Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Kræftoverlevere må fortsat famle efter hjælp til senfølger

12-08-2020
Flere kræftpatienter overlever kræft, og flere kræftpatienter lever længere med kræft end tidligere. Det er den gode nyhed i en rapport, som Kræftens Bekæmpelse udsender op til landsindsamlingen på søndag. Den dårlige historie er, at mange kræftoverlevere døjer med senfølger, og en stor del af dem får ikke hjælp til at tackle problemerne.

Kræftsygdommen og de ofte voldsomme behandlinger kan give patienterne senfølger. Illustration fra Kræft i Danmark 2020

Sandsynligheden for at overleve en kræftsygdom stiger. Ifølge Kræftens Bekæmpelses nye årsrapport “Kræft i Danmark 2020” lever 339.000 danskere med eller efter kræft. Det er en stigning på mere end 100.000 personer på bare ti år. 

- Det er en glædelig udvikling. Men der er skår i glæden. Mange kræftoverlevere siger, at de døjer med problemer, som de ikke får hjælp til at tackle, siger Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Massive investeringer i behandling
Bag denne positive udvikling i overlevelsen ligger en massiv indsats med store investeringer i kræftområdet, kræftpakker, der sikrer hurtig udredning og behandling, indførslen af screening, nye behandlingsmuligheder indenfor kirurgi, stråleterapi og medicinsk behandling, samling af behandlingen på færre behandlingsenheder og styrket tværfagligt samarbejde om behandlingen af den enkelte patient.

Den stigende overlevelse stiller øgede krav til rehabilitering og opfølgning, der skal sikre at kræftpatienterne bevarer eller genvinder deres funktionsevne og livskvalitet. Det kræver i mange tilfælde behandling af senfølger forårsaget af selve kræftsygdommen og af de ofte voldsomt belastende kræftbehandlinger. Men her tegner billedet ikke nær så godt.

Livet efter kræft kan være pinefuldt
- Fokus har af helt forståelige grunde været på at redde livet for hvert eneste kræftramte menneske. Vi må bare erkende, at livet efter eller med kræft for nogle kan være særdeles pinefuldt. Og her er slet ikke den samme viden og gode hjælp at hente, som der er under selve kræftbehandlingen, hvor sygehusene stiller op med det helt store batteri, siger Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Manglende rehabilitering kan få alvorlige og livsødelæggende konsekvenser, som man kan undgå ved rettidig og relevant indsats

Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse

Mange mangler hjælp
Knap 60 pct. af kræftpatienterne oplyser i en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, at de oplever senfølger efter sygdommen og behandlingen. Og knap 40 pct. af kræftpatienter oplyser, at de har et eller flere uopfyldte behov for hjælp. 
 
Blandt de kræftpatienter, som siger, at de har behov for hjælp, siger 59 pct., at de enten slet ikke eller kun i mindre grad har fået den hjælp, de har behov for til at klare fysiske senfølger. Det tilsvarende tal for de psykiske senfølger er 67 pct. 
 

- Manglende rehabilitering kan få alvorlige og livsødelæggende konsekvenser, som man kan undgå ved rettidig og relevant indsats. Det er af derfor af afgørende betydning, at alle involverede instanser i sundhedsvæsenet og kommunerne får et øget fokus på hjælp til senfølger – ikke alene fysiske, men også psykiske og sociale, siger Jesper Fisker. 
 
- Men fokus gør det ikke alene. Det er også nødvendigt at sikre viden og kapacitet, siger Jesper Fisker. 

Det skaber usikkerhed og utryghed, når patienter oplever, at de selv må famle rundt for at få den nødvendige hjælp. Det medvirker til øge den sociale ulighed i sundhed også i livet efter kræft.

Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse

Senfølgeklinikker i alle regioner
Helt konkret foreslår Kræftens Bekæmpelse, at alle regioner opretter senfølgeklinikker, der kan behandle patienter med komplekse senfølger. Disse tilbud findes i dag kun sporadisk. Endvidere skal de praktiserende læger uddannes i at diagnosticere senfølger ligesom kommunerne skal kunne håndtere senfølger i den kommunale kræftrehabilitering. 
 
