Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftens Bekæmpelse tildeler Juniorforskerpris til teknologiglad neurokirurg
Anders Rosendal Korshøj er hjernekirurg. Omdrejningspunktet for hans forskning er særligt patienter med hjernekræft af typen glioblastom. Privatfoto
Anders Rosendal Korshøj er speciallæge i neurokirurgi ved Aarhus Universitetshospital. Han får prisen på grund af sin enestående forskning inden for hjernekirurgi, hvor han vedholdende arbejder for at finde og udvikle nye teknologier til gavn for patienter med hjernekræft.
Omdrejningspunktet for hans forskning er særligt patienter med hjernekræft af typen glioblastom. Glioblastom er den hyppigste hjernetumor med omkring 300 årlige tilfælde i Danmark. Den vokser aggressivt og kan være svær at fjerne, da der omkring svulsten er normalt fungerende hjernevæv, som kan blive beskadiget ved operationen.
- Glioblastom kommer for de fleste ud af den blå luft uden kendte årsager. Det er oftest mennesker, der indtil for nyligt var sunde og raske, men som pludselig er blevet ramt af en ondartet kræftsygdom, og som er i krise. Jeg er motiveret af at hjælpe patienterne godt igennem deres forløb, og det er en meget vigtig grund til, at det er det, jeg arbejder med, siger Anders Rosendal Korshøj.
En anden drivkraft er en stor interesse for teknologi, der kan føre til nye og bedre behandlinger. Allerede som lægestuderende studerede Anders Rosendal Korshøj emner af mere ingeniørmæssig karakter, og han er drevet af at lære om ny teknologi og finde nye måder at anvende den på til gavn for patienterne.
- Det at lave forskning og udvikle teknologi og behandling, der måske gøre en forskel i patienternes liv, er også en stor drivkraft for mig, siger Anders Rosendal Korshøj.
Her kan du læse om uddelingen af Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpriser 2021:
Molekylærbiolog og neurokirurg er årets Juniorforskere i Kræftens Bekæmpelse
Vores ide er, at behandlingen er mere effektiv, når den kombineres med små huller udvalgte steder i kraniet, der kan hjælpe med at lede strømmen de rigtige steder hen
Anders Rosendal Korshøj
Elektrisk strøm
Han har blandt andet taget initiativet til et forskningsprojekt, hvor man hæmmer hjernekræft med elektrisk strøm. Tidligere studier har vist, at man kan forlænge livet for patienter med glioblastom ved at sætte elektroder på patientens hoved og lede elektriske impulser igennem.
Anders Rosendal Korshøj og hans kolleger har videreudviklet teknologien, så de kan bestemme, hvordan strømmen fordeler sig i hjernen, og de kan beregne og visualisere størrelsen på strømdoserne. Endvidere er de i gang med at afprøve en teknik, hvor de forstærker effekten af behandlingen ved hjælp af små huller i patientens kranium.
- Vores ide er, at behandlingen er mere effektiv, når den kombineres med små huller udvalgte steder i kraniet, der kan hjælpe med at lede strømmen de rigtige steder hen. Vi er færdige med fase 1-forsøg, der viser, at behandlingen er sikker for patienterne, og vi er nu gået videre til fase 2, hvor alle landets neurokirurgiske afdelinger og kræftafdelinger, og snart også centre i Norge og Sverige, deltager.
Omkring 80 patienter med tilbagefald af glioblastom skal være med i forsøget. Det er patienter, der ellers ikke findes andre effektive behandlingstilbud til.
Her kan du læse om hjernekræft:
Det er selvfølgelig kun muligt, fordi velvillige patienter med hjernetumorer ønsker at bidrage til videnskaben for andres bedste. Det er jeg meget taknemmelig for
Anders Rosendal Korshøj
Hjernens mikrokredsløb
Anders Rosendal Korshøj fremhæver også et grundforskningsprojekt, som han leder i samarbejde med Professor Marco Capogna fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet og kolleger fra neurokirurgisk afdeling. I dette projekt undersøger de nogle fundamentale kommunikationsmekanismer mellem hjerneceller.
