Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Kræftrådgivningen i Odense flytter med det nye Odense Universitetshospital

27-09-2021
Byggeriet af det nye universitetshospital i Region Syddanmark er i fuld gang, og her samles al kræftbehandling og stråleterapi til kræftpatienterne. I 2024 åbner ny kræftrådgivning.

Oversigtsbillede af det nye OUH. Pressefoto: OUH

Der er store visioner for det nye byggeri. I løbet af 2024 slå Kræftens Bekæmpelse dørene op for en ny kræftrådgivning til kræftpatienter og pårørende. Den placeres på en nabogrund tæt på kræftbehandlingen. Det har Regionsrådet i Region Syddanmark netop godkendt.

Vi er glade for, at Regionsrådet i Region Syddanmark har godkendt opførelsen af den nye kræftrådgivning, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse

Undersøgelser fra Kræftens Bekæmpelse viser, at flere kræftpatienter og pårørende opsøger rådgivning og støtte tidligere i deres kræftforløb, hvis tilbuddene ligger tæt ved det hospital, hvor de får deres behandling. Derfor flytter Kræftrådgivningen i Odense naturligvis med, når kræftbehandling i fremtiden flytter til det nye Odense Universitetshospital.

- Vi ved, hvor meget det betyder for kræftpatienter og pårørende, at man kan gå direkte ind fra hospitalet i en kræftrådgivning, der skaber tryghed og ro – og hvor man kan få rådgivning og støtte i en svær tid. Derfor er vi glade for, at Region Syddanmark har godkendt opførelsen af den nye kræftrådgivning, siger Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

I pressemeddelelsen som Region Syddanmark har udsendt, siger formand for sundhedsudvalget, Poul-Erik Svendsen (S)

- Det er meget glædeligt, at de gode erfaringer, vi har fra Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivning ved det nuværende OUH, videreføres på det nye OUH. Vi ved, at kræftpatienter og deres familier nogle gange kan have brug for en god snak, samvær eller få tid til eftertanke i et roligt hjørne, som ikke er på selve sygehuset. Samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse gør, at vi kan tilbyde patienter og pårørende at finde ro og få hjælp og støtte både under og efter deres kræftforløb. Det ved vi er vigtigt for mange, siger Poul-Erik Svendsen.

Beliggenheden tæt på det kommende Odense Universitetshospital kommer kræftpatienter og pårørende til gode

Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse

Og den holdning bakker Kræftens Bekæmpelse også op om.

- Beliggenheden tæt på det kommende Odense Universitetshospital kommer kræftpatienter og pårørende til gode. Og vi er glade for, at vi kan fortsætte vores gode og velfungerende samarbejde med hospitalets ansatte – og for at hospitalets tilbud ’Krop og Kræft’ samt det palliative team flytter med ind i kræftrådgivningen, siger Jesper Fisker.

Læs mere om byggeriet af det nye OUH

Den nye kræftrådgivning forventes åbnet i 2024.

Oversigt over hvor den nye kræftrådgivning skal placeres på grunden. Tegning: OUH

Gratis rådgivning og støtte til kræftpatienter og pårørende

I den kommende rådgivning tilbyder Kræftens Bekæmpelse gratis rådgivning og støtte til kræftpatienter og pårørende. I tilbuddene indgår individuel rådgivning, gruppesamtale, sociale samvær og kreative aktiviteter. Endvidere vil hospitalets træningstilbud ’Krop og Kræft’ samt det palliative team blive en del af husets funktion.

Brug for rådgivning?
Se overblik over Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud på www.vi-hjælper.dk