Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Kræftens Bekæmpelse: Er svigtede kræftpatienter blevet vejledt godt nok om rettigheder og erstatningsmuligheder?

24-03-2023
293 kræftsyge har ifølge regionens redegørelse ventet for længe på operation på en kræftafdeling i Aarhus. Kræftens Bekæmpelse forventer, at sygehuset tager hånd om patienterne – både de, der venter på operation nu, og de mange, der har oplevet forsinkelser sidste år.

I Kræftens Bekæmpelse ser man med stor alvor og bekymring på sagen fra Aarhus Universitetshospital. Arkivfoto

Det er afgørende, at kræftpatienterne fra afdelingen for mave- og tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital får al den vejledning og rådgivning, de har brug for. De skal også instrueres i, hvordan de kan søge erstatning,

Og de patienter, som lige nu venter på operation, skal hurtigst muligt have information om muligheden for at blive behandlet et andet sted, hvis de ikke kan komme til inden for den maksimale ventetid.

Det understreger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker. Han ser med dyb alvor på sagen fra Aarhus Universitetshospital, som i disse dage hele tiden udvikler sig.

Læs også:

Kræftens Bekæmpelse: Hver en sten må vendes i tragisk sag om for lange ventetider

Torsdag kom Region Midtjylland med en redegørelse til Sundhedsstyrelsen. Ifølge redegørelsen har et større antal patienter end hidtil antaget ventet for længe i en periode, der strækker sig over længere tid og omfatter hele 2022 og de første to måneder af i år.

Benyt Kræftens Bekæmpelses tilbud

Har du spørgsmål om rettigheder, ventetider og lignende, kan du ringe til Kræftlinjen på 80 30 10 30 på hverdage mellem kl. 9 og 21 og i weekenden mellem kl. 12 og 17 eller besøge én af vores mange kræftrådgivninger rundt om i landet. Rådgivningen koster ikke noget, og du er anonym.

Er de blevet informeret, så de har forstået, hvilke rettigheder og muligheder, de har?

Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse

- Vi må vide, hvad der sker mellem den enkelte patient og ’systemet’ i dialogen om at udsætte en operation, siger Jesper Fisker.

- Man kan få det indtryk, at patienter fra afdelingen på AUH i samtalen med lægen har fået et tilbud, de ikke kunne sige nej til – altså om først at blive opereret efter den maksimale ventetid. Men er de i den forbindelse blevet informeret, så de har forstået, hvilke rettigheder og muligheder, de har? Er de blevet tilstrækkeligt informeret om, hvilke helbredsmæssige konsekvenser en forsinket operation kan have, spørger Jesper Fisker.

Fokus på patientsamtaler

Jesper Fisker efterlyser fokus på den gode patientsamtale samt fælles retningslinjer eller en form for tjekliste, som sundhedspersonalet på landets kræftafdelinger skal følge, når de taler med patienten om, at man får en operationstid, hvor de maksimale ventetider overskrides. 

- Men vi kan ikke løse det her alene ved nye regler og procedurer. Det handler først og fremmest om, at man som læge skal vide, at man ikke afslutter samtaler om patienternes behandling, før man er stensikker på, at patienten har forstået alt, siger Jesper Fisker. 

Læs også: 

Alvorligt kræftsyge fik forkerte oplysninger om behandling i udlandet – læs om patientrettigheder her

-  Det ikke er ligetil, for man sidder overfor et menneske, der befinder sig i sit livs nok største krise og er sårbar og bange. Det menneske betragter måske samtidig lægen som den ypperste autoritet. Det stiller særlige krav til lægen. 

Kræftens Bekæmpelse forventer, at sagen fra AUH vil føre til, at der etableres et overblik over alle kræftpatienter, som venter for længe på operation. Såvel nationalt som regionalt og opdelt på afdelinger. Uanset årsag og uanset, om de har accepteret ventetiden eller ej.