- Det er et ret unikt projekt, fordi vi undersøger levende hjernevæv i nærområdet af en hjernetumor. Det giver nogle helt specielle muligheder for at beskrive, hvordan hjerneceller kommunikerer hos mennesker. Det er selvfølgelig kun muligt, fordi velvillige patienter med hjernetumorer ønsker at bidrage til videnskaben for andres bedste. Det er jeg meget taknemmelig for, siger Anders Rosendal Korshøj.
Kunstig intelligens
Senest har Anders Rosendal Korshøj taget initiativ til et forskningsprojekt i regi af DCCC Brain Tumor Center, der er etableret med støtte fra Knæk Cancer. Her vil han og hans kolleger forsøge at udvikle kunstig intelligens til at samle og bearbejde store datamængder om kræftpatienter for at sikre hurtig diagnose og skabe bedre patientforløb.
- Formålet er at sikre, at kræftpatienter får hurtig klarhed over deres diagnose og forløb i systemet. Grundlæggende vil vi gerne bringe tryghed ind i en utryg situation for patienten, forklarer han og tilføjer:
- Jeg er meget begejstret for det nye nationale forskningscenter, som jeg er sikker på kommer til at gøre en stor forskel. Jeg er taknemmelig for at være med og kunne bidrage, siger Anders Rosendal Korshøj.
Ny forskning
Han glæder sig over Juniorforskerprisen og de 100.000 kr., der følger med. Pengene skal bruges til aktiviteter, der har med ny og tidlig forskning at gøre. Anders Rosendal Korshøj vil undersøge, hvordan hjernecellers kommunikation med tumorceller kan være med til at holde kræftsygdommen ved lige.
- Jeg regner med, at de skal bruges til at kickstarte et nyt forskningsprojekt, der forhåbentlig kan gavne patienter med hjernekræft, siger han. Kommunikation mellem hjerneceller og kræftceller er et nyt og lovende emne, og jeg håber, at vi kan vise indledningsvis, hvordan disse forhold kan undersøges og beskrives, så vi kan lave mere dybdegående undersøgelser sidenhen, siger han.
Her kan læse om Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpriser:
Hør Anders Rosendal Korshøj fortælle om sit arbejde for at finde og udvikle nye teknologier til gavn for patienter med hjernekræft (1:21 min.)
Blå bog: Anders Rosendal Korshøj, 39 år
- Anders Rosendal Korshøj er uddannet speciallæge i neurokirurgi fra Aarhus Universitetshospital, hvor han er ansat ved neurokirurgisk afdeling. Her har han sammen med afdelingens team af kræftkirurger været med til at opbygge og udvikle kirurgiske behandlingstilbud til mere sikker og effektiv hjernetumorkirurgi, f.eks. vågen hjernekirurgi. Ved vågen hjernekirurgi er patienten vågen under operationen, for at en neuropsykolog løbende kan kontrollere, at patienten bevarer funktioner som bevægelse og tale.
- Som forsker har Anders Rosendal Korshøj beskæftiget sig med hjernens fysiologi og sygdomme siden medicinstudiet. Her studerede han enkelte nervecellers funktion med celleelektroder og matematiske modeller. Som lægestuderende læste han matematik, fysik og ingeniørfag med målet om at udvikle teknologiske behandlinger af hjernesygdomme.
- Begejstringen for teknologi har siden fulgt Anders Rosendal Korshøj i hans vej mod sin Ph.D.-afhandling fra Aarhus Universitet i 2018, som omhandlede computersimulering af såkaldte Tumor Treating Fields behandling af hjernekræft. Anders Rosendal Korshøjs forskning spænder bredt fra basal forskning til anvendt klinisk forskning og innovation. Ud over kræftforskning har han også stået i spidsen for udvikling af teknologi til behandling og overvågning af patienter med hjerneblødning.
Her kan du læse om den anden modtager af Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris 2021:
Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris går til aarhusiansk molekylærbiolog
Læs flere nyheder fra Kræftens Bekæmpelse:
Nyheder
