Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Nu må vi gøre op med uligheden i sundhed

17-06-2019
Vi lever i et land med små afstande, men forskellen i danskernes sundhed er kæmpestor. Tager man et skridt fra Østerbro ind på Nørrebro i København falder den gennemsnitlige levetid med fem år. Det er udtryk for en ulighed i sundhed, som vi som samfund må gøre vores bedste for at rette op på. Derfor bør en konsekvent og konkret indsats mod den sociale ulighed i sundhed og kræft indgå i det nye regeringsgrundlag. Her er vores bud.
Helen Bernt Andersen og Jesper Fisker, formand og direktør for Kræftens Bekæmpelse

"Vi har talt om ulighed i sundhed længe. Og ja, det er ikke nemt at løse det problem. Heller ikke for jer, der sidder og forhandler regeringsgrundlaget. Men hvis vi ikke tager fat nu, sker der ingenting," lyder appellen fra Kræftens Bekæmpelse.

Vi har længe vidst, at der er kraftig social ulighed i kræft. Men det er desværre ikke lykkedes os som samfund at gøre noget effektivt for at dæmme op for denne ulighed. Det håber vi, at en ny regering vil tage fat på som en af allervigtigste opgaver på sundhedsområdet, som vi ved, at danskerne prioriterer højt.

Langt de fleste kræftformer rammer hyppigere mennesker med en kort uddannelse, lav indkomst samt mennesker, der er bor alene. Det skyldes blandt andet den sociale ulighed i de vigtigste livsstils- og miljømæssige årsager til kræft, nemlig tobaksrygning og usund kost. Og når vi ser på hvor mange, der overlever kræft, må vi desværre konstatere, at der også er en stigende social ulighed i overlevelsen. 53 procent af kræftpatienter med lav indkomst er i live fem år efter kræftdiagnosen. Blandt kræftpatienter med høj indkomst er tallet 69 procent.

Læs Kræftens Bekæmpelses hvidbog om ulighed i kræft

Det kan jo ikke være rigtigt, at det er længden på uddannelsen, størrelsen på pengepungen og hvor hårdt man evner at slå i bordet, der skal afgøre, om man skal leve eller dø.

Helen Bernt Andersen og Jesper Fisker, Kræftens Bekæmpelse

En del af forklaringen på den ringere overlevelse er, at kræften er mere fremskreden blandt borgere med lav uddannelse og lav indtjening, når den bliver opdaget. Og desværre er der også observeret social ulighed i visse behandlingsformer.

Men det kan jo ikke være rigtigt, at det er længden på uddannelsen, størrelsen på pengepungen og hvor hårdt man evner at slå i bordet, der skal afgøre, om man skal leve eller dø. Derfor foreslår vi konkrete initiativer, der skal afhjælpe lige netop disse udfordringer.

Flere sårbare skal til screening
Kræft, der opdages tidligt gennem screening, er ofte nemmere at behandle end kræft, der først opdages i et senere stadie. Men der er en betydelig grad af social ulighed i hvilke grupper, der benytter sig af tilbud om screening for brystkræft, livmoderhalskræft eller tarmkræft. Deltagelsen er lav blandt kvinder og mænd med kort uddannelse og lav indkomst. Og det gør det vanskeligere at behandle disse grupper med et god resultat.

Derfor foreslår vi, at der bliver sat aktivt ind for øge screeningsdeltagelsen blandt socialt sårbare grupper. Der er tale om et område, hvor vi ikke har sikker viden om, hvilke metoder, der vil være de mest effektive. Derfor må vi afprøve forskellige veje, der overvåges og evalueres, så vi kan vælge at gennemføre de bedste tiltag i stor skala. Vi forestiller os for eksempel tiltag, hvor praktiserende læger følger op på patienter, der ikke deltager i relevante screeninger. Eller måske flere tilbud om hjemmetest for livmoderhalskræft til grupper, der ikke selv er opsøgende.

Læs om Kræftens Bekæmpelses tilbud om hjælp fra en frivillig bisidder

Socialt sårbare kræftpatienter har svært ved at finde vej i sundhedssystemets tilbud. Og det kan være svært, at klare sig gennem et forløb, hvis man ikke selv har overskud og overblik til at planlægge

Helen Bernt Andersen og Jesper Fisker, Kræftens Bekæmpelse

Hjælp til at finde vej
Socialt sårbare kræftpatienter har svært ved at finde vej i sundhedssystemets tilbud. Og det kan være svært, at klare sig gennem et forløb, hvis man ikke selv har overskud og overblik til at planlægge.

