Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Jan er med i forskning: Træning mod stråleskader

22-10-2018
I 2015 fik Jan Jensen en kræftsvulst på stemmebåndet. Han fik behandling på Rigshospitalet, som bestod af kemoterapi og stråler. Sideløbende sagde han ja tak til at deltage i et forskningsprojekt, SYNK, som er støttet af Knæk Cancer.

Jan Jensen har medvirket i forskningsprojektet SYNK, som har fået støtte af Knæk Cancer. Foto: Tomas Bertelsen

SYNK går ud på at undersøge, om fysisk træning og synketræning kan forhindre de skader, man kan få af strålebehandling i hoved-halsområdet, og som kan gøre det svært at åbne munden, spise og synke. Forskningsprojektet er finansieret med 2,6 mio. kr. fra Knæk Cancer 2014, og det er endnu ikke afsluttet, så forskerne kan ikke fortælle om de videnskabelige resultater.

Men Jan Jensen er ikke i tvivl om, at det har hjulpet ham.

– Hvis jeg ikke havde lavet de øvelser, tror jeg, at jeg havde været mere belastet i min hals, siger han og fortæller, at han i dag ”mangler lidt stemme”.

– Min synkefunktion og smagssans er blevet bedre, og mundtørheden har fortaget sig.

Se hvad pengene fra Knæk Cancer-indsamlingerne går til:

Det går pengene til

Da Jan Jensen var færdig med behandlingerne, fortsatte han i fire-fem måneder med at lave øvelserne derhjemme, og forskningsleder Sara Fredslund Hajdú ringede for at holde ham til ilden. I dag er han 75 år og lever en aktiv pensionisttilværelse på Bornholm. Kræften er væk, og han går til opfølgning på Rigshospitalet en gang om året.

Læs mere om Knæk Cancer og dem, der er med:

Fra flaskepant til kræftforskning

Claus værdsætter hver ekstra dag, han får

Han samler ind: På cykel for kræftforskningen

De samler ind: Flasker for tusindvis af kroner

Hun er vært: Ingen må stå alene med kræft

Han samler ind: En særlig aften på hotellet