Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Modermærkekræft: Danske forskere jagter kræftcellernes svage punkter

01-07-2019
Ny forskning skal afdække, hvordan modermærkekræft opstår. Og i den forbindelse håber forskerne at finde en række af kræftcellernes svage punkter, som kan udnyttes til at sætte ind med nye kommende behandlinger.

Ny forskning vil de næste tre år sætte fokus på modermærkekræft - lige fra betydningen af genetiske ændringer til mulige nye behandlinger. Arbejdet ledes af forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Foto: Tomas Bertelsen.

Seniorforsker Daniela De Zio fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning leder det nye internationale forskningsprojekt indenfor modermærkekræft. Foto: Kræftens Bekæmpelse

Hvad sker der inde i pigmentceller, når de udvikler sig til modermærkekræft – og hvilke dele af cellen kan være mål for nye behandlinger? Det håber seniorforsker Daniela De Zio fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning at finde svar i et nyt forskningsprojekt, som løber gennem de næste tre år og involverer samarbejdspartnere fra både Danmark og udlandet. 

I den nye forskning vil Daniela De Zio undersøge genet AMBRA1. Tidligere forskning har vist, at mus der har ændringer i AMBRA1 oftere udvikler modermærkekræft end normale mus. Ændringerne består i, at AMBRA1 bliver inaktivt – og hos de dyr kan man se, at kræften vokser hurtigere, og kræftknuderne bliver større. Med den viden bag sig er Daniela De Zios teori, at de ændringer der sker når AMBRA1 bliver inaktiveret, måske kan være et mål for fremtidige behandlinger mod modermærkekræft. 

Den nye forskning er støttet af en dansk fond til forskning i hudkræft samt af en af verdens førende fonde indenfor modermærkekræft – som for første gang nogensinde har støttet en dansk forsker. 

Forkert nummer
Genetiske ændringer – som det, der sker når AMBRA1 bliver inaktivt – har typisk en effekt på kommunikationen i cellernes indre. 

Man kan sammenligne det med, at man taster et forkert nummer på telefonen. Resultatet er, at der enten ikke er nogen i den anden ende, eller at man ringer forkert. 

På samme måde er det med proteinerne i celler, hvor AMBRA1 er inaktivt: Beskeder, som bliver givet gennem proteinerne i celler uden AMBRA1 risikerer at blive tabt eller at sætte gang i helt uventede processer inde i cellerne. 

Som første skridt i forskningen starter Daniela De Zio med at undersøge hvordan kommunikationen ændrer sig i cellernes indre, når AMBRA1 genet er inaktivt. Det sker i modermærkekræftceller i laboratoriet og i forsøg med mus. Når der er optegnet et kort over kommunikationen har forskerne et langt bedre overblik over hvor det måske kan være relevant at sætte ind med behandlinger. 

Undersøger immunforsvaret
Næste skridt for forskerne er at undersøge, hvordan immunforsvaret er ændret, når AMBRA1 er inaktiveret.

Sammen med forskere fra Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital, vil Daniela de Zio derfor se på, hvilke celler i immunforsvaret, der er i spil, når AMBRA1 er inaktiveret. 

Mulige behandlinger skal afprøves
Med viden fra både laboratoriet og undersøgelser af immunforsvaret vil forskernes næste skridt være at afprøve nye behandlinger. I første omgang bruger de computermodeller, som på baggrund af den forudgående forskning kan forudsige hvordan mulige behandlinger vil virke. 

Computerens svar bliver kombineret med viden fra prøver fra patienter. Gennem samarbejde med engelske kolleger, kan Daniela De Zio nemlig undersøge vævsprøver fra patienter med modermærkekræft. Det kan give svar på om der er en sammenhæng mellem hvilken genetisk profil patienterne har, og hvordan det går dem: Hvordan deres sygdom udvikler sig og hvordan de reagerer på den behandling de får. 

– Her kan vi analysere prøver fra patienter og følge dem op til ti år efter de fik modermærkekræft. Og vi kan se på om det, at AMBRA1 er inaktivt eksempelvis har betydning for patienternes risiko for at sygdommen spreder sig i kroppen, siger Daniela De Zio. 

Når det sidste punktum er sat for forskningen håber Daniela De Zio, at der ligger resultater, som kan være med til at bringe nyt lys over modermærkekræft. 

– Jeg håber, at vi er kommet et langt stykke i forhold til at forstå hvordan modermærkekræft opstår og at vi har fundet en række af kræftcellernes svage punkter som vi kan udnytte i kommende behandlinger. Måske har vi endda et par gode forslag til konkrete nye behandlinger, siger Daniela De Zio.

Læs om modermærkekræft her

Om forskning hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning

De har støttet arbejdet

Daniela De Zio har modtaget et Young Investigator Grant fra Melanoma Research Alliance, og har modtaget et LEO-foundation Grant som støtte til forskningsprojektet.

Forskerne samarbejder

Den nye forskning sker i et samarbejde mellem en række forskere: Per Guldberg, gruppeleder ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, Daniel Hargbøl Madsen og Marco Donia, gruppeledere ved Center for Cancer Immunotherapy ved Herlev Hospital, Professor Penny Lovat, Cellular Dermatology and Oncology ved Newcastle University (UK), Thomas Sauter, Professor i System Biology, Luxembourg University (LU)