Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Knæk Cancer-penge skal sikre tidlig diagnose hos kræftpatienter

02-11-2017
Jo tidligere en kræftdiagnose opdages, jo større er sandsynligheden for, at behandlingen lykkes. Derfor er i alt 10 mio. fra Knæk Cancer-indsamlingen i 2017 afsat til at undersøge, beskrive og udvikle effektive metoder til at opdage kræftsygdom i et tidligt stadie. To mio. går til at udvikle såkaldte ja-nej undersøgelser, der skal give hurtige kræftsvar i almen praksis.

Ondt i maven, træthed, vægttab og manglende appetit, er nogle af de symptomer, som mange går til lægen med, men som ikke nødvendigvis er tegn på noget alvorligt. Derfor skal lægen beslutte, om patienten skal se tiden an og holde øje med symptomerne, eller om lægen skal starte en undersøgelse med det samme. Symptomerne kan dog i nogle tilfælde være tidlige tegn på kræft i eksempelvis maven eller underlivet. I de tilfælde kan der gå dyrebar tid med at se tiden an og vente, til symptomerne udvikler sig nok til, at lægen målrettet undersøger om der er kræft. Derfor skal et nyt projekt tage såkaldte ja-nej-undersøgelser i brug i almen praksis og undersøge, om det kan hjælpe praktiserende læger med at opdage kræft tidligere, end de har mulighed for i dag.

Den praktiserende læge skal opdage kræftsymptomer tidligere

I Danmark har vi kræftpakker, der skal sikre, at kræftsygdomme bliver opdaget tidligt. Kræftpakkerne skal sikre, at patienter med symptomer på kræft kommer hurtigt i behandling.

Det er dog langt fra alle kræftpatienter, der har tydelige symptomer på deres sygdom, og derfor er det kun omkring 40 pct. af kræftpatienterne, der kan blive udredt gennem kræftpakkerne.

Ved at indføre ja-nej undersøgelser i hele landet er det vores forventning at nå en relativt stor gruppe af kræftpatienter tidligere i deres sygdomsforløb, end vi gør i dag.

Peter Vedsted, professor ved Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis (CaP) på Aarhus Universitet

- Ved at indføre ja-nej undersøgelser i hele landet er det vores forventning at nå en relativt stor gruppe af kræftpatienter tidligere i deres sygdomsforløb, end vi gør i dag. Den praktiserende læge skal have mulighed for at undersøge patienten med det samme, hvis lægen for en sikkerheds skyld vil være sikker på ikke at overse noget alvorligt, siger Peter Vedsted, der er professor ved Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis (CaP) på Aarhus Universitet, og som står i spidsen for undersøgelsen. Han fortsætter:

- Selvom der i dag eksisterer mange muligheder for undersøgelser, er det ikke dem alle, som den praktiserende læge har direkte adgang til, og nogle tager meget lang tid. Det skal laves om således, at den praktiserende læge bedre og hurtigt kan få svar på, om der er noget alvorligt, selv hvis symptomerne er vage og uklare, siger han.

Etiske og sociale udfordringer

Projektet skal helt konkret udvikle og undersøge to måder at lave en ja-nej undersøgelse på, ligesom forskningsgruppen skal uddanne de praktiserende læger i at bruge de to måder. Herudover har projektet også tilknyttet en antropolog, som vil se på etiske og sociale problemstillinger ved at bruge ja-nej undersøgelser og på konsekvenserne af at udvise ekstra opmærksomhed overfor kræftsygdom.

En af bagsiderne ved undersøgelserne kan nemlig være at gøre patienter unødigt bekymrede forklarer Peter Vedsted:

- Ja-nej undersøgelser kan have den positive effekt, at patienten vil opleve at få en relevant undersøgelse og hurtigt få klar besked. Men man kan også risikere at gøre patienter bange for at fejle noget alvorligt og dermed skabe en sygdomsangst uden grund, ligesom man kan risikere, at lægen opdager noget hos patienten, som er anderledes, men som ikke har nogen betydning. Eksempelvis hvis man ser en helt ufarlig cyste, siger Peter Vedsted.

Projektet varer tre år. Det tager udgangspunkt i mavekræft og æggestokkræft, fordi det er to typer af kræft, som ofte har vage og uklare symptomer, og som generelt bliver diagnosticeret alt for sent.

Du kan læse mere om, hvad pengene fra Knæk Cancer går til her Det går pengene til