Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Kræftbehandligens 'grand old man': Op med tobakspriserne

23-05-2019
I mere end 40 år har tidligere professor og overlæge Mikael Rørth behandlet og forsket i kræft. I en ny bog gør han danskerne klogere på kræft. Her er et kapitel om rygning fra bogen "Du skal ikke dø på mandag".

"Tænk dig, hvis jeg havde fortalt min kone, at jeg ønskede at spise færre søde sager i hverdagen, og hun, hver dag jeg kom hjem, havde stillet en skål med chokolade frem på køkkenbordet og sat en bradepande med drømmekage i ovnen. Jeg tror ikke, at min ambition om at begrænse mit indtag af søde sager ville holde meget mere end en halv dag", siger Mikael Rørth.

Pas nu på med at lave statistik på onkel Kaj eller moster Karen

Overlæge Hans Storm

Selvom tobak beviseligt kan kædes sammen med udvikling af lungekræft og en række andre kræftsygdomme, ligger rygeforebyggelse ikke lige til højrebenet, konstaterer Hans H. Storm, der er overlæge i Kræftens Bekæmpelse. I sit arbejde med rygning og kræft er han stødt på en forestilling, som er med til at sætte en kæp i hjulet for forebyggelsen.

Glem alt om onkel Kaj

Hans Storm har givet forestillingen mærkatet ’faktafornægtelse’. Som han siger, kender vi alle en onkel Kaj eller en moster Karen på 95 år, som har kæderøget cigaretter, siden de var 15 år, men som deres risikoadfærd til trods stort set aldrig har haft en sygedag. Det er ikke alle rygere, der bliver syge. Og det er bestemt heller ikke alle rygere, der dør af lungekræft. Men pas nu på med at lave statistik på onkel Kaj eller moster Karen, advarer Hans: Statistik kan ikke laves på enkeltpersoner.

Du skal ikke dø på mandag af Mikael Rørth og Anne Mette Steen-Andersen

Det er ikke for at prædike. Du har dit frie valg. Men jeg synes, at du skal vide, at de nyeste tal fra 2018 fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser, at rygning hvert år slår 14.000 danskere ihjel, og på verdensplan forårsager rygning over syv millioner dødsfald om året. At flere danske unge er begyndt at ryge, er en "rigtig ærgerlig udvikling", fastslår Hans. For som han udtrykker det, er de tre største risikofaktorer for i hvert fald 15 forskellige kræftformer:

1. tobak

2. tobak

3. tobak

De tre største risikofaktorer for i hvert fald 15 forskellige kræftformer: 1. tobak, 2. tobak. 3. tobak

Fra bogen Du skal ikke dø på mandag

Et røgfrit samfund - en utopi?

Hvis alle danskere lagde cigaretterne på hylden fra den ene dag til den anden, ville antallet af kræfttilfælde reduceres mærkbart. Med hele 20 pct., indikerer de beregninger, som Hans og hans kollegaer har lavet. Og 30 pct. færre ville dø af en kræftsygdom. Og hvorfor gør vi så ikke bare det, tænker du måske? Eller måske befinder du dig i den helt anden ende af skalaen og tænker: Et røgfrit samfund, det er da utopi.

Lad os kigge på det første synspunkt: Når vi nu ved, at tobaksrygning kan kobles direkte til en øget forekomst af mindst 15 forskellige kræftformer, hvorfor forbyder man så ikke fra politisk hånd al salg af tobaksprodukter i Danmark? Meget peger endda på, at politikerne på Christiansborg er positivt stemt i forhold til at komme tobaksforbruget i Danmark til livs. Eksempelvis fremsatte Lars Løkke Rasmussens regering i forbindelse med lanceringen af Kræftplan 4 målet om, at vi i 2030 skulle have den første røgfrie generation i Danmark. Men det kniber med en reel handleplan, pointerer Hans – og uden en plan er det som bekendt svært at nå i mål.

Jeg er nødt til at fortælle dig, at rygning er et politiseret emne, som debatteres heftigt

Overlæge Mikael Rørth

Jeg vil ikke bevæge mig for langt ned ad den politiske sti. Der findes med sikkerhed et væld af bagvedliggende forklaringer på, hvorfor de danske politikere ikke slår hårdere ned overfor salg af tobak – men tobak er unægtelig en stor indtægtskilde for den danske stat. Dette er ikke en debatbog. Det er en bog, hvis formål er at gøre dig klogere på kræft. Så debat og politiske argumenter parkerer vi uden for disse sider. Når det er sagt, så synes jeg, at jeg er nødt til at fortælle dig, at rygning er et politiseret emne, som debatteres heftigt. Og en problemstilling som mange aktører, bl.a. Kræftens Bekæmpelse, kritiserer politikerne for at forholde sig alt for passivt til. Så Hans er langt fra den eneste, der efterlyser en konkret handleplan. 

