Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Den ene af Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpriser 2021 går til lektor Lasse Kristensen fra Aarhus Universitet, for hans arbejde i kræftcellernes gener. Foto: Meedom kommunikation
Mit håb er, at vi med tiden får en større forståelse for, hvad der sker når kræftceller spreder sig i kroppen, og at vi måske kan opdage markører, der kan afsløre, om kræftcellerne har opnået den egenskab.....
Lasse Sommer Kristensen, Aarhus Universitet
Når Lasse Kristensen går i laboratoriet, består hans arbejde i at undersøge ting, der er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje. Her dykker han nemlig ned i nogle af de mindste bestanddele af kroppen – vores celler, gener og molekyler.
Men potentialet i de spørgsmål, Lasse Kristensen søger svar på, er i høj grad synlige for både nuværende og kommende kræftpatienter. Hans forskning kan nemlig blandt andet være med til at bane vejen for, at patienter kan få stillet mere præcise prognoser, der kan hjælpe lægerne med at vælge den bedste behandling. Og den kan gøre det muligt at opdage, hvis kræften har spredt sig hos patienter, hvor man i dag ikke har metoder til at opdage det.
Lasse Kristensen er ekspert i epigenetik, som er ændringer, der påvirker, hvordan vores gener bliver udtrykt. Det er et felt, som kan have stor betydning for en lang række kræftsygdomme, og hvor Lasse Kristensens nu bliver hædret for sine lovende bidrag til forskningen.
Her kan du læse om uddelingen af Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpriser 2021:
Molekylærbiolog og neurokirurg er årets Juniorforskere i Kræftens Bekæmpelse
Forskning for at afsløre skjulte kræftceller
Gennem sin forskning i epigenetik, har Lasse Kristensen blandt andet forsket i, hvordan man kan få endnu større viden om, hvilke særlige egenskaber kræftcellerne har hos hver enkelt patient. Det er viden, som er vigtig for at kunne planlægge den bedste behandling.
Et andet område, som Lasse Kristensen har forsket i, er hvordan epigenetik, har betydning for, om kræftcellerne spreder sig i kroppen. Her har Lasse Kristensen og hans kolleger blandt andet set på et gen, der har betydning for lungekræftceller. De viste, at i almindelige lungekræftceller var genet inaktivt, men i kræftceller, der kunne sprede sig i kroppen, var genet aktivt.
– Mit håb er, at vi med tiden får en større forståelse for, hvad der sker når kræftceller spreder sig i kroppen, og at vi måske kan opdage markører, der kan afsløre, om kræftcellerne har opnået den egenskab. I dag er det nemlig ikke altid muligt at se, om kræftceller har spredt sig, men det kan vi måske i fremtiden se takket være specifikke markører. Det vil betyde, at vi kan tilbyde behandling såsom kemoterapi til flere patienter, der har gavn af det, siger Lasse Kristensen.
Runde molekyler spiller en rolle i kræft
Det er omkring halvandet år siden, at Lasse Kristensen blev leder af sin egen forskningsgruppe ved Aarhus Universitet. Her har han og hans medarbejdere kastet sig over et relativt nyt forskningsfelt, nemlig cirkulære RNA-molekyler. RNA har forskellige funktioner i cellen, primært med at hjælpe med signaleringen i celler. Det meste RNA findes som lineære strenge, men i nogle RNA-molekyler er de to ender samlet og danner dermed en ring.
– Da de cirkulære RNA-molekyler først blev opdaget, troede man, at de var blevet lavet ved en fejl. Men i dag står det klart, at celler danner de cirkulære RNA-molekyler naturligt, og at de har en funktion i cellen, siger Lasse Kristensen.
Lasse Kristensens gruppe forsker blandt andet i, hvilken rolle de cirkulære RNA-molekyler har i kræft. Forskerne tror, at de især virker ved at aktivere eller inaktivere forskellige gener i cellerne.
– Ud fra vores viden om de roller, som de cirkulære RNA-molekyler har, undersøger vi blandt andet, om de måske kan fungere som biomarkører og fortælle noget om kræftcellernes egenskaber, og dermed om, hvordan man bedst behandler kræften. Et andet område, vi undersøger, er, om celler aktivt udskiller de cirkulære RNA molekyler så de kan fungere som signaler til cellerne omkring dem. Man ved, at forskellige celler i væv kan påvirke hinanden, og en af måderne kunne være via cirkulært RNA – så kræftceller måske på den måde kan påvirke celler omkring dem til at udskille stoffer, der gavner kræftcellernes vækst, siger Lasse Kristensen.
Vigtigt skulderklap
For Lasse Kristensen kom det som lidt af en overraskelse, da han fik besked om at han havde modtaget Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris:
– Når jeg ser på listen over de tidligere prismodtagere, så er jeg stolt og overrasket over at få prisen. Det er en stor ære at blive skrevet ind i rækken af så prominente navne og det er et skulderklap og en motivation for mig til at gøre mit allerbedste, siger Lasse Kristensen.
Hvad de 100.000 kr. der følger med prisen, skal bruges til, har Lasse Kristensen endnu ikke lagt sig fast på:
– Når verden atter åbner efter corona-pandemien, kunne de meget vel blive brugt til at rejse til en konference. Det er vigtigt for både mig selv og andre i gruppen at møde internationale kolleger og skabe et stærkt netværk, siger Lasse Kristensen.
Prisen som årets Juniorforsker uddeles hvert år af Kræftens Bekæmpelse. Kandidater bedømmes af et uafhængigt videnskabeligt udvalg, som vælger op til to modtagere. Formålet med prisen er at støtte talentfulde yngre forskere, der har ydet en særlig indsats inden for dansk kræftforskning. Prisen tildeles fortrinsvis unge forskere, der har vist en ekstraordinær indsats og/eller opnået resultater med vigtig internationalt gennembrud og opmærksomhed. Med prisen følger 100.000 kr., som kan bruges til konferencer eller forskningsophold i udlandet, eller til indkøb af udstyr til forskningen.
Her kan du læse om den anden modtager af Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris 2021:
Kræftens Bekæmpelse tildeler Juniorforskerpris til teknologiglad neurokirurg