Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Ph.d.-studerende Marie Ernst Christensen har forsket i unge kræftpatienters svære forhold til mad, når de mister appetitten på grund af kemoterapi. Privatfoto
Forskningsprojektet bygger på 140 timers observation blandt 12 unge kræftpatienter i alderen 15-29 år på tre hospitalsafdelinger. Det er ph.d.-studerende Marie Ernst Christensen, der var til stede som en flue på væggen, mens de unge fik kemoterapi, og observerede, hvordan mad og måltider blev adresseret i interaktionen mellem de unge, deres pårørende og de sundhedsprofessionelle.
- De unge ved godt, at de skal spise. Men de spiser på trods, fordi de har kvalme, og fordi maden smager anderledes. Måske smager den metallisk, eller også smager den slet ikke af noget, forklarer hun.
Forskerne konkluderer, at mad og måltider er et komplekst fænomen, som både unge, de pårørende og de sundhedsprofessionelle har en vidt forskellig tilgang til:
- Man er nødt til at se individuelt på hver enkelt unge kræftpatient, og man skal vide, at tingene kan forandre sig på et øjeblik; at bare fordi jeg har det sådan i dag, er det ikke sikkert, at jeg har det sådan i morgen. Det skal man kunne være i. Og så kan det godt være, at mor har stået og lavet pizzasnegle hele aftenen, men det kan være, at det ikke er dér, lysten er i dag, fortsætter hun. Og netop dét budskab er det vigtigt, at de sundhedsprofessionelle fremhæver overfor de unge og deres pårørende, siger Marie Ernst Christensen.
Læs artiklen her:
Sidst ændret: 29.10.2021
Af Marianne Vestergaard
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17