For den sårbare kræftpatient har rigtigt svært ved at få tilværelsen til at hænge sammen. Kommunikationen mellem det højt uddannede sundhedspersonale og de svageste patienter er ofte vanskelig. Vi ved også, at udsatte patienter i mindre grad end andre kræftpatienter henvises til kræftrehabilitering i kommunerne.

Med andre ord, så må vi gøre meget mere for at hjælpe de sårbare kræftpatienter godt gennem kræftforløbet.

Vi har i Kræftens Bekæmpelse udviklet en model, der kan bruges som udgangspunkt for en offentligt finansieret model. Vi kalder den en navigator-ordning, hvor en frivillig støtteperson hjælper patienten med at skabe overblik i kræftforløbet, tager med til samtaler på sygehuset og i kommunen samt støtter patienten undervejs.

Vi foreslår, at sygehusene udvikler et offentligt finansieret tilbud om særlig støtte til sårbare patienter i samarbejde med kommunerne og patientforeningerne. Vi foreslår, at der yderligere skal indgå professionelle støttepersoner som ”navigatorsygeplejersker”, der i samarbejde med hospitalernes forløbskoordinatorer kan hjælpe til. Der er et helt særligt behov på afdelinger, der behandler kræft i hovedet, halsen og lungerne, hvor der er mange socialt sårbare patienter.

Vi håber, at tilslutningen blandt drenge vil eksplodere, når drenge, der fylder 12 år efter 1. juli 2019, bliver omfattet af det gratis HPV vaccinationsprogram.

Helen Bernt Andersen og Jesper Fisker, Kræftens Bekæmpelse

Drenge skal ligestilles med piger 
Omkring 33.000 drenge og mænd er mod egenbetaling blevet vaccinerede mod HPV-virus, der blandt andet kan forårsage anal- og peniskræft. Det svarer til kun 4 pct. af alle HPV-vaccinerede i Danmark. Blandt de få vaccinerede er der en markant overvægt af drenge, der har mødre med høj indkomst og lang uddannelse. Tilslutningen er særligt høj blandt dem, der har mødre, som er læger eller sygeplejesker.

Vi håber, at tilslutningen blandt drenge vil eksplodere, når drenge, der fylder 12 år efter 1. juli 2019, bliver omfattet af det gratis HPV vaccinationsprogram.

Men der er et problem: Det gratis tilbud omfatter ikke et catch-up program med et gratis tilbud til de lidt ældre drenge, der endnu ikke er vaccinerende. Den mulighed fik pigerne. Og der bør være lige muligheder for piger og drenge. Derfor bør tilbuddet om gratis HPV-vaccination allerede fra 1. juli 2019 udvides til også at omfatte tilbud om gratis vaccination for de drenge, som er mellem 12 og 17 år d. 30. juni 2019.

Det mener Kræftens Bekæmpelse om HPV-vaccination til drenge

Et gratis tilbud vil mindske den sociale ulighed i beskyttelsen mod kræft. Især vil det give en god beskyttelse til drenge, som senere seksuelt tiltrækkes af samme køn. Der er desværre en markant stigning i HPV-relateret kræft i munden og svælget, og det formodes, at HPV-vaccination også vil beskytte mod disse kræftformer.

Børn af syge forældre trives dårligere

Børn af syge forældre trives dårligere. Ny lov skal forpligte behandlingssystemet til at hjælpe dem.

På tværs af alle sociale skel er der også nogle grupper, hvor der er behov for særlig hjælp fra samfundet.

Lovpligtig hjælp til børn af syge
Hvert år mister 2.000 børn deres far eller mor, og i alt lever 14.000 børn med tabet af den ene eller begge forældre. 39.000 børn oplever hvert år, at deres far eller mor bliver akut indlagt med en alvorlig eller kritisk sygdom. Børn af syge forældre trives dårligere og udvikler flere adfærdsmæssige og følelsesmæssige vanskeligheder end børn af raske forældre.

I dag er indsatsen over for børn af syge forældre på danske hospitaler desværre alt for tilfældig. Den er overladt til den enkelte sundhedsprofessionelles prioritering i hverdagen. Og forskning fra Kræftens Bekæmpelse peger på, at sundhedsprofessionelle på hospitalerne ofte oplever følelsesmæssige barrierer, manglende faglige kompetencer og tid til at inddrage og tale med børnene.

