Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Kunstig intelligens står på spring for fremtidens kræftbehandling

02-10-2019
Kunstig intelligens var et af de emner, der var fokus på ved årets europæiske kræftkonference, ESMO. Forskere spår, at det er et område, vi kommer til at høre meget mere om i de kommende år, og som blandt andet kan styrke mulighederne for at bruge viden fra en patient til gavn for den næste.

Kunstig intelligens kan bruges i kræftbehandling og blandt andet sikre bedre deling af viden fra en patient til den næste. Og måske kan det i fremtiden forudsige effekten af behandlinger så som immunterapi. Illustration: Colourbox

Når talen falder på kunstig intelligens, fører det ofte tankerne hen på science fiction og onde supercomputere, som overtager verden. Men det er langt fra virkeligheden. I stedet rummer kunstig intelligens store muligheder for at kunne bidrage til bedre behandlinger for kræftpatienter i form af mere effektive og skånsomme behandlinger. 

En af mulighederne er at massive mængder data fra en patient – herunder viden om kendetegn ved kræften eller resultater fra behandlingen – kan bruges til at identificere hendes eller hans ”digitale tvilling”. Det vil sige en anden patient, som måske bor på den anden side af jorden, som har så mange fællestræk, at viden fra den første patient kan bruges til eksempelvis at forudsige prognosen for den digitale tvilling eller forudsige hvilken behandling, han eller hun vil have mest gavn af. 

Det fortæller professor og læge Christos Sotiriou, som var en af foredragsholderne ved en serie af foredrag om kunstig intelligens på ESMO kræftkonferencen i september 2019. Christos Sotiriou er professor ved Jules Bordet Instituttet i Belgien. Han forsker i brystkræft, og er en af dem, der selv bruger kunstig intelligens i sit arbejde, hvor han blandt andet undersøger molekyler og gener med betydning for udviklingen af brystkræft.

I en serie foredrag ved kræftkonferencen ESMO i september, blev der sat fokus på kunstig intelligens. Blandt foredragsholderne var professor og forsker Christos Sotiriou, der spår en markant udvikling indenfor feltet i kommende år til gavn for patienterne

Til gavn for patienterne
Blandt de nye resultater der blev præsenteret på ESMO konferencen, var forskning, der peger mod en fremtid, hvor kunstig intelligens kan bruges til at forudsige hvilke patienter, der vil have gavn af immunterapi. Og forskning der gav håb om, at kunstig intelligens kan bruges til at forudsige prognosen for kvinder med brystkræft. 

Ifølge Christos Sotiriou går vi en spændende tid i møde indenfor kunstig intelligens: 

– Jeg tror, at kunstig intelligens i dag er der, hvor sociale medier var for få år siden. Dengang var der ingen, der kunne forudse, hvor omfattende sociale medier ville blive, og hvilken indflydelse de ville få på vores dagligdag. Det samme tror jeg vil ske med kunstig intelligens i de kommende år, siger Christos Sotiriou. 

Kunstig intelligens har været kendt i årevis, men grunden til at vi nu for alvor kan forvente at udviklingen tager fart, er ifølge Christos Sotiriou at den teknologiske udvikling nu er nået så langt, at der findes computere, der kan håndtere de enorme mængder data, som analyserne kræver og skabe overblik over dem. 

Billeder giver svar
En af anvendelsesmulighederne ved kunstig intelligens er, at det kan analysere store mængder data, som gør det muligt at forudsige, hvordan forskellige behandlinger virker, afhængig af hvilke kendetegn kræftknuden har. Kombineret med at kunstig intelligens hviler på teknikker, som oprindeligt er udviklet til at genkende mønstre i billeder, gør det det ifølge Christos Sotiriou særlig sandsynligt at kunstig intelligens vil få betydning indenfor patologi. Her analyserer man eksempelvis vævsprøver fra kræftknuder, for at få viden om tumoren som kan bruges til at vælge den bedste behandling. 

– Jeg tror meget på, at kunstig intelligens kan styrke patologien og dermed forbedre mulighederne for at stille mere præcise diagnoser og på sigt hjælpe med at tilrettelægge den bedste behandling. Analyserne kan både udføres før behandlingen starter, men også ved at man undervejs bruger kunstig intelligens til at analysere, hvordan patienten reagerer på behandlingen, og derudfra tilpasser behandlingen, siger Christos Sotiriou. 

Det samme gør sig gældende for eksempelvis strålebehandling, hvor professoren forudser, at kunstig intelligens kan bidrage til at styrke behandlingen baseret på billeder af kræftknuden både før og under stråleterapien.

Computeren stiller spørgsmålene
En ting er imidlertid at få computeren til analysere viden og give svar på spørgsmål, som læger eller eksperter stiller. 

En anden mulighed ved kunstig intelligens er, at bede computeren udtænke teorierne. Denne form for kunstig intelligens kaldes deep learning, og her er det computeren, der skaber ideer og hypoteser og ser sammenhænge, som mennesker slet ikke havde tænkt på. Sagt på en anden måde kan computeren komme med et forslag til en sammenhæng uden at have fået stillet et spørgsmål. 

– Her er der eksempelvis forskning, der viser, at computere er i stand til at forudsige, hvilke lægemidler der vil være så effektive, at de vil gå videre fra de tidlige kliniske forsøg – såkaldte fase I studier – til de senere fase III studier. Det er et eksempel på viden, som kan gøre udvikling af lægemidler mere effektiv og spare patienter i forsøg for meget ved fra starten at udvælge de mest lovende lægemidler, siger Christos Sotiriou. 

Der er kort sagt rigtig mange muligheder ved at benytte kunstig intelligens, herunder muligheder som vi i dag ikke kan forudsige. Det kan være nemt at bliver overvældet af alle de muligheder, kunstig intelligens byder på og miste overblikket over både muligheder og udfordringer. Men det skal man ikke lade sig afskrække af, mener Christos Sotiriou: 

– Kunstig intelligens er et værktøj, vi skal forske i og udvikle. Vi behøver ikke forstå alt på en gang. Feltet rummer virkelig store muligheder, og vi må lære dem trinvist og forholde os til dem et ad gangen, råder professoren.

Der ligger utrolig store muligheder i kunstig intelligens, men det kræver eksempelvis, at vi deler vores data. At alle, fra læger, forskere og virksomheder åbner den guldgrube af data som kommer fra forsøg, registreringer og forskning. Det er vejen til at føre forskningen fremad til gavn for os alle

Professor Christos Sotiriou

Data skal deles
For at vi kan få det fulde udbytte af kunstig intelligens, kræver det store mængder data og komplette datasæt. For det billede, som kunstig intelligens kan tegne for os, bliver kun præcist, hvis de bagvedliggende data er det. 

– Der ligger utrolig store muligheder i kunstig intelligens, men det kræver eksempelvis, at vi deler vores data. At alle, fra læger, forskere og virksomheder åbner den guldgrube af data som kommer fra forsøg, registreringer og forskning. Det er vejen til at føre forskningen fremad til gavn for os alle, siger Christos Sotiriou.