Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Kræftlinjen: Flere patienter og pårørende ringer igen om corona

25-09-2020
Siden corona-smitten brød ud i marts, har telefonrådgiverne på ’Kræftlinjen’ rådgivet mange kræftpatienter og pårørende om kræft og corona. Efter en mere rolig sommer på corona-fronten, stiger antallet af henvendelser lige så stille igen, siger Marie Lawætz, leder af Kræftlinjen.

Er jeg særlig sårbar overfor coronasmitte? Hvordan passer jeg bedst på mig selv? Bør jeg afholde min fødselsdag?

For rigtig mange kræftpatienter og pårørende har dansen med corona efterhånden været lang. Mange har i flere måneder været ekstra opmærksomme og droslet ned for det sociale. Coronaen har givet et ekstra lag af bekymring på kræftpatienterne og deres pårørende, der i forvejen kan være bekymret over det kræftforløb, de står midt i.

Det mærker Kræftens Bekæmpelses rådgivere tydeligt. Siden coronasmitten brød ud i marts, har rådgiverne i kræftrådgivningerne og på ’Kræftlinjen’ talt med tusinder af kræftpatienter og pårørende om corona.

Stigningen i smittetrykket betyder, at rådgiverne på Kræftlinjen oplever, at samtaler om corona fylder mere igen hos kræftpatienter og pårørende. Foto: Kræftens Bekæmpelse

Har du brug for viden om kræft og corona
Kræftens Bekæmpelses Q&A ’Kræft og Corona’

Nyt tema: Er jeg i øget risiko?

En af de nye tematikker er den nye definition af den 'særlige risikogruppe'. 16. september udmeldte myndighederne nemlig en ny afgrænsning af risikogruppen på kræft-området, som betyder, at flere kræftpatienter i udgangspunktet skal se sig selv som en del af den gruppe, der kan blive mere alvorligt syge, hvis man smittes med COVID-19.

Det nye i myndighederne udmelding er, at det nu ikke kun er lungekræftpatienter og patienter med udbredt kræft eller i immunhæmmende behandling, som er i særlig risiko. Det er alle kræftpatienter - uanset kræfttype – som er i igangværende kræftbehandling eller har fået kræftbehandling inden for det seneste år.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i den nye afgrænsning.

Se myndighedernes faglige grundlag for definitionen af risikogrupperne

I takt med at smittetrykket er steget, og der er udmeldt nye restriktioner, mærker vi for tiden en stigning i de henvendelser, der handler om corona-relaterede problemstillinger, siger Marie Lawætz.. Foto: Tomas Bertelsen

Stigning i smittetryk = flere henvendelser

Henvendelserne har varieret meget i takt med coronasmittens udvikling, og myndighedernes udmeldinger.

- I starten af epidemiens udbrud talte vi dagligt med mange patienter og pårørende om corona. Over sommeren har samtalerne handlet mindre om corona, men nu mærker vi igen en stigning i corona-relaterede spørgsmål. Tematikkerne er de samme som før: hvordan passer vi godt på hinanden, kan jeg gå på arbejde og skal jeg aflyse sociale arrangementer - men også nye emner dukker op, siger Marie Lawætz.

Det kan være svært at være kræftpatient og leve et ’normalt hverdagsliv’ trods corona, hvis man oplever, at andre glemmer at udvise hensyn

Marie Lawætz, leder af Kræftlinjen

Udvidelsen har medført, at flere patienter og pårørende er blevet ekstra opmærksomme på at få rådgivning - blandt andet hos Kræftlinjen.

- Når man har kræft - eller for nylig har afsluttet behandlingsforløb - vil man selvfølgelig være på den sikre side omkring smittefaren, Det er derfor naturligt, at den udvidede definition har givet anledning til flere spørgsmål på Kræftlinjen. Risikoen for et alvorligt forløb afhænger meget af ens overordnede helbredstilstand, og derfor opfordrer vi alle patienter, der er i tvivl til at få en individuel vurdering hos den behandlende læge eller hos egen læge, siger Marie Lawætz.

Det kan være svært at passe på sig selv i det offentlige rum
Hvis man er kræftpatient, er det vigtigt at vide, hvordan man passer bedst på, når man tilhører den særlige risikogruppe.

