Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Hver femte unge kræftpatient blev ikke taget alvorligt ved første lægebesøg

14-01-2016
18 pct. af unge kræftpatienter syntes ikke, at de blev taget alvorligt, første gang de henvendte sig til lægen med et symptom, der senere viste sig at være kræft. Og 12 pct. har henvendt sig tre eller flere gange hos egen læge, før de fik deres kræftdiagnose. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse. Kræft hos unge er heldigvis meget sjældent, og det er ikke det, de praktiserende læger først tænker på, når der kommer et ungt menneske ind i konsultationen. Der mangler forskning i unge og kræft, mener Kræftens Bekæmpelse.

19 pct. af de unge kræftpatienter i undersøgelsen oplevede symptomer i mindre end en uge før, de kontaktede en læge. 13 pct. ventede mere end seks måneder. Foto: Colourbox

Hvert år får cirka 500 danske unge i alderen 15-29 år en kræftdiagnose, og heldigvis oplever de fleste, at de hurtigt kommer videre til undersøgelse og behandling, når de første gang henvender sig hos deres læge.

Resultaterne skaber bekymring for, om der er nogle systematiske mangler, som gør, at de unge ikke henvises eller får deres diagnose i rette tid, siger Henriette Lipczak, chef for kvalitet og patientsikkerhed i Kræftens Bekæmpelse.

Men i en spørgeskemaundersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse blandt unge kræftpatienter giver 18 pct. af de unge den ringeste vurdering på en skala fra 1-10 over, hvorvidt de blev taget alvorligt, første gang de kontaktede en læge med et symptom på deres kræftsygdom.

33 pct. blev ikke henvist til yderligere undersøgelser, første gang de var i kontakt med en læge.

For langt de fleste unge kræftpatienter er den praktiserende læge deres første kontakt til sundhedsvæsenet, og 12 pct. var hos egen læge tre eller flere gange, før de kom videre til de undersøgelser, som førte til kræftdiagnosen.

Langsom start

Det er for mange unge, der har en langsom start på deres kræftforløb, siger Henriette Lipczak, der er chef for kvalitet & patientsikkerhed i Kræftens Bekæmpelse og ansvarlig for den nye undersøgelse.

- Kræft hos unge mennesker er heldigvis meget sjældent, og det er ikke det, de praktiserende læger først tænker på, når der kommer et ungt menneske ind i konsultationen. Der mangler forskning, der kan hjælpe de praktiserende læger til bedre at identificere de unge patienter, der skal udredes for kræft, siger Henriette Lipczak.

Vage symptomer kan være tegn på noget andet

Overlæge ph.d. Jette Ahrensberg forsker i kræft blandt børn og unge ved Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis ved Aarhus Universitet og er med i den gruppe af fagpersoner, der har været med til at udvikle den nye undersøgelse. Hun siger, at det er særligt vanskeligt at få mistanke om kræft blandt unge, når symptomerne er få eller ukarakteristiske.

- En knude eller en forandring i et modermærke er klassiske alarmsymptomer og vil som oftest give anledning til yderligere undersøgelser og viderehenvisning allerede ved første lægekontakt. Det er som regel ikke her, vi ser problemer med forsinket diagnostik, siger hun og fortsætter:

- Det er derimod anderledes, når symptomerne er uspecifikke, såsom for eksempel træthed eller smerter. Disse symptomer er ikke helt ualmindelige blandt unge, men skyldes i langt de fleste tilfælde noget andet end kræft. Men træthed og smerter kan være symptomer på kræftsygdom, og det skal vi selvfølgelig være opmærksomme på, selv om det er meget sjældent, siger Jette Ahrensberg.

Hun hæfter sig ved, at flertallet af de unge i undersøgelsen kun havde en enkelt kontakt til den praktiserende læge forud for kræftdiagnosen. En fjerdedel havde kontakt med egen læge to-tre gange, og 12 pct. havde tre eller flere kontakter, før de fik deres diagnose.

- Jeg tror, at det vi i almen praksis kan lære af rapporten, er, at det er vigtigt, at den unge føler sig hørt og grundigt undersøgt i almen praksis, og at der er en klar og fælles dagsorden. Og så skal vi spænde sikkerhedsnettet ud under de unge, der har vage og uafklarede symptomer og sikre, at de kommer igen, hvis symptomerne fortsætter, siger Jette Ahrensberg.

Gå til lægen med symptomer på kræft

19 pct. af de unge kræftpatienter i undersøgelsen 'At være ung og få kræft' oplevede symptomer i mindre end en uge før, de kontaktede en læge. 13 pct. ventede mere end seks måneder. De fleste af dem, der ventede med at gå til lægen, ville vente og se, om symptomerne gik væk af sig selv.

Kræftens Bekæmpelse opfordrer unge til at gå til lægen med symptomer, der kan være kræft. For eksempel ændret afføring, uforklarligt vægttab, uforklarlig blødning, hoste og hæshed, knuder og hævelser, ændrede modermærker eller synkebesvær.

Læs mere om symptomer på kræft

’At være ung og få kræft’
  • ’At være ung og få kræft’ er den første danske undersøgelse blandt unge kræftramte og har til formål at afdække de unges behov og oplevelser før, under og efter sygdom og behandling.
  • ’At være ung og få kræft’ er en spørgeskemaundersøgelse, hvor alle, der blev diagnosticeret med kræft i perioden 2009-2013, og som var i alderen 15-29 år, er inviteret.
  • 822 personer besvarede spørgeskemaet – det svarer til 45 pct. af de inviterede.
  • På baggrund af de nye resultater planlægger undersøgelsens forfattere sammen med Kræftens Bekæmpelses ungenetværk 'Ung kræft' en karavane rundt til hospitalerne for at fortælle om resultaterne, så de kan blive til gavn for de unge kræftpatienter.

Kilde: ’At være ung og få kræft. En spørgeskemaundersøgelse af de unges behov og oplevelser under og efter sygdom og behandling.’

 Find undersøgelsen her

Ung kræft
  • Ung kræft er et netværk under Kræftens Bekæmpelse for unge mellem 15 og 39 år, som har eller har haft kræft
  • Ung kræfts mission er at støtte og inspirere unge voksne berørt af kræft og øge kendskabet til unge kræftramtes særlige situation og behov
  • Det sker gennem lokale aktiviteter, sociale medier, oplysningsarbejde og et årligt landsmøde for unge kræftramte

Ung kræft