Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Under Corona-isolation og kræftforløb har det hele tiden været et stort ønske for Anna-Louise at vende fysisk tilbage til sin arbejdsplads, hvor hun arbejder som kommunikationschef. Foto: Privat
I september 2019 fik Anna-Louise Grønlund at vide, at der var fundet blod i den afføringsprøve, som hun havde indleveret til den rutinemæssige screening. Ved den efterfølgende kikkertundersøgelse fandt lægerne en svulst i endetarmen, og på scanningerne fandt man også en metastase i leveren, en plet på lungen og forstørrede æggestokke.
På billedet ses Anna-Louise efter sin kræft-operationen på Aarhus Universitetshospital, Skejby. Foto: Privat
Efter et veloverstået behandlingsforløb vendte Anna-Louise herefter tilbage til sit job januar 2020. I starten på deltid med plan om at trappe op til fuldtid til sommer. Bortset fra senfølger fra behandlingen, var humøret godt, og hun glædede sig over, at hun igen havde taget hul på sit vante, aktive arbejdsliv som kommunikationschef i en almen boligforening i Aarhus.
- Det var enormt vigtigt for mig at komme tilbage til jobbet efter kræftforløbet. Jeg har dejlige kollegaer og et arbejdsliv, som jeg er super glad for, så selvom jeg var mere træt efter mit kræftforløb og har føleforstyrrelser i hænder og fødder, så var det vigtigt for min livskvalitet at komme tilbage, siger Anna-Louise.
Men sådan skulle det ikke gå.
11. marts lukkede statsminister Mette Frederiksen hele Danmark ned grund af COVID-19, og dermed også for Anna-Louises drøm om at vende tilbage til arbejdspladsen.
Det var enormt vigtigt for mig at komme tilbage til jobbet efter kræftforløbet. Jeg har dejlige kollegaer og et arbejdsliv, som jeg er super glad for
Anna-Louise Grønlund
- Det var virkelig ærgerligt. Jeg var godt i gang med at trappe op og glædede mig de dage jeg kunne sætte mig ind i min lille bil og køre fra Nørre Vissing og ind til Aarhus, fortæller hun.
Men som kræftpatient og i en særlig risikogruppe tog hun naturligvis myndighedernes anbefalinger meget alvorligt. Hun gik derfor straks i isolation og undgik alle besøg og indkøb.
- Indtil for nylig har jeg været i total isolation i flere måneder. Det har været hårdt, så derfor er jeg glad for, at myndighederne for et par uger siden ophævede isolationen for os sårbare grupper, så jeg kan være social igen med havebesøg – og ikke mindst – tage ind på arbejdet igen, siger hun.
Orange valmuer, vortemælk, aakelejer og lupiner på vej. Da Anna-Louise var allermest syg kunne hun ikke lide at være i haven, for hvad nu hvis hun ikke var i livet næste forår til at se blomsterne springe ud? I dag elsker hun sin have igen. Foto: Privat
For selvom hun under isolationen bestemt har nydt at sidde i sin have og se på de blomstrende orange valmuer og gule vortemælk, så har hun også undervejs været ved at få pip af at arbejde hjemmefra.
- Jeg orkede bare ikke flere skypemøder. Jeg savnede at sidde sammen med mine kollegaer og vende faglige problemstilling og se dem ordentligt i øjnene, siger hun.
I starten var både den kræftbehandlende afdeling og arbejdspladsen forbeholdne over for Anna-Louises ønske om at vende tilbage til arbejdspladsen, men nu har hun i samråd med begge tilrettelagt sit arbejdsliv sådan, at hun tager fysisk ind på arbejdspladsen to-tre korte dage om ugen, afhængigt af hvilke type møder, hun skal deltage i, og at hun arbejder hjemmefra, når det giver mening.
For mig giver det livskvalitet, at jeg kan tage på arbejdet. Og min kræftlæge og min kræftafdeling har givet grønt lys, hvis jeg passer godt på mig selv
Anna-Louise Grønlund
- For mig giver det livskvalitet, at jeg kan tage på arbejdet. Og min kræftlæge og min kræftafdeling har givet grønt lys, hvis jeg passer godt på mig selv, siger hun.
- Mine kollegaer og jeg holder afstand, og når vi har møder, sidder vi med god afstand. Jeg er selvfølgelig opmærksom på smittefaren og myndighedernes anbefalinger. Jeg vasker hænder hele tiden og spritter af, så jeg er ved at blive helt sindssyg. Men det er det hele værd, siger hun.
Anna-Louise har rejst Europa tyndt hver sommer i de sidste mange år. I år bliver hun og manden hjemme og nyder den danske sommer. Foto: Privat
Ud over at Anna-Louise kan mærke, hvor meget arbejdslivet betyder for hende, så har hun også ændret sig mentalt.
- Mentalt er der sket en masse ting i mit hovedet. Jeg elsker at rejse, vi har rejst meget rundt i Europa på motorcykel, men jeg har også fået mere blik for det nære. I år tror jeg, vi bliver hjemme og nyder sommeren i Danmark. Den er så smuk. Og så har jeg også lært, at livet er alt for kort til skærmydsler, siger hun.
- Jeg glæder mig altså til at kunne åbne et tv uden at høre noget om corona. Og jeg glæder mig så meget til at kramme. Til at invitere venner på middag. Til at krammer mine sønner – og mine kollegaer. Jeg synes, det er et fattigt liv, hvis vi ikke kan kramme, så det glæder jeg mig ekstra meget til at gøre igen, siger hun.
Når Anna-Louise ser tilbage på sit kræftforløb, har hun svært ved at forstå, at hun har være så livstruende syg.
- Inden jeg blev kræftsyg, mærkede jeg ikke min sygdom, men paradoksalt nok blev jeg syg af behandlingen. Især har mit fordøjelsessystem været et show uden lige med både forstoppelse og diarré, endda samtidigt, siger hun.
- Jeg kan også godt mærke, at jeg op til mine kontroller kan være mere urolig i kroppen og blive bange for, hvad de finder. Psykisk har jeg svinget undervejs, så har det været rigtig godt at tale med en rådgiver fra Kræftens Bekæmpelse.
Anna-Louise har fået hjælp til at bearbejde sit kræftforløb på et kræfthold i Skanderborg Sundhedscenter
Anna-Louise gik på et hold, indtil coronakrisen brød ud. Her mødtes hun med 10-12 kræftpatienter to gange om ugen til fysisk træning, mindfulness og fællesskaber.
- Jeg troede ikke, at jeg ville bryde mig om det. Men hold nu op, hvor er det bare fantastisk. Det er så dejligt at kunne tale om tingene uden at skulle forklare sig. Alle vidste bare, hvad hinanden mente. Jeg lærte om senfølger, psykiske reaktioner, vi lavede mad sammen – og rådgiveren Vincent fra kræftrådgivningen fra Aarhus har jeg haft gode rådgivningssamtaler med.
Det er gratis at bruge Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud takket være danskernes og erhvervslivets mangeårige støtte til kræftsagen.
Kun tre procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige. Så vi har brug for støtte fra dig og andre, der vælger at bakke op om kræftsagen og derved er med til at sikre, at færre får kræft, at flest muligt overlever kræft, og at mennesker ramt af kræft får et godt liv med eller efter kræft.