Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Vores mentale trivsel og livskvalitet kan komme under pres, når vi som i øjeblikket er i en ekstraordinær og vanskelig situation. Foto: Colourbox
Når hverdagens vante rammer ændrer sig, kan vores mentale trivsel og livskvalitet komme under pres. Det oplever mange danskere i disse dage, hvor corona-pandemien har vendt op og ned på de flestes tilværelse. For at hjælpe befolkningen har Sundhedsstyrelsen netop udsendt 11 råd til mental sundhed.
Det er ikke sjovt at have kræft og så få at vide, at du er i en særlig risiko for at blive mere syg med corona. Det sætter mange tanker i gang, forklarer Marie Lawætz, psykolog og leder af Kræftlinjen
At den mentale sundhed kommer under pres, når hverdagen ændres, er en naturlig reaktion, hos os alle. Men for kræftpatienter og pårørende er det en ekstra bekymring i en tid, hvor man i forvejen har rigeligt at spekulere på.
- Det er ikke sjovt at have kræft og så få at vide, at du er i en særlig risiko for at blive mere syg med corona. Det sætter mange tanker i gang, forklarer Marie Lawætz.
Hun er psykolog og leder af Kræftlinjen, som er Kræftens Bekæmpelse telefoniske rådgivning. Hver dag sidder rådgivere klar til at tale med kræftpatienter og pårørende om livet med kræft, og linjen har omkring 14.000 opkald hvert år.
Mange af samtalerne på linjen handler stadig også i disse dage og uger om kræft, symptomer på kræft, kost, motion, psykiske reaktioner. Men i en del af opkaldene er temaet de konsekvenser, ny coronavirus har for kræftpatienternes liv:
Er du kræftpatient eller pårørende, og har du spørgsmål om corona? Få svar her:
Usikkerheden i forhold til, om man er særligt sårbar overfor at blive syg af corona fylder meget i opkaldene. Det gør ensomhed også. Mange kræftpatienter ses ikke med pårørende eller går alene til behandling
Marie Lawætz, psykolog og leder af Kræftlinjen
- Usikkerheden i forhold til, om man er særligt sårbar overfor at blive syg af corona fylder meget i opkaldene. Det gør ensomhed også. Mange kræftpatienter ses ikke med pårørende eller går alene til behandling. Det er rigtig svært. Og en del pårørende er også nervøse for at bære smitte med hjem, forklarer hun.
Sundhedsstyrelsen kom i denne uge med 11 gode råd, som skal hjælpe danskerne med at opretholde den mentale sundhed under corona-krisen. Det er bl.a. råd om gode søvnvaner, sund kost, motion, fællesskaber og meget mere.
Rådene er Marie Lawætz glad for. De er alle relevante, men der er dog især tre, hun gerne vil fremhæve som vigtige, hvis man er kræftpatient eller pårørende:
- Jeg synes, at det med at skabe ny struktur, holde kontakt til andre og at kunne tage en pause fra corona-nyhedsstrømmen er nogle gode råd til os, der i forvejen har bekymringer omkring kræftsygdom, siger hun.
- Og så får jeg lyst til at lave et råd mere. Vær venlig over for dig selv. Dét som ikke lykkes i dag, kan måske lykkes i morgen. Der er ofte gode grunde til, at man ikke får gjort tingene lige præcis, som man godt kunne tænke sig at gøre dem.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at der i den kommende tid vil komme endnu mere fokus på den mentale sundhed.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Ring til Kræftlinjen på 80301030
Mandag - fredag kl. 9 - 21
Lørdag - søndag kl. 12 - 17
Helligdage lukket
- Det hjælper at sætte ord på bekymringerne. Og mange er glade for at tale med os. Dét at blive lyttet til, og at vi kan stille nogle spørgsmål tilbage, kan give ro, siger Marie Lawætz om de mange opkald fra kræftpatienter og pårørende.
Der er desværre lukket for personligt fremmøde i alle kræftrådgivninger frem til og med mandag den 13. april. Men rådgiverne sidder også her klar ved telefonerne ude i landet for at tilbyde dig rådgivningssamtaler om livet med kræft.
Sidst ændret: 26.03.2020
Af Didder Oppermann
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
Fax: 35 25 77 01
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17