Risikogruppen opfordres til at holde to meters afstand til andre for at undgå smitterisiko. Og da resten af befolkningen kun skal holde en enkelt meters afstand, kan det godt skabe lidt usikkerhed. Patienterne selv har relativt nemt ved at styre deres egen adfærd, men det kan være svært at være kræftpatient og leve et ’normalt hverdagsliv’, hvis man oplever, at andre glemmer at udvise hensyn.

Her ses Kræftlinjens leder Marie Lawætz (i midten) til Sundhedsstyrelsen live-streaming i august med gode råd til, hvordan risikogrupperne kan leve et så normalt hverdagsliv som muligt med corona. Foto: Privat

Og det ringer en del patienter og pårørende også for at få rådgivning omkring, fortæller Marie Lawætz.

- Myndighederne anbefaler, at risikogrupperne bruger mundbind alle steder, hvor man ikke kan holde to meters afstand. På den måde kan man – sammen med hygiejne og afstand – sikre lav smitterisiko. Føler man sig alligevel utryg, så kommer man langt ved venligt at italesætte, at man har brug for mere plads. Ofte er det ikke ond vilje, hvis man oplever, at folk kommer for tæt på – men en forglemmelse, som man ’lige skal huskes på’, siger Marie Lawætz.

Corona er blevet en del af gadebilledet, og mediernes dækning er massiv. Det mærkes også på Kræftlinjen.

Vores rolle som rådgivere er at være helt opdaterede på den helt aktuelle corona-situation, men også at lægge øre til de bekymringer som corona har givet hos sårbare kræftpatienter og deres familier

Marie Lawætz, leder af Kræftlinjen

- Mit indtryk er, at mange har fundet en form, der passer til deres livssituation, men fordi der hele tiden kommer nye meldinger og nye kræftpatienter – så lever mange med bekymringer. Vi opfordrer patienter og pårørende til at leve et så normalt hverdagsliv som muligt, samtidigt med at man følger myndighederne udmeldinger, siger hun.

- Corona kan desværre blive en del af vores virkelighed mange måneder endnu. Vores rolle som rådgivere er at være helt opdaterede på den helt aktuelle corona-situation, så vi kan rådgive bedst muligt i et fagligt felt, hvor der sjældent findes sort/hvide svar. Men vi har også en meget vigtigt rolle i at lægge øre til de bekymringer og belastninger, som corona har medført hos sårbare kræftpatienter og deres familier, slutter Marie Lawætz.

Er du kræftpatient eller pårørende og har du brug for gratis rådgivning
Ring til Kræftlinjen på 80301030

Du er også velkommen til at ringe til Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger
Find dine lokale rådgivningstilbud

Hvilke kræftpatienter har øget risiko ved smitte med COVID-19?

Ifølge Sundhedsstyrelsen vurderes nedenstående kræftsygdomme og -tilstande at kunne medføre øget risiko for et alvorligt forløb ved smitte med COVID-19:

·         Metastatisk kræft uanset kræfttype – dvs. kræft, der har spredt sig

·         Igangværende kræftbehandling og hvis man har fået kræftbehandling inden for det seneste år - herunder stråleterapi, kemoterapi og immunhæmmende behandling

·         Kræftsygdomme som kan hæmme immunforsvaret, f.eks. myelomatose

Risikoen afhænger af ens generelle helbred

Risikoen for et alvorligt forløb ved smitte med COVID-19 afhænger af ens overordnede helbredstilstand, og hvis man lider af andre sygdomme og tilstande, der påvirker immunforsvaret og derfor medfører en øget risiko.

Er du i tvivl, er det derfor en god idé at få en individuel vurdering hos den behandlende læge på hospitalet eller din egen læge.

Se flere spørgsmål svar

Kræftens Bekæmpelses Q&A ’Kræft og Corona’

Ring til Kræftlinjen

Årligt besvarer Kræftlinjen ca. 14.000 henvendelser fra kræftpatienter og pårørende. Henvendelser handler typisk om behandling, symptomer på kræft, psykiske reaktioner og om rettigheder og vilkår under sygdomsforløbet. Rådgivningen er gratis , og for alle berørt af kræft.

Læs mere om Kræftlinjen her