Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Kræftpatienter: Vi mangler hjælp til vores børn

13-01-2022
Kræftsyge forældre ønsker hjælpe til deres børn og rådgivning i, hvordan de taler med deres børn om sygdommen. Men de fleste får ikke hjælp, viser ny panelundersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse. I dag drøfter Folketinget, om der skal lovgives på området.

Anbefalinger er ikke nok - børn som pårørende har brug for lovsikret ret til hjælp og støtte. Foto: Tomas Bertelsen

”Jeg har kæmpet og bedt om hjælp på skoler, onkologisk afdeling og i kommunens familieafdeling. Det har været en kæmpe kamp”. 

Når mor eller far bliver alvorligt syg, påvirker det børnene, og mange har brug for støtte til at håndtere det nye livsvilkår. Alligevel er det de færreste, der bliver tilbudt hjælp. Forældrene får ikke rådgivning i, hvordan de støtter og taler med deres barn om sygdommen.

Synes der bør være tilbud for børn, som er nemmere at tilgå. Det bør være en del af diagnosen, at hjælp er til rådighed på en nem måde, som man ikke selv skal opsøge. For det har man ikke overskud til

Anonym deltager i brugerpanel

Det viser svarerne fra 75 nuværende og tidligere kræftpatienter, der i december 2022 svarede på en spørgeskemaundersøgelse blandt deltagere i Kræftens Bekæmpelses brugerpanel. Alle havde børn under 18 år under deres kræftforløb. 

Nabolande har lovsikret børnene
Hvis kræftpatienterne havde boet i Sverige eller Norge, var deres børn sikret hjælp. Men sådan er det ikke herhjemme. I Danmark er der kun anbefalinger til, hvordan sundhedspersonale møder patienternes børn – og de bliver sjældent fulgt, viser en undersøgelse fra Det Nationale Sorgcenter

Nu har SF foreslået, at Danmark får lignende lovgivning. Beslutningsforslaget præsenteres i Folketinget den 13. januar 2022. Sammen med 17 andre organisationer har Kræftens Bekæmpelse sendt en støtteerklæring til relevante politikere, hvor de opfordrer dem til at bakke op. 

Beslutningsforslag om lovsikret hjælp til børn som pårørende

Forældre ønsker rådgivning – men de færreste får det
Børn bliver alt for ofte overset, når en forælder indlægges med livstruende sygdom. Allerede på hospitalet mangler der fokus på, at nogle patienter har børn, der også er påvirkede af sygdommen. Hver anden af de personer, der har svaret i undersøgelsen, er ikke på hospitalet blevet spurgt, om de havde børn.

Min yngste datter har tilknytningsproblemer. Har svært ved at nedregulere og føler meget. Min søn følte sig alene, og var meget trist i lang tid efter, og havde selvmordstanker. Min ældste datter kan stort set intet huske

Anonym deltager i brugerpanel

- De tal vi ser her, passer med resultaterne fra andre undersøgelser. De bekræfter desværre, at der ikke er en systematisk indsats, der sikrer, at vi finder og hjælper de her børn. Børn med en syg forælder går med en masse spekulationer og frygt. De trives dårligere og nogle trækker sig socialt, fortæller Bettina Ragna Olesen, projektleder i Kræftens Bekæmpelse.

Det, der især hjælper børnene i sygdomsforløbet, er, at forældrene støtter dem og taler åbent med dem. Men kun hver tredje har fået rådgivning i at tale med deres barn om sygdommen, selv om to ud af tre har haft behov for det.

Region H: Bedre hjælp til børn med syge forældre

- Men det kan være svært at vide, hvordan man fortæller sine børn om alvorlig sygdom. Nogle børn lukker af, og har slet ikke lyst til at snakke. Når man selv er svækket af sygdommen og behandling, kan det være svært af finde kræfterne til selv at søge den viden. Derfor er det ekstra vigtigt, at forældrene får rådgivning i, hvordan de taler med børnene, så det passer med deres alder, fortæller Bettina Ragna Olesen.

Der er i den grad brug for at uddanne skolelærere, pædagoger o.l. bedre til at håndtere børn med forældre, der er ramt af alvorlig sygdom. Og der mangler også kommunale tilbud som f.eks. samtale- og sorggrupper

Anonym deltager i brugerpanel

Giv børn lovsikret ret til hjælp
For nogle børn bliver bekymringerne så store, at der er behov for hjælp udefra. I undersøgelsen vurderer syv ud af 10, at deres barn havde brug for hjælp eller støtte. Men de fleste af dem fik ikke tilbud om psykolog, samtalegruppe e.l. Dem, der får hjælp, finder den oftest i private organisationer som Kræftens Bekæmpelse, Røde Kors og Børn, Unge og Sorg. 

- Denne undersøgelse viser os endnu engang, at anbefalinger ikke er tilstrækkelige. I Kræftens Bekæmpelse gør vi alt, der står i vores magt for, at vi får lovsikret hjælp til børn, der er pårørende. Både regionalt, på hospitalerne, og i kommunerne. Her kan man i højere grad tilbyde samtalegrupper i nærmiljøet og uddanne f.eks. lærere og pædagoger til at møde børn med sorg og bekymringer, siger Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse. 

Kronik: Børns sorg er de voksnes ansvar

Resultater fra panelundersøgelsen
  • Halvdelen er ikke blevet spurgt i det offentlige system, om de har børn
  • 9 ud af 10 siger, at sygdommen har påvirket deres børn
  • 7 ud af 10 vurderer, at deres barn havde brug for hjælp eller støtte
  • 7 ud af 10 har ikke fået tilbudt hjælp
  • 2 ud af 3 har haft behov for rådgivning i, hvordan de kan støtte og tale med deres børn
  • 1 ud af tre har fået den rådgivning
Fire konkrete anbefalinger til, hvordan vi hjælper pårørende børn og unge
  • Pårørende børn og unge skal – som i Norge, Sverige og Finland – have en lovsikret ret til hjælp
  • Systematisk afklaring og registrering af, om en patient har hjemmeboende børn, og om børnene har behov for støtte
  • Sundhedspersoner skal efteruddannes til at støtte pårørende børn og deres familier
  • Samarbejdet mellem sundhedspersoner i kommuner og regioner skal systematiseres

Læs om indsatsen Børn som pårørende