Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Kræftpatienter får bedre livskvalitet af tidlig palliativ støtte

23-01-2019
Kræftpatienter kan have stor gavn af specialiseret støtte og lindring samtidig med, at de bliver behandlet for deres sygdom. For det kan give langt mere livsglæde og livskvalitet, viser nyligt offentliggjort forskning udført på Vejle Sygehus. Knæk Cancer har støttet projektet.

Alvoligt syge kræftpatienter kan få langt bedre liv hvis de får skræddersyet hjælp til netop deres situation. Det viser forskning fra Vejle Sygehus, udført af blandt andre læge og ph.d.-studerende Lise Nottelmann. Foto: Vejle Sygehus

Det gav patienterne en markant forbedret livskvalitet. 93 pct. af dem, der deltog i programmet, ville anbefale det til andre i samme situation

Læge og ph.d.-studerende Lise Nottelmann

Mange forbinder ordet palliation med støtte tæt på livets afslutning. I dag er det nemlig typisk sådan, at palliativ behandling først kommer på banen, når livet er ved at være forbi for kræftpatienterne. 

Men i et forsøg har Vejle Sygehus tilbudt en kombination af teknikkerne fra palliativ behandling og rehabilitering til kræftpatienter, som stadig er i aktiv behandling. 

Det betyder, at man gør en indsats for at lindre de gener, sygdommen kan føre med sig - eller genopbygge evner, som er mindsket eller i risiko for at blive mindsket. Og det har givet rigtig gode resultater, fortæller læge og ph.d.-studerende Lise Nottelmann, som har stået i spidsen for forsøget: 

– Det gav patienterne en markant forbedret livskvalitet. 93 pct. af dem, der deltog i programmet, ville anbefale det til andre i samme situation, siger Lise Nottelmann. 

Læs om forskning støttet af Knæk Cancer:

Det går pengene til

Snakken om det vigtigste
301 patienter deltog i forsøget, hvor der blev trukket lod. Halvdelen modtog det almindelige tilbud fra sygehuset i form af eksempelvis vejledning i ernæring. Den anden halvdel fik en skræddersyet palliativ indsats målrettet netop deres behov. 

Patienterne i forsøgsgruppen fik først mulighed for to samtaler med en læge og en sygeplejerske. Her tog de snakken om det, der fyldte for netop den enkelte patient, bl.a. om konsekvenserne af, at rollerne i livet og familien ofte var rystet:   

– Med én patient snakkede vi eksempelvis om, at hans søn havde købt nyt hus, og hvordan det påvirkede ham, at han ikke kunne være med til at gå og male og sætte det i stand, som han ellers ville gøre. Vi spurgte også patienterne, hvilke tanker de gjorde sig om deres fremtid. Eller vi spurgte ind til, hvordan de havde det med at have fået en livstruende kræftdiagnose og hvilke barrierer, det gav i forhold til det liv, de gerne ville leve, siger Lise Nottelmann. 

Både gruppetilbud og individuelt
I de indledende samtaler var lægen og sygeplejersken opmærksomme på at sætte sig i patientens sted og spørge ind til de meget konkrete og dagligdags ændringer, som sygdommen medførte for netop dem. 

Resultatet var, at når patienterne inden den første konsultation blev spurgt, hvad der var vigtigst for dem at få hjælp til, svarede de fleste enten følelsesmæssige eller fysiske begrænsninger. Men der var også en stor gruppe af patienter, der svarede ’ikke noget.’ 

Fordi forsøget undersøgte, hvad der sker, når alle, der netop har fået en alvorlig kræftdiagnose, bliver tilbudt lindring og støtte blev også de, der havde svaret at de ikke havde behov for hjælp, stadig indkaldt til samtalerne. Og rent faktisk viser resultaterne, at 64 pct. af dem, endte med at deltage i nogle af de tilbud, som var mulige under forløbet. 