Tænk dig, hvis jeg havde fortalt min kone, at jeg ønskede at spise færre søde sager i hverdagen, og hun, hver dag jeg kom hjem, havde stillet en skål med chokolade frem på køkkenbordet

Overlæge Mikael Rørth

Frist mig ikke

Personligt ved Hans godt, hvilke tre initiativer han ville bygge en handleplan op omkring:

1. højere priser på tobak

2. tobak under butiksdisken

3. røgfri skoletid

For det er, som han siger, vigtigt at sætte ind fra flere sider samtidig. Det er ikke nok at fjerne tobakken fra forbrugerens synsfelt, hvis prisen ikke samtidig sættes op. Og det er omvendt heller ikke tilstrækkeligt at hæve prisen på cigaretter, hvis cigaretpakkerne fortsat er placeret lige ved disken, hvor forbrugerens blik ikke kan undgå at fange dem. Tænk dig, hvis jeg havde fortalt min kone, at jeg ønskede at spise færre søde sager i hverdagen, og hun, hver dag jeg kom hjem, havde stillet en skål med chokolade frem på køkkenbordet og sat en bradepande med drømmekage i ovnen. Jeg tror ikke, at min ambition om at begrænse mit indtag af søde sager ville holde meget mere end en halv dag. Og læg så lige nikotinafhængigheden oveni ligningen!

Bogens to forfattere Mikael Rørth og Anne Mette Steen-Andersen

Når Hans placerer ’højere priser på tobak’ som det første og vigtigste initiativ i sin handleplan, skyldes det, at flere studier har vist, at højere tobakspriser er det mest effektive tiltag, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at få rygeprævalensen i knæ. Bl.a. har det velansete videnskabelige tidsskrift The Lancet i flere artikler fremlagt tal, analyser og erfaringer med skatter og afgifter på bl.a. tobaksprodukter i lande verden over. De har også undersøgt effekten af skatter og afgifter på f.eks. alkohol og udvalgte fødevarer. Overordnet lyder konklusionen i artiklerne, at skatter og afgifter er den billigste og mest effektive måde at få folk til at leve sundere, da de højere priser ganske enkelt afholder folk fra at købe de produkter, som på sigt risikerer at gøre dem syge. Højere priser er altså et vigtigt redskab i forhold til at forebygge sygdom og for tidlig død. Mindst lige så interessant – tankevækkende om du vil – er det, at det i artiklen også konkluderes, at skatter og afgifter er et redskab, der alt for sjældent tages i brug.

Før snapseskatten blev indført, drak danskerne i gennemsnit 12 liter ren spiritus om året

Fra bogen Du skal ikke dø på mandag

Afgifter virker

En ganske interessant historisk parallel til den aktuelle diskussion om cigaretpriser er den snapseskat, som blev pålagt alkoholiske drikke tilbage i 1912. Før snapseskatten blev indført, drak danskerne i gennemsnit 12 liter ren spiritus om året. Efter skatten blev indført, blev prisen på snaps tidoblet, mens prisen på en øl steg til det dobbelte. Det gjorde, at danskernes spiritusforbrug faldt til under en liter om året. Eksemplet illustrerer, ifølge Hans, hvor effektivt et forebyggelsesredskab prisreguleringer er.

Billige danske cigaretter

Tager vi et kig ud over Europa, varierer priserne på cigaretter ret markant fra land til land. I 2017 kostede en pakke cigaretter i Danmark omkring 40 kr. I vores naboland Sverige lå prisen på 37 kr. Det samme var tilfældet i Finland, mens cigaretpriserne på Island lå på 80 kr. og i Norge – som er det land i Europa med den højeste pris på tobak – på 90 kr. pakken. I den anden ende af skalaen lå Ukraine, Letland og Rusland med priser på henholdsvis 7 kr., 14 kr. og 14 kr. pakken.

Norge er et præmieeksempel på, at det kan lade sig gøre at nedbringe antallet af unge rygere meget markant, bl.a. ved at hæve prisen på cigaretter. For 12 år siden røg 23 pct. af de unge nordmænd mellem 16 og 24 år dagligt. I dag er andelen af unge rygere faldet til tre pct.

Der er ligeledes meget, der tyder på, at det er effektivt at skjule tobaksprodukter under disken. F.eks. vedtog butikskæden Netto i juli sidste år at gemme cigaretpakkerne væk, så kunderne aktivt skulle henvende sig til kassemedarbejderen for at få udleveret en pakke cigaretter. På bare en måned reducerede det cigaretsalget med fem pct.