Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Landsdækkende forsøg afprøver kræftmedicin på nye diagnoser
På nuværende tidspunkt er der 15 lægemidler med i forskningsprojektet ProTarget, og der kommer hvert år nye til. Foto: Colourbox
Da Richardt Ebbesen blev erklæret uhelbredeligt syg af lungekræft, sagde han ja tak til forsøgsbehandling. Selv om Richards diagnose var lungekræft, fik han medicin, som er godkendt til modermærkekræft.
Det kan lyde mærkeligt, men årsagen skal findes langt inde i kræftcellernes indre. Richards lungekræft skyldtes nemlig en ændring i et gen, der hedder BRAF. Denne genændring er årsag til mange tilfælde af modermærkekræft, og der er udviklet medicin mod BRAF-ændringen. Og da Richardts lungekræft havde den samme genændring, virkede medicinen også hos ham.
Richardt fik forsøgsbehandlingen gennem et forskningsprojekt på Rigshospitalet. Dette er nu blevet til det landsdækkende projekt ProTarget, der går ud på at finde nye behandlinger til uhelbredeligt syge kræftpatienter. Indtil videre er over 100 kræftpatienter i Danmark kommet med i projektet.
Richardt fik fem år ekstra med forsøgsbehandling
Richardt Ebbesen fik forsøgsbehandling gennem et forskningsprojekt på Rigshospitalet. Dette er nu blevet til det landsdækkende projekt ProTarget, der går ud på at finde nye behandlinger til uhelbredeligt syge kræftpatienter.
- Vi plejer at sige, at vi skylder forsøget her fem gode år, fortæller hans enke, Lis Ravn Ebbesen.
Læs Lis og Richardts historie her:
48 år sammen var ikke nok. Og heldigvis kunne lægerne give Lis og Richardt fem år mere
Målrettet behandling
I ProTarget er det ikke afgørende, hvor kræften sidder. Det vigtige er derimod de genændringer, der er årsag til kræftsygdommen, og om der findes medicin, der kan ramme dem.
De lægemidler, som patienterne får i ProTarget, er allerede godkendt til andre kræftformer, men er relevante at afprøve på tværs af kræftdiagnoser, fordi de er målrettet meget specifikke mål i kræftcellerne, forklarer Ulrik Lassen, der er leder af ProTarget og cheflæge og professor ved Rigshospitalet.
- Med ProTarget kan vi give et behandlingstilbud til meget syge kræftpatienter, som der ellers ikke er flere behandlinger til. Hvis et lægemiddel viser sig ikke at virke, kan vi dokumentere dette, så at det ikke gives til andre patienter med samme karakteristika. Og hvis det virker, kan vi systematisk indsamle data og dokumentere det, så det kan hjælpe fremtidige patienter, siger Ulrik Lassen.
Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen
- ProTarget åbnede for patienter i 2020 og ledes fra Rigshospitalet, men alle landets kræftafdelinger er med.
- ProTarget fik 1,5 mio. kr. i forskningsstøtte fra Knæk Cancer 2018.
ProTarget er en slags ’evighedsstudium’, for der kommer hele tiden nye kræftlægemidler, der er målrettet specifikke mål i kræftcellerne
Ulrik Lassen, professor i klinisk onkologi og personlig medicin
’Evighedsstudium’
Centralt i ProTarget er et særligt ekspertpanel, ’Molecular Tumor Board’, hvor kræftlæger og specialister fra hele landet mødes virtuelt en gang om ugen. De diskuterer konkrete patienters kræftsygdom og muligheden for, om de kan matches med relevante behandlingstilbud gennem forsøgsbehandlinger, så man både hjælper den enkelte og fremtidige patienter.
- Alle de store kræftafdelinger i Danmark kan henvise patienter til panelet, hvor der sidder specialister og ser på analyseresultaterne af patienternes kræftsvulster og diskuterer, om der er behandlinger, der passer til. ProTarget er grundstenen i panelets arbejde, fordi der er mange lægemidler med, men der er også andre forskningsprojekter, som patienterne kan få tilbudt, fortæller Ulrik Lassen og tilføjer, at patienterne i dag behandles på den kræftafdeling, hvor de hører til, idet otte kræftafdelinger deltager, fordelt i alle regioner.