Mange af patienterne havde ensartede problemer i forhold til deres helbred. Her fik de tilbud om at være med i grupper, der handlede om eksempelvis åndenød eller fatigue – den særlige form for træthed, som nogle kræftpatienter oplever under behandling. 

Et emne i gruppen blev ledet af en præst, som havde fokus på de tanker, man kan have, når tilværelsen gør ondt, og man måske oplever en krise ved at være havnet i en livssituation, man ikke har kontrol over. 

 – Det var ikke alt i gruppeforløbene, der var relevant for alle. Men deltagerne var alligevel positive og mødte op. Dels fordi de syntes godt om at være i gruppen, og dels fordi de fik viden, så de var klædt på, hvis problemerne senere opstod for dem, siger Lise Nottelmann. 

Andre patienter fik tilbud om individuelle konsultationer med eksempelvis en fysioterapeut, diætist, ergoterapeut, præst eller socialrådgiver. Her kunne emnerne bl.a. være vejledning i, hvordan de kunne spise, så de fik så meget energi som muligt, mentale teknikker til at håndtere deres situation, råd om fysisk aktivitet og hjælp til at tilrettelægge træningsprogrammer eller hjælp til at mindske smerter. 

Et godt liv med sygdom
Hele forløbet tog 12 uger, og efterfølgende kom patienterne til en samtale for at høre, hvad de havde syntes om det. De svarede også på spørgeskemaer, og det var ud fra dem, at forskerne kunne se de gode resultater. Resultaterne taler deres tydelige sprog, men allerede undervejs var det tydeligt for forskerne, hvor stor forskel indsatsen gjorde for patienterne: 

– Mange tror, at en livstruende sygdom betyder, at nu går det bare ned ad bakke. Men der er virkelig meget, man kan gøre for, at det ikke er sådan, ved at sætte ind i forhold til blandt andet kost og fysisk aktivitet, siger Lise Nottelmann. 

Som et eksempel fortæller hun om den mandlige deltager, som havde et stort ønske om at kunne gå en tur rundt om søen med sin hund. Det blev sat som et mål for ham, da han kom med i et gruppeforløb. Resultatet blev, at han kunne gå ikke blot en, men to gange rundt om søen. 

– Han beskrev det som, at han nærmest havde fået livet igen, siger Lise Nottelmann. 

En ny verden
På Vejle Sygehus har man besluttet at fortsætte tilbuddet. Og for Lise Nottelmann er der ingen tvivl om, hvad den vigtigste læring for hende som læge har været: 

– Man skal passe på med at spørge patienterne ’hvad har du brug for’, uden at det foregår i forbindelse med en samtale om de reelle muligheder. For rigtig mange er mødet med sundhedsvæsenet en helt ny verden, hvor de hverken kender sproget eller mulighederne. Det er en jungle, siger hun og fortsætter: 

– Samtidig er mange ydmyge og tænker, at de nok ikke har det slemt nok til at få hjælp. Eksempelvis tænker mange, at hvis man får kemoterapi og blot ikke kaster op i dagevis, kan man nok ikke forlange mere. Men det kan man, og her har patienterne virkelig brug for, at sundhedspersonalet stiller deres viden og erfaring til rådighed.

I denne artikel kan du læse om Kurt, som har deltaget i forsøget

Resultaterne blev præsenteret på den amerikanske kræftorganisations (ASCO) årlige kongres om lindrende og støttende behandling i San Diego i november og de første af resultaterne fra forsøget er offentliggjort her: Nottelmann L. et al.: A new model of early, integrated palliative care: palliative rehabilitation for newly diagnosed patients with non-resectable cancer. Support Care Cancer. 2019 Jan 5. doi: 10.1007/s00520-018-4629-8. [Epub ahead of print]

Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen

Projektet er støttet med 1.330.000  kr fra Knæk Cancer puljen 'patienterne sætter forskerne i arbejde'.

Læs mere om forskningsprojektet:

Kan tidlig, palliativ behandling forbedre livskvaliteten?