lørdag eftermiddag besluttede repræsentantskabet i Kræftens Bekæmpelse at genvælge tv-vært Hans Pilgaard som vicepræsident for Kræftens Bekæmpelse.
- Jeg er både stolt, glad og meget ydmyg over den opgave, som jeg har fået betroet. Jeg har ikke taget for givet, at jeg ville blive genvalgt, siger han.
Genvalget skete ved foreningens årlige repræsentantskabsmøde i weekenden i Kolding. Her deltog flere end 300 frivillige fra landets lokalforeninger, regionsudvalg, hovedbestyrelsen og præsidiet.
Vil slå et slag for håbet
Præsidiets tre medlemmer sidder i en periode på tre år ad gangen – og i år var det tre år siden, Hans Pilgaard blev valgt som vicepræsident for første gang. Han ved allerede, hvad han vil bruge de kommende tre år til.
Jeg vil gerne give noget igen til fællesskabet, når jeg rejser rundt i landet og taler med patienter og pårørende i lokalforeninger om at bevare håbet
Hans Pilgaard, genvalgt vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse
- Jeg vil gerne slå et slag for håb. Jeg vil gerne slå et slag for de pårørende, for det er et enormt hårdt job. Og jeg vil slå et slag for, at vi skal turde tale om kræft. Det bliver ikke værre af, at du siger højt, at du har kræft. Det kan kun risikere at blive bedre af det, siger han.
I 2015 fik Hans Pilgaard konstateret tarmkræft og måtte igennem et hårdt forløb med flere operationer. Det var håbet og fællesskabet, der fik ham igennem den mørkeste tid i hans forløb.
- Jeg vil gerne give noget igen til fællesskabet, når jeg rejser rundt i landet og taler med patienter og pårørende i lokalforeninger om at bevare håbet, siger han..
- Det mest imponerende er følelsen af sammenhold, som jeg møder derude, og alle de mange seje mennesker, der formår at leve i håbet til trods for en virkelig svær livssituation, siger han.
AUH-sagen skræmmer
I dag er Hans Pilgaard erklæret kræftfri og taknemmelig for den hurtige behandling, han fik for år tilbage. Som tidligere tarmkræft-patient berører den aktuelle kræftsag fra Århus Universitetshospital (AUH) ham dybt.
-Jeg er så forarget og rystet. Som menneske, som tidligere kræftpatient, som vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse. De folkevalgte og sygehusledelserne må finde en løsning for alle patienterne, og jeg håber, at de ansvarlige for skandalen stilles til ansvar – som land kan vi ikke være andet bekendt, siger han og fortsætter:
- Jeg vil gerne sende en særlig tanke og min dybeste medfølelse til de stakkels mennesker, der er berørt af denne helt forfærdelige skandale, som jeg aldrig havde troet kunne ske i Danmark, siger han.
Kræftens Bekæmpelses præsidium består af tre medlemmer:
Læs mere om præsidiet på cancer.dk:
Præsidium
Læs mere om repræsentantskabet på cancer.dk:
Sidst ændret: 06.05.2023
Af Margit Shabanzadeh de Thurah
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17