Kræftpatienter savner sammenhæng i deres kræftforløb

”Efter endt behandling falder man totalt på gulvet. Det er et utroligt intenst forløb, når man er i udredning og behandling, men efter kemo og stråler var jeg overladt til mig selv.”

Sådan fortæller en tidligere kræftpatient i en ny patientrundspørge fra Kræftens Bekæmpelse.

I rundspørgen oplyser tre ud af 10, at de selv blev nødt til at tage en del af ansvaret for sammenhængen i deres kræftforløb. Især i opfølgningsforløbet, hvor hver anden oplever, at de selv måtte tage en del af det ansvar, sundhedsvæsenet burde have haft.

Ladt i stikken 

Samme konklusion er der i flere store spørgeskemaundersøgelser, som er lavet blandt tusindvis af kræftpatienter: Mange føler sig ladt i stikken undervejs i et kræftforløb. Især i den del af forløbet, som ligger før og efter behandlingen på sygehuset. Ifølge Kræftens Bekæmpelses seneste Barometerundersøgelse oplever hver fjerde adspurgte, at der ikke er en sundhedsprofessionel, der har overblik og ansvar over deres opfølgningsforløb.

Kræftens Bekæmpelse håber, at en ny sundhedsreform kan sætte en stopper for problemerne. Politikerne på Christiansborg diskuterer i denne tid indholdet i en reformen, som regeringen er kommet med et udspil til.

Læs om Charlotte, som følte sig ladt i stikken, da hun kom hjem fra sygehuset:

'Da kemobehandlingen sluttede, føltes det som at blive kastet ud foran et godstog'

- Regeringen er visionær og modig i den del af reformudspillet, der handler om forebyggelse. Jeg kunne godt have ønsket mig, at der var lige så store visioner om at skabe sammenhæng og kvalitet i det samlede patientforløb, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker.

- Regeringen har udelukkende fokus på at skabe nye strukturer i sundhedsvæsenet. Jeg har svært ved at se, at det i sig selv kan gavne brugerne. Vi hører igen og igen fra patienter, at der mangler sammenhæng. Der er især problemer i overgangene, f.eks. når kræftbehandlingen på sygehuset er slut, og man har behov for hjælp til at tackle senfølger. De udfordringer skal vi have løst, siger han.

Jesper Fisker foreslår, at man i sundhedsreformen indfører tænkningen med kræftpakker – vel og mærke i den del af behandlingsforløbet, der ikke foregår på sygehuset.

I dag er der ingen kvalitetskrav til den kommunale indsats. Og der er ikke de rette krav til, hvad der skal ske i patienternes overgang mellem de forskellige aktører i sundhedsvæsenet.  

Som i kræftpakkerne 

- I al den tid man har undersøgt, hvad patienterne selv synes om deres forløb, har sektorovergangene været det kritiske sted. Det er der, de føler sig fortabte og overladt til sig selv, bemærker Jesper Fisker.

Derfor bør der i stil med kræftpakkerne indføres kvalitetskrav og bindende nationale standarder i den del af behandlingen, som foregår uden for sygehusene. Lige fra den tidlige opsporing af kræft til den hjælp, kommunerne skal tilbyde borgere, som har haft kræft eller lever med kræft.