Over halvdelen af kræftpatienterne oplever, at det er svært at finde de rigtige tilbud eller steder at få hjælp i sundhedsvæsenet efter deres behandlingsforløb. Samtidig giver hver femte kræftpatient udtryk for, at de selv har haft en for stor del af ansvaret i deres opfølgningsforløb, og at det har været svært at navigere mellem kommunale tilbud, praktiserende læge, sygehus m.v. 
 
- Det skaber usikkerhed og utryghed, når patienter oplever, at de selv må famle rundt for at få den nødvendige hjælp. Det medvirker til øge den sociale ulighed i sundhed også i livet efter kræft. Det er jo de ressourcestærke, der formår selv finde frem til hjælpen eller har råd til at betale selv, siger Jesper Fisker. 
 

Ansvarlig for efterforløbet
Ifølge Jesper Fisker bør alle kræftpatienter vide, hvem der har ansvaret for deres forløb, også når de forlader hospitalet efter endt behandling. Og de skal vide, hvor de kan få hjælp. 
 
- I hospitalsregi har man indført en patientansvarlig læge, der har ansvaret for patientens behandling på tværs af de forskellige afdelinger, der behandler patienter, der ofte har mere end en sygdom. Jeg kunne ønsker mig en lignende ordning for den del af patientforløbet, der ligger efter udskrivningen fra hospitalet. 
 
Kræftens Bekæmpelse har tilbud om rådgivning fra professionelle rådgivere i hele landet. Dette arbejde finansieres af indsamlede midler. Samtidig er der mange steder tilbud fra frivillige navigatorer, der hjælper kræftpatienter med at finde vej i systemerne. 
 
- Vores rådgivere og frivillige yder en værdifuld hjælp til kræftpatienter, uanset om de er medlemmer eller ej. Men vi kan umuligt kompensere for de mangler, der rammer alt for mange kræftpatienter i det nære sundhedsvæsen. Det er helt oplagt et ansvar, som ligger hos kommuner, regioner og praktiserende læger. Vi appellerer til, at politikerne vil få opgaven løst bedre end det sker i dag i forbindelse med en kommende sundhedsreform, siger Jesper Fisker. 

Fakta

Du kan læse 'Kræft i Danmark 2020' her: 
''Kræft i Danmark 2020'

'Kræft i Danmark 2020' er en ny form for årsrapport, hvor Kræftens Bekæmpelse samler de nyeste tilgængelige fakta og data for store dele af kræftområdet fra de mange forskellige registre, institutioner og organisationer, der beskæftiger sig med kræft. 
Formålet med publikationen er at skabe overblik, at gøre status og at gøre opmærksom på de udfordringer, der tegner sig med henblik på dialog om mulige løsninger.

  
Hvert år kanaliserer Kræftens Bekæmpelse over 650 mio. kroner fra indsamlede midler til forskning, forebyggelsesaktiviteter og støtte til patienter og pårørende. Målet er, at færre får kræft, at flere overlever kræft og at flere får et bedre liv efter kræft. Den indsats er helt afhængig af indsamling blandt private og virksomheder. For kun tre pct. af indtægterne kommer fra det offentlige. 
 
Søndag den 16. august går flere tusinde frivillige fra Kræftens Bekæmpelse med mundbind og indsamlingsbøtter fra dør til dør for at samle penge til forskning, forebyggelse og patientstøtte. Samtidig foregår der i år også en digital indsamling.

Den 27. august kan du følge med hjemme fra sofaen på livestream, når forskere fra tre nationale senfølgecentre holder foredrag i øjenhøjde om senfølger efter kræftsygdom og behandling. Foredragene retter sig mod nuværende og tidligere patienter, pårørende, fagfolk og andre interesserede. Det vil være muligt at stille spørgsmål til oplægsholderne undervejs. Find link til livestream og læs mere om programmet på Danish Comprehensive Cancer Centers hjemmeside:
Populærvidenskabeligt foredrag: Senfølger efter kræft