På nuværende tidspunkt er der 15 lægemidler med i ProTarget, og Ulrik Lassen anslår, at der hvert år vil være yderligere ’en lille håndfuld’ nye lægemidler, der kan indgå i projektet.
- På den måde er ProTarget en slags ’evighedsstudium’, for der kommer hele tiden nye kræftlægemidler, der er målrettet specifikke mål i kræftcellerne, siger han.
Otte patienter i samme forsøg
Lægemidlerne i ProTarget bliver afprøvet efter et helt bestemt system med først otte patienter i en gruppe med samme kræftdiagnose, genetiske profil og lægemiddel-behandling. Hvis ingen har gavn af behandlingen, bliver der lukket ned for forsøget med denne diagnose. Hvis der er effekt, udvides gruppen til at omfatte 24 patienter, nogle gange flere.
Det ultimative mål er naturligvis at finde lægemidler, der virker mod andre kræftformer end dem, som de er godkendt til, siger Ulrik Lassen.
- Derudover er formålet at indsamle data om alle lægemidlerne i ProTarget og deres virkning og sikkerhed i forhold til kræftdiagnoser. Og hvis et lægemiddel virker, at skabe den nødvendige dokumentation for, hvordan det kan anvendes til fremtidige patienter, fortæller han.
Hvad er et gen?
- Et gen er et arveanlæg – en del af vores arvemateriale, som koder for arvelig egenskab.
- Menneskets arvemateriale består af omkring 21.000 gener. Heri ligger al information om vores krop. Informationen i generne bestemmer, hvordan kroppens celler er opbygget.
- Den genetiske kode findes som en lang række gentagelser af fire bestemte kemiske forbindelser (adenin, guanin, thymin og cytosin). Forskelle i generne afgør menneskers forskellighed.
- En mutation er en forandring i et gen, som kan fremkalde sygdom.
- Mange af patienterne i ProTarget er undersøgt med en såkaldt hel-genom-sekventering. Ved hel-genom-sekventering kortlægges alle patientens gener.
Vi plejer at sige, at vi skylder forsøget her fem gode år. Hvis ikke han havde fået mulighed for at komme med, var han død i 2016
Lis Ravn Ebbesen, enke til Richardt Ravn Ebbesen
Én ny godkendelse
ProTarget samarbejder med ’søster-projekter’ i andre lande, som er opbygget på samme måde. Eksempelvis har det hollandske forsøg ført til godkendelsen af et lægemiddel til en anden kræftform.
Et andet lægemiddel har vist så gode resultater i det hollandske forsøg, at forskerne nu går efter at oprette et forsøg med 100 patienter. Ulrik Lassen arbejder på at få tilladelse fra de danske myndigheder til, at danske patienter forhåbentlig kan være med.
- Mange genændringer er så sjældne, at det er nødvendigt, at vi samarbejder på tværs af landegrænser for at have data nok, forklarer Ulrik Lassen.
Richardt Ebbesen fra artiklens indledning tog godt imod forsøgsbehandlingen. Han gik bort i april 2021. I dag siger hans kone, Lis Ravn Ebbesen:
- Vi plejer at sige, at vi skylder forsøget her fem gode år. Hvis ikke han havde fået mulighed for at komme med, var han død i 2016. I løbet af hans kræftforløb kunne vi se, hvor meget der hele tiden skete inden for kræftbehandlinger. Det er bare så vigtigt med forskning som dette, siger Lis Ravn Ebbesen.
Hvad er personlig medicin?
- Ved personlig medicin er det kræftcellernes genetiske profil, der er afgørende for valget af behandling og ikke, hvor i kroppen kræften er opstået.
- Ifølge Lægemiddelindustriforeningen Lif udgør personlig medicin 73 pt. af al den kræftmedicin, der er under udvikling i øjeblikket.
Eksempler på gener på tværs af kræfttype
- Ændringer i genet BRAF blev først beskrevet i modermærkekræft, hvor det findes hos omkring halvdelen af patienterne. Men BRAF-genet kan også være ændret i eksempelvis ikke-småcellet lungekræft, tyk- og endetarmskræft eller skjoldbruskkirtelkræft.
- Et andet eksempel er HER2-genet, der kan være ændret i eksempelvis brystkræft og mavekræft.
- Viden om ændringerne i BRAF-genet og HER2-genet har ført til udvikling af medicin, som har øget patienternes mulighed for at få en effektiv behandling.
