Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Kræftens Bekæmpelse: Nationalt Genom Center rummer store muligheder og store spørgsmål

03-09-2019
Kræftens Bekæmpelse ser store muligheder for, at Nationalt Genom Center kan styrke udviklingen af personlig medicin – fra forebyggelse til tidlig og sikker diagnose og skræddersyet behandling. Men kortlægningen af 60.000 sygdomsgenomer kræver strategiske prioriteringer. På kræftområdet er der efter vores opfattelse behov for en strategi, der sikrer det bedste grundlag for arbejdet til gavn for både nuværende og kommende patienter.

Der er store muligheder for at Nationalt Genom Center kan styrke forskning i personlig medicin. Men det kræver en strategi, der bl.a. kan hjælpe med prioriteringer, mener Forskningschef i Kræftens Bekæmpelse Mef Nilbert. Foto: Tomas Bertelsen

En strategisk køreplan
Spørgsmålet er hvilke diagnoser og i hvilke situationer genomanalyser har størst potentiale. Skal man prioritere de diagnoser, hvor personlig medicin allerede er i spil for at forstå og modvirke udvikling af resistens? Eller de kræftdiagnoser, hvor personlig medicin i dag mangler? Eller skal man prioritere at forebygge flere kræfttilfælde ved at finde sygdomspredisponerende gener for arvelig risiko?

Kræftens Bekæmpelse mener, at der er behov for en overordnet strategi, der kan sikre samlet viden og danne grundlag for fremtidig brug af personlig medicin på tværs af diagnoser og hospitaler. 

Viden på tværs af diagnoser og kliniske situationer
Lad os give et eksempel på, hvorfor tværgående viden er vigtig: Hvis en tarmkræft har genetiske ændringer som ofte ses ved lungekræft, kan denne tarmkræft så behandles med lungekræftmedicin? Og kan man med målrettede kombinationer af personlig medicin forhindre behandlingsresistens? 

For at finde disse svar, må man samle data og viden om behandlingsresultater fra flere patienter med lignende sygdom. I det Nationale Genom Centers model har lægen ansvar for den kliniske kobling. Det sikrer håndtering af data for den konkrete behandling af den enkelte patient. Men det er vigtigt at sikre, at data fra de enkelte patienter også bidrager til læring, der strækker sig længere, finder mønstre i større grupper og kan danne grundlag for fremtidens behandlingsstrategier. Det forudsætter samtidig, at der er klarhed over patientrettigheder i forhold til anvendelse af data fra Det Nationale Genom Center. 

Fokus på sjælden kræft og arvelig kræft
Grundlaget for det Nationale Genom Center er, at patienter med sjældne og arvelige sygdomme skal være blandt de første, der får adgang til genomanalyser.

Kræft er en almindelig sygdom, som rammer en ud af tre danskere. Men en ud af fem kræftpatienter får en form for sjælden kræft. Sjældne kræftformer er vanskelige at diagnosticere og behandle og har en dårligere overlevelse. Disse patienter har et stort behov for personlig medicin. 

Et ud af ti kræfttilfælde skyldes en arvelig genetisk risiko. I nogle familier kender man den genetiske årsag, og man kan tilbyde familiemedlemmer med øget risiko kontrolprogrammer og anden form for personlig forebyggelse. Men mange danskere ved ikke, at de har en arvelig øget risiko og kan derfor ikke benytte disse tilbud. Det Nationale Genom Center kan bidrage til at forebygge kræft gennem en strategi for kortlægning af nye risikogener og identificering af flere individer med arveligt øget risiko for kræft.   

Bedre information om betydningen af sekundærfund
Ved kortlægning af generne er der en mulighed for sekundære fund, hvor man får viden om øget risiko for kræft eller andre sygdomme Det er afgørende, at patienterne på forhånd har taget stilling til, om de ønsker den viden, som også kan have betydning for familiemedlemmer. Vi mener, at der er behov for uddybet information om sekundære fund. Indsigt i muligheder og begrænsninger ved genomanalyser er vigtige for at sikre forhold som patienterne er trygge ved. 

Forskning der kortlægger mønstre og kobles til kliniske forsøg
Personlig medicin kommer i dag patienter til gode, fordi forskning siden opdagelsen af DNA i 1953 har kunnet koble genomiske profiler med klinisk viden om diagnostik, behandling og opfølgning. Videnskabelig evaluering er en forudsætning for at alle patienter kan bidrage til ny viden. Dette sker bedst ved at patienter indgår i kliniske forsøg med ensartede og kontrollerede principper for behandling og opfølgning og det kræver at genomiske og kliniske data kan kobles. 

Det Nationale Genom Center giver nye muligheder for dansk kræftforskning. Det kan skabe grundlag for bred implementering af personlig medicin og kan blive et værdifuldt skridt på vejen mod en fremtid hvor færre får kræft og flere overlever kræft.

Artiklen er bragt som kronik i Altinget 2. september 2019