Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Mange får senfølger efter kræftbehandling

05-10-2017
Omkring 300.000 danskere har haft kræft, og mindst halvdelen af dem har mén efter deres sygdom og behandling. En ny rapport samler for første gang den viden man har om senfølger hos kræftpatienter, og det giver mulighed for bedre forebyggelse og behandling

Det vil kunne give mange kræftoverlevere et bedre liv, hvis de fik hjælp til deres senfølger. Første skridt er imidlertid, at vi kortlægger, hvilke problemer kræftpatienter oplever, og hvilke konsekvenser problemerne har. Og det kan denne rapport hjælpe med

Postdoc Trille Kjær, Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning

Den nye rapport er en omfattende gennemgang af den forskning, der findes om senfølger for alle typer af kræft og i alle organer i kroppen. Det er forskere hos Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet, der har udarbejdet rapporten for Sundhedsstyrelsen, og den giver sundhedsmyndighederne viden, de kan bruge til at sikre mange kræftpatienter bedre hjælp til et godt liv efter kræft. 

Mindst 50 pct. af kræftoverlevere oplever nemlig en eller anden senfølge efter deres sygdom.

Rapporten peger på, at en ny kræftsygdom mange år efter den første kræftsygdom er en vigtig senfølge at holde øje med. For mange er konsekvenserne af sygdommen og behandlingen minimale, men for nogle er senfølgerne så alvorlige, at de kræver indlæggelse eller fører til andre kroniske sygdomme. 

– Det vil kunne give mange kræftoverlevere et bedre liv, hvis de fik hjælp til deres senfølger. Første skridt er imidlertid at vi kortlægger, hvilke problemer kræftpatienter oplever, og hvilke konsekvenser problemerne har, og det kan denne rapport hjælpe med, siger Trille Kjær.

Hun er postdoc hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og har sammen med professor Christoffer Johansen fra Onkologisk Klinik på Rigshospitalet stået i spidsen for at udarbejde den nye rapport for Sundhedsstyrelsen. 

Mange former for senfølger
Senfølger spænder bredt, fra smerter og søvnbesvær til lidelser, der kræver indlæggelse. Og der er brug for indsatser på mange områder for at sikre kræftpatienter god hjælp: Lægerne skal vide, hvilke problemstillinger de skal tale med kræftpatienterne om, allerede inden behandlingen starter.

Patientens egen læge skal vide, hvilke muligheder der er for at henvise til eksperter, der kan hjælpe med eventuelle senfølger. Og i opbygningen af behandlingssystemet til senfølger, skal man vide, hvilken ekspertise der er brug for. 

I en netop offentliggjort undersøgelse af danske lymfekræftoverlevere fandt Christoffer Johansen, at forudgående hjertesygdom var en væsentlig risikofaktor for, at patienterne fik netop denne type hjertesygdom efter behandling for lymfekræft. 

- Man kunne godt forestille sig, at det mønster vil passe hele vejen rundt. Altså at den væsentligste senfølge efter kræftbehandling er, at der sker en forværring af sygdom, man eventuelt har i forvejen, siger Christoffer Johansen. 

Kroniske sygdomme

Den nye rapport samler væsentlig viden om dette spørgsmål. Eksempelvis viser analyserne i den nye rapport, at allerede ved at se på patienternes sundhed, når de får diagnosen kræft, kan man få et fingerpeg om, hvem der senere får alvorlige senfølger. Blandt de patienter, der havde alvorlige kroniske lidelser på det tidspunkt, de fik deres kræftdiagnose, havde omkring en fjerdedel udviklet endnu sværere kroniske sygdomme, tre år senere. 

Anderledes så det ud for de kræftpatienter, der ikke havde andre kroniske sygdomme da de fik kræft. Efter tre år havde 88 pct. af disse stadig ikke andre alvorlige, kroniske sygdomme. Kun ni pct. havde fået andre kroniske senfølger. 

Hjertesygdom

Analyserne viste også at den hyppigste kroniske sygdom hos kræftpatienterne var hjertesygdomme. 

– Den viden bidrager til at forudsige, hvilke patienter der særligt har brug for hjælp til at forebygge alvorlige senfølger senere i livet, og måske enten helt forebygge senfølger eller sætte ind med tidlig hjælp, når de opstår. Samtidig giver den et fingerpeg om, hvor mange patienter man kan regne med, har et behov for diagnostik og behandling af hjertesygdomme, efter at kræftbehandlingen er afsluttet, siger Trille Kjær. 

Omkring 60 pct. af alle kræftpatienter er i live fem år, efter at de fik deres diagnose, og der er omkring 300.000 kræftoverlevere i Danmark i dag.

Rapporten kan læses her (Sundhedsstyrelsens hjemmeside)

Læs mere om forskningen hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning

Kræftens Bekæmpelse forsker for at mindske senfølger

Kræftens Bekæmpelse støtter allerede forskning, der forsøger at mindske senfølger for kræftpatienter. Blandt andet i form af et forsøg, hvor kvinder, der skal opereres for brystkræft, bliver tilbudt styrketræning før operationen, i et forsøg på at mindske deres risiko for lymfødem. I et andet forsøg får hoved-halskræft patienter synketræning før deres behandling, og lærer på den måde teknikker som måske kan mindske det synkebesvær, mange patienter med denne kræftform, oplever efter operation og strålebehandling.