Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Det er så vigtigt at møde andre som man kan tale helt frit med om de udfordringer, man står i. Et rum, hvor der er plads til at sige højt, at man har det svært – også selvom man ikke er den, der er syg, siger Lise Enevoldsen - efterladt og frivillig gruppeleder i Ung Kræft. Foto: Privat
Det er heldigvis sjældent, at kræft rammer unge mennesker. Men når det sker, kan det gribe uventet og voldsomt ind i hverdagen. Både for den unge kræftpatient selv – men også for hele familien. Det har Lise prøvet, for hun er efterladt og storesøster til Andreas, som for et år siden døde af knoglekræft efter et langt sygdomsforløb.
- Min lillebror fik konstateret kræft lige efter hans konfirmation som 14-årig. Seks år efter gik han bort. Sorgen var og er stor. Det gjorde så ondt på mig at se ham så syg i en situation, hvor man er ude af stand til at hjælpe, fortæller Lise.
Jeg tror, det er rigtig vigtigt at kunne tale med andre, for vi unge står i en unik situation
Lise Enevoldsen, gruppeleder og ung efterladt
Forløbet startede med, at Andreas fik en udposning på det venstre ben. Herefter gik det hurtigt med udredningen på Aarhus Universitetshospital, Skejby, hvor han fik diagnosen knoglekræft, som havde spredt sig. De seks år, der herefter fulgte, var umenneskeligt hårde med amputation, kemoterapi og flere tilbagefald. Og til sidst var der ikke mere at gøre. Kræften spredte sig, og seks dage efter Lises 24 års fødselsdag måtte hun ulykkeligvis sige farvel til ham.
Du er ikke alene
Om Ung Kræft
Når jeg ser tilbage, kunne jeg føle mig utrolig bange og alene, fordi jeg ikke kunne spejle mig i andre unge, der også havde mistet, siger Lise: Foto: Privat
Det var meget hårdt for alle. Og selvom hendes forældre gjorde alt både undervejs og efterfølgende for at beskytte og hjælpe hende – og hun havde gode veninder, der støttede hende, var Lise sorgfuld og tynget.
Vigtigt at tale med andre
- Det var hårdt, og sorgen var så stor. Sådan er det stadig. Når jeg ser tilbage, kunne jeg føle mig utrolig bange og alene, fordi jeg ikke kunne spejle mig i andre unge, der også havde mistet. En enkelt gang talte jeg med en søster, der også var pårørende. Og jeg husker bare, hvor rart det var. Den forståelse, der var og de tanker og følelser, vi kunne dele. Jeg tror, det er rigtig vigtigt at kunne tale med andre, for vi unge står i en unik situation, siger Lise.
Jeg søgte en masse på nettet efter tilbud til unge. Der var mange tilbud til unge, der havde mistet en forælder – men ikke for unge, der var pårørende til en anden ung
Lise Enevoldsen, gruppeleder og ung efterladt
For det ville Lise også godt. Have hjælp og kontakt til andre unge til unge kræftpatienter. Men det var ikke ligetil.
- Jeg søgte en masse på nettet efter tilbud til unge. Der var mange tilbud til unge, der havde mistet en forælder – men ikke for unge, der var pårørende til en anden ung. Eksempelvis en kæreste, bror eller ven, forklarer hun.
I dag er Lise frivillig gruppeleder
Det behov er Lise i dag med til at dække. Her et år efter, at hun måtte sige farvel til sin lillebror, står hun nemlig i spidsen for helt nyt Ung Kræft gruppetilbud til unge pårørende og efterladte i Hovedstaden. Her vil hun som frivillig gruppeleder være med til at skabe et frirum for unge pårørende og efterladte - med plads til både de lette og de tunge samtaler. Og være med til at give det videre, som hun selv kunne savne.
- Det er så vigtigt at møde andre, som man kan tale helt frit med om de udfordringer, man står i. Et rum hvor der er plads til at sige højt, at man har det svært – også selvom man ikke er den, der er syg. I gruppen kan tale om de emner, som fylder – uden at der går rundkreds og gruppeterapi i den. Tilbuddet er også en måde at komme ud på og have et hyggeligt fællesskab, hvor vi griner og laver gode ting sammen, siger Lise.
Også en gruppe til pårørende og efterladte i Aarhus-området
Den nye gruppe er en del af Ung Kræfts tilbud til unge mellem 15-39 år. Man har i forvejen allerede siden 2019 afprøvet et tilsvarende tilbud i Aarhus, fortæller Sofie Bak Wraa, projektleder i Ung Kræft:
- Vores gruppetilbud varetages af unge selv, der har personlig erfaring som pårørende til ung kræftpatient. Fra Aarhus ved vi, at dét fællesskab der opstår er guld værd. Så hvis du mangler andre unge at tale med midt i din sorg eller i din hårde tid, så tøv ikke med at række ud til os, siger Sofie Bak Wraa.
I skrivende stund findes to grupper til unge pårørende i landet: Hovedstadens-området og Aarhus-området.
Om pårørendegruppen i Hovedstaden
Lise Enevoldsen er frivillige gruppeleder for Ung Kræft Hovedstaden til pårørende og efterladte.
Find direkte link til Facebook-gruppen for pårørende og efterladte i Hovedstaden:
https://www.facebook.com/groups/817060578923100
Tid og sted
Man mødes første gang 10. november i Kræftrådgivningen i Herlev, Borgmester Ib Juuls Vej 2, 2730 Herlev
Skriv til Lise på ungkraeftpaarorendehovedstaden@outlook.dk, hvis du er interesseret i at deltage eller har spørgsmål eller meld dig ind i Facebook-gruppen og fortæl, at du er interesseret i at deltage.
Grupperne varetages af frivillige unge, der har personlig erfaring som pårørende eller efterladt til en ung kræftpatient. De frivillige planlægger og afholder månedlige aktiviteter, hvor unge pårørende kan mødes og dele erfaringer.
Derudover administrerer de frivillige den tilknyttede Facebookgruppe, hvor de sørger for at byde nye medlemmer velkomne, sørger for liv i gruppe, og giver rum til, at de unge pårørende og efterladte kan dele tanker, spørgsmål, frustrationer og sejre.
Målgruppen for pårørendegrupperne er alle unge mellem 15 og 39 år, som er eller har været pårørende til en ung med kræft – det gælder også efterladte.
Læs generelt om Ung Kræft og unge pårørende – samt find også information om gruppen i Aarhus
Kampagnen 'Kræft er ikke for børn' sætter fokus på og samler penge ind til forskning, forebyggelse og patientstøtte i relation til børn og unge, som rammes af kræft – både som patienter og som pårørende.
Læse mere om kampagnen
Kræft er ikke for børn
Sidst ændret: 05.11.2021
Af Didder Oppermann
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17