Sagen kort
  • 19. marts kunne DR fortælle i 21Søndag, at tarmkræftpatienter venter for længe på at blive opereret på Aarhus Universitetshospitals Mave- og Tarmkirurgiske afdeling. Ventetiden er vokset fra tre-fire uger i april sidste år til nu otte uger. For nogle patienter har det haft den konsekvens, at operationen blev opgivet, da de lå på operationsbordet. Der må maksimalt gå 14 dage
  • DR bygger sine oplysninger på aktindsigter, interne dokumenter og interview med to ledende læger fra afdelingen
  • 20. marts erkender lægefaglig direktør Claus Thomsen på Aarhus Universitetshospital over for DR, at de lange ventetider kan have kostet menneskeliv
  • Samme dag kalder SF og De Konservative sundhedsminister Sofie Løhde (V) i samråd
  • Sundhedsministeren kalder afsløringerne for rystende og beder Region Midtjylland om en redegørelse i sagen
  • Adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker udtaler i sagen: 'Rystende forhold': Alvorligt syge kræftpatienter venter for længe på operation
  • 20. marts i TV-avisen mandag aften fortæller DR, at alvorligt syge tarmkræftpatienter på samme afdeling blev fejlinformeret om livsvigtig operation i udlandet. Det er en ulovlig praksis, vurderer juraeksperter overfor DR
  • Sundhedsstyrelsen indkalder onsdag Region Midtjylland til hastemøde fredag 24. marts, hvor regionen skal svare på en stribe spørgsmål
  • Senere onsdag beder sundhedsminister Sophie Løhde (V) Sundhedsstyrelsen om at indkalde landets fem regioner til et møde hurtigst muligt
  • Torsdag udsender Region Midtjylland en redegørelse til Sundhedsstyrelsen om sagen. Af den fremgår, at 293 kræftpatienter har ventet for længe. Det er flere end antaget. Redegørelsen omhandler hele 2022 samt januar og februar 2023. I hele den periode har patienter ventet for længe 
  • Torsdag aften i et interview med DR siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) bl.a., at der vil være tale om et klokkeklart lovbrud, hvis patienter med fremskreden tarmkræft har fået forkert besked om deres muligheder for at blive opereret i udlandet.

  • Sophie Løhde (V) præsenter fredag fem initiativer, der skal sikre, at patienterne får den rette information om deres muligheder, hvis ventetiderne ikke kan overholdes. Læs dem her.

  • Sundhedsstyrelsen indkalder alle fem regioner til et møde mandag d. 27. marts, hvor sagen om de manglende indberetninger skal drøftes.

  • Adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker hilser indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhdes (V) genopretningsplan på kræftområdet velkommen og siger: Det er nødvendigt at få undersøgt hele kræftområdet.

  • D. 28. marts udtaler Statsminister Mette Frederiksen sig for første gang i sagen: Det er en alvorlig situation, og det er et tillidsbrud, der i vores øjne er uacceptabelt 
  • Peter Nerstrøm var i to år overlæge på marve- tarmkirugisk afdeling på AUH. Flere gange gik han til ledelsen med sin bekymring om den manglende kapacitet og de lange ventetider på operationer. Men uden held. Til sidst fik han nok, og forlod jobbet. Læs hans beretning
  • 30. marts undskylder Region Midtjylland i kræftsag.
  • 31. marts kommer det frem, at den øverste ledelse på AUH har gennem længere tid været orienteret om, at svært syge kræftpatienter ventede alt for længe på en operation på hospitalets afdeling for mave- og tarmkirurgi.
  • 12.april kommer 2. del af redegørelsen fra Region Midtjylland. Det fremgår, at 40 patienter kan i perioden fra september 2022 til marts 2023 have fået forkert information om, at de ville miste deres planlagte operationstid, hvis afdelingen skulle undersøge, om de kunne få hurtigere behandling i udlandet. De er nu vejledt i at søge erstatning. Læs redegørelsen her.
  • 17. april fortæller tarmkræftpatient Finn Nielsen til DR, at han måtte venter fem uger på en operation, selvom AUH havde tilbud fra udenlandske hospitaler, der kunne operere ham.
  • 18. april afslører DR, at flere kræftpatienter er blevet rykket frem på ventelisten, efter de har brokket sig over den lange ventetid. En praksis som cheflæge på Mave-Tarmafdelingen bekræfter i et interview. 
  • Sundhedsminister Sophie Løhde udtaler samme dag, at hun har mistet tilliden til, Region MIdtjylland. Hun opfordrer regionen til uvildig, juridisk undersøgelse af sagen.
  • Dagen efter igangsætter Region MIdtylland undersøgelsen. Den vil forløbe i to dele, og første del skal være afsluttet inden 1. maj.