Læs om hjælp til børn af kræftsyge

Vi mener, der er behov for lovgivning, der sikrer, at behandlingssystemet forpligtes til at gennemføre en systematisk afklaring af, om en patient har børn, og om børnene har behov for støtte. Lovgivningen skal gøre det obligatorisk, at børnene og forældrene får den fornødne information og støtte. I Norge, Sverige og Finland har dette i en årrække været indføjet i lovgivning.

Vi har for ringe kapacitet til patienter med behov for lindrende pleje

Vi har for ringe kapacitet til patienter med behov for lindrende pleje

Lindrende pleje
En anden udsat gruppe på tværs af alle øvrige skel er patienter, der har behov for lindrende pleje.

Mange af dem får desværre ikke dækket dette behov tidligt i deres sygdomsforløb. I forhold til de lande vi normalt sammenligner os med har vi en ringere kapacitet. Det viser internationale sammenligninger.

En af årsagerne er, at vi har for få specialuddannede læger i palliation. Den nuværende nordiske uddannelse (NSCPM) modsvarer langt fra behovet for egentlige lægefaglige specialister i palliation, og det gør det svært at besætte lægefaglige palliative stillinger.

Vi foreslår, at der oprettes et palliativt lægeligt speciale, som kan sikre en kvalificeret palliativ indsats.

Mange kræfttilfælde kan forebygges. Det gælder formentligt 4 ud af 10 kræfttilfælde.

Kræftens Bekæmpelse

Vi skal forebygge
Med vores forslag har vi Indtil nu har vi fokuseret på, hvordan vi kan afbøde virkningerne af den sociale ulighed, når sygdommen er brudt ud. Men mange kræfttilfælde kan forebygges. Det gælder formentligt 4 ud af 10 kræfttilfælde.

Og her har en konsekvent forebyggende indsats over for rygning den allerstørste effekt.

Rygning er nemlig især udbredt blandt de laveste indkomstgrupper. Blandt 15-årige fra de laveste socialgrupper er der næsten fem gange så mange, der ryger dagligt, sammenlignet med deres kammerater i de højere socialgrupper.

Flere børn og unge i fattige familier ryger

I dag ryger 28,5 pct. af de 16-24 årige, og hver eneste dag begynder 40 børn og unge at ryge i Danmark. Og udviklingen går desværre den forkerte vej. Det er alvorligt. Hver anden ryger vil nemlig dø for tidligt. 13.600 borgere dør hvert år på grund af rygning.

Væk med cigaretterne

Heldigvis gav folketingsvalget fremgang for de partier, der går ind for højere priser på tobak. Derfor ser vi frem til en bredt funderet national handleplan mod tobak.

Plan mod tobak
Heldigvis gav folketingsvalget fremgang for de partier, der går ind for højere priser på tobak. Derfor ser vi frem til en bredt funderet national handleplan mod tobak. Målet er, at ingen børn og unge ryger i 2030. Planen skal beskrive delmål, indsatser og lovgivning. Og tiltagene skal have en dokumenteret effekt. Tobakshandleplanen bør basere sig på følgende hovedelementer:

Tobak skal op i pris, så færre børn begynder at ryge. Prisen på en pakke cigaretter skal stige markant til omkring 90 kr., hvilket svarer til norske priser. En prisstigning her og nu på minimum 60 kr. kan være et sted at begynde. Tobak må ikke fremvises synligt i butikkerne. Tobak skal placeres under disken. Og derudover skal der indføres neutrale cigaretpakker. Der skal indføres flere røgfri miljøer. Det gælder først og fremmest indførelse af røgfri skoletid på uddannelsessteder, skoler, kostskoler, efterskoler, gymnasier, erhvervsskoler og andre steder, som har optag af børn og unge under 18 år. Og endeligt bør der sikres økonomisk støtte til rygestopprodukter til økonomisk dårligt stillede.

 Vi har talt om ulighed i sundhed længe. Og ja, det er ikke nemt at løse det problem. Heller ikke for jer, der sidder og forhandler regeringsgrundlaget. Men hvis vi ikke tager fat nu, sker der i hvert fald ingenting.

 Vi håber, at de socialt udsatte, børnene og de alvorligt syge ikke behøver at vente ret meget længere.