Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Livmoderhalskræft rammer også ældre kvinder

25-01-2016
Danske kvinder over 60 år har den højeste forekomst af livmoderhalskræft sammenlignet med kvinder fra de andre nordiske lande. Alligevel tilbydes kvinder over 65 år ikke screening for livmoderhalskræft i Danmark. Et nyt forskningsprojekt skal belyse, hvorfor så mange ældre kvinder får sygdommen - og om de bør tilbydes screening i længere tid, end det sker i dag.

- Jeg håber, at vores undersøgelse kommer til at ændre det danske screeningsprogram, siger professor Jan Blaakær fra Aarhus Universitetshospital.

Livmoderhalskræft er en alvorlig sygdom for både unge og ældre kvinder. Danske kvinder over 60 år har den højeste forekomst af livmoderhalskræft i Norden, og ofte bliver sygdommen diagnosticeret i et sent stadie, hvilket forringer muligheden for at overleve.

Ifølge professor og overlæge Jan Blaakær fra Aarhus Universitetshospital har eksempelvis danske kvinder over 75 år den højeste forekomst af livmoderhalskræft i Norden.

- Mange forestiller sig ikke – heller ikke læger - at ældre kvinder kan få livmoderhalskræft. Det er en sygdom, man forbinder med yngre kvinder, siger Jan Blaakær.

Han har flere gange hørt beretninger om ældre kvinder, der henvender sig hos lægen med lidt blødning fra underlivet. De testes oftest for blærebetændelse, og er det ikke det, er det nok ingenting. Og når kvinden bløder igen, tænker hun, at det nok ikke er noget, for det var der jo ikke sidste gang, og så går tiden, indtil det viser sig, at hun har fremskreden livmoderhalskræft.

HPV-virus kan ligge i dvale

Den hyppigste årsag til livmoderhalskræft er en infektion med HPV-virus, der er et seksuelt overført virus. Forekomsten af HPV er højest hos unge kvinder (50 pct.), mens den er lav for kvinder over 60 år (ca. fem pct.).

Men hvorfor får ældre kvinder så sygdommen, når forekomsten af HPV-infektion er så lille? Det skal et nyt dansk forskningsprojekt søge at belyse. 

Jan Blaakær, der leder forskningsprojektet, forklarer, at HPV kan findes i livmoderhalsens slimhinde, selv om der ikke er tegn på HPV-infektion i et celleskrabet. Det tyder på, at virus kan ligge i dvale i mange år og pludselig bryde ud og forårsage celleforandringer og kræft - på samme måde som herpesvirus kan give forkølelsessår gang på gang, fordi den ligger i dvale. 

Smittede kvinder bør fortsætte med screening

I forskningsprojektet her vil Jan Blaakær undersøge mulige risikofaktorer, der gør, at nogle kvinder bliver bærer af en latent HPV-infektion og dermed kommer i risikogruppen. 

- De kvinder, som bliver identificeret, bør helt klart fortsætte i screeningsprogrammet, efter at de er fyldt 65 år, siger Jan Blaakær.

I dag er det sådan, at danske kvinder mellem 23 og 49 år tilbydes screening hvert tredje år. Derefter tilbydes man undersøgelsen hvert femte år, indtil man fylder 65 år. 

I Sverige tilbydes kvinder screening for livmoderhalskræft, til de fylder 70 år. I Australien tilbydes kvinderne screening, indtil de fylder 74 år.

- Jeg håber, at vores undersøgelse kommer til bidrage med så væsentlige resultater, at den kan være med til at ændre det danske screeningsprogram. Om kvinder skal screenes, eller mere sandsynligt, HPV-testes, til de er 70 år eller mere, vil afhænge af resultaterne af denne undersøgelse, siger professoren.

Han understreger, at det er vigtigt, at sygdommen opdages i et forstadie eller i et tidligt stadie, hvor helbredende behandling fortsat er mulig. Sådan er det desværre ikke for langt de fleste ældre kvinder. De har et slemt sygdomsforløb, og dødeligheden er høj. 

Forskningsprojektet går i gang i april 2016 og forventes afsluttet i 2020. Kræftens Bekæmpelse støtter forskningsprojektet med 500.000 kr. 

Hvert år får flere end 370 kvinder diagnosen livmoderhalskræft. 97 dør årligt af sygdommen.

Livmoderhalskræfttilfælde i Norden (2009-2014)