I fremtiden kan vi forebygge kræft på individniveau

I løbet af 1990’erne deltog 57.053 danskere i Kost, Kræft og helbred undersøgelsen. De delte viden om deres vægt, kost- og motionsvaner, brug af medicin, arbejde og meget, meget mere. Derudover donerede deltagerne også prøver af blod, urin, fedtvæv og tånegle til det, der dengang skulle blive til en af nordens største biobanker af sin slags på.

En unik undersøgelse
Udover spørgeskemaerne og de biologiske prøver, fik forskerne også lov til at følge deltagerne via de danske sygdomsregistre. Undersøgelsen anses for at være blandt de vigtigste befolkningsundersøgelser foretaget i verden, og har dannet rammen for mere end 1000 forskningsprojekter allerede. Det er blandt andet denne forskning, som danner rammen for udfordringerne i Kræftens Bekæmpelses forebyggelseskampagne, 10-kampen.

Læs mere om 10-kampen og deltag – du kan stadig nå at være med

- Vi har lært en masse takket være de omfattende informationer. For eksempel har vi set, at jo mere alkohol kvinderne i undersøgelsen drak, jo større var deres risiko for at udvikle brystkræft. Vi kunne også se, at de kvinder, der tog hormoner, mod for eksempel hedeture i overgangsalderen, oftere udviklede brystkræft end de kvinder, der ikke gjorde. Vi så også en tydelig sammenhæng mellem det at spise meget fuldkorn og en lavere risiko for at udvikle tarmkræft, mens meget okse-, svine- og lammekød i kosten til gengæld gav en større risiko for sygdommen, fortæller Anja Olsen, Seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse, og en af forskerne bag de mange resultater.

Stadig mange ubekendte
I perioden 2015 til 2019  lavede Kræftens Bekæmpelse en vigtig udvidelse af den oprindelige undersøgelse. 42.000 børn og børnebørn af de oprindelige deltagere, bidrog med detaljerede oplysninger om dem selv og biobanken blev udvidet med nye biologiske prøver – blandt andet også spyt- og afføringsprøver.

Påvirkes vi forskelligt af risikofaktorer?
En særlig følsomhed kan potentielt betyde, at vi påvirkes forskelligt af de kendte risikofaktorer for kræft. Det er blandt andet denne følsomhed, som udvidelsen af den oprindelige undersøgelse, skal hjælpe til at sætte fokus på i de kommende år. Det ville nemlig betyde, at vi i fremtiden kan give mere individuel rådgivning om kræftforebyggelse.

- Vi ved, at det at drikke alkohol påvirker risikoen for, at kvinder udvikler brystkræft, men er man eventuelt endnu mere følsom for alkohol, hvis ens mor har haft brystkræft? Vi ved også, at en livsstil præget af usund kost, overvægt og manglende motion leder til en lang række sygdomme, men kan det primært lede til diabetes i nogle familier og tarmkræft i andre? Vi skal se på, hvordan deltagernes egen livsstil påvirker deres risiko, men også på, hvad vi kan lære ved at se på deres forældres og bedsteforældres livsstil, og de sygdomme, som de har udviklet, fortæller Anja Olsen.

Læs mere om forebyggelse af kræft

Ligger en vigtig del af vores forsvar gemt i bakterier?
Et andet fokusområde i den igangværende forskning er at blive klogere på biologien bag nogle af konklusionerne fra den oprindelige befolkningsundersøgelse – blandt andet ved hjælp af de bakterier, vi har i vores tarm og mund. I nogle studier har man konstateret, at personer ramt af tarmkræft har en anden bakteriesammensætning i tarmen sammenlignet med personer, der ikke har tarmkræft. Grunden til denne forskel kan måske indeholde vigtig information om vores forsvar mod kræft og andre sygdomme. Derfor er forskerne i gang med at undersøge de mange afføringsprøver for at se, hvilke bakterier der findes i vores tarme, og om de kan sige noget om sammenhængen med vores sundhed eller sygdomsbillede.

10-kampen år 2041
- Med den viden, vi har i dag, gælder de samme forebyggende råd os alle. Men om 20 år håber vi, at hver enkelt af os kan få de råd, der er vigtigste for os. Måske nogen primært skal fokusere på motion, mens kosten er vigtigere for andre. Måske er det okay for nogen af os at drikke lidt alkohol, mens andre helt skal undgå det. I så fald kommer 10-kampen 2041 til at se anderledes ud. Måske skal du, når du melder dig til 10-kampen om 20 år, starte med at indtaste den tarmbakterieprofil, som du hvert år får lavet hos din læge. Formålet med vores forskning er under alle omstændigheder, at vi i fremtiden kan forebygge endnu flere kræfttilfælde, siger Anja Olsen.

Læs hvordan mange allerede har taget 10-kampens gode vaner til sig