Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Ny forskning: Blodprøve kan forudsige tilbagefald af kræft

21-10-2019
En ny fransk undersøgelse viser, at målinger af kræft-DNA i blodet tegner til at blive en meget lovende test til at udpege patienter, der har risiko for tilbagefald af tarmkræft. De nye resultater bekræfter dansk forskning, som er førende på området.

Et af de helt store emner på de europæiske kræftlægers kongres ESMO for nyligt var udviklingen af blodprøver, som kan måle kræft-DNA i blodet. Her fremlagde franske forskere en undersøgelse, som viser, at blodprøver, der måler kræft-DNA i blodet, kan komme til at spille en hovedrolle i forhold til at udpege de patienter, som har risiko for tilbagefald af tarmkræft, efter at de er blevet opereret.

Kræft-DNA i blodet er små stumper af arvemateriale fra kræftsvulsten, der flyder i patientens blod. Og hvis kræftsvulsten er bortopereret, men der stadig er kræft-DNA i patientens blod, kan det være et tegn på, at kræften ikke er helt væk, og at der er risiko for tilbagefald.

Det forklarer Karen-Lise Garm Spindler og Claus Lindbjerg Andersen, der er professorer i henholdsvis kræftbehandling og molekylær medicin ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Begge leder de flere danske undersøgelser, der skal finde ud af, om måling af kræft-DNA i blodet kan bruges i efterbehandlingen af tarmkræftpatienter.

- Målinger af kræft-DNA i blodet kan blive et meget vigtigt redskab i kræftbehandlingen, og jeg tror på, at vi i fremtiden kommer til at bruge disse blodprøver til at vise, hvilken behandling patienterne skal have, siger Karen-Lise Garm Spindler.

Læs om forskning i kræft-DNA støttet af Kræftens Bekæmpelse:

Forskere vil finde tilbagefald af tarmkræft tidligere

Forebyggende kemoterapi

I den franske undersøgelse medvirkede 805 personer, der var opereret for tarmkræft. Hos alle patienterne havde kræften spredt sig til lymfeknuderne, og derfor fik de forebyggende kemoterapi for at forhindre tilbagefald af tarmkræft.

Men inden kemoterapi fik de taget en blodprøve for at undersøge, om de stadig havde kræft-DNA i blodet, efter at kræftsvulsten var fjernet. Det havde 109 af patienterne. Af dem var 64 pct. stadig kræftfri to år senere. 82 pct. af de patienter, der ikke havde kræft-DNA i blodet, var kræftfri.

Aarhus går forrest

Aarhus Universitetshospital har været nogle af de første i verden til at vise resultater med målinger af kræft-DNA i blodet, og den franske undersøgelse peger i samme retning som flere studier, som både Claus Lindbjerg Andersen og Karen-Lise Garm Spindler og deres kolleger har offentliggjort de senere år, og som er støttet af Kræftens Bekæmpelse.

- Med det franske studie har vi fået bekræftet det, som vi allerede har set i vores danske undersøgelser: Hvis man efter en tarmkræftoperation kan måle kræft-DNA i patientens blod, er der en meget høj risiko for at få tilbagefald, siger Karen-Lise Garm Spindler.

Læs om blodprøve, som kan finde tilbagefald af kræft:

Tilbagefald af kræft kan opspores med ny test

I det franske studie fik alle patienterne kemoterapi efter operationen, fordi de havde spredning til lymfeknuderne. Undersøgelsen er en del af et større konsortium, IDEA, der har betydet ændring af vores retningslinjer for kemoterapi efter operation.  Analyserne, der nu er blevet foretaget på de franske patienters blodprøver, viste, at de patienter, som havde kræft-DNA i blodet og fik kemoterapi i seks måneder, så ud til at klare sig lige så godt som de kræftpatienter, der ikke havde kræft-DNA i blodet, og som fik tre måneders kemobehandling.

- Undersøgelsen tyder også på, at man formentligt ikke kan nøjes med tre måneders kemoterapi til de patienter i undersøgelsen, der har kræft-DNA i blodet. De skal muligvis have kemoterapi i seks måneder, siger Karen-Lise Garm Spindler.

Hun understreger, at studiet ikke oprindeligt var designet til at sammenligne grupperne statistisk, og det er derfor vigtigt at effekten af kemoterapi hos patienter, der har kræft-DNA i blodet, bliver undersøgt i nye planlagte studier.

Nye undersøgelser på vej

De aarhusianske forskere er i gang med et studie, som undersøger effekten af forebyggende kemoterapi til patienter med tarmkræft, der har kræft-DNA i blodet efter operation. I denne undersøgelse indgår patienter, som – til forskel fra patienterne i den franske undersøgelse – ikke har spredning til lymfeknuderne og derfor normalt ikke tilbydes forebyggende kemoterapi.

I undersøgelsen får halvdelen af patienterne forebyggende kemoterapi i seks måneder, mens den anden halvdel ikke får kemoterapi, men følges tæt med blodprøver og scanninger, så man tidligt kan opdage et eventuelt tilbagefald. Hvis det sker, får patienterne tilbudt kemoterapi og eventuelt operation.

- Vi vil gerne meget præcist kunne udpege dem, der har brug for kemoterapi, men i høj grad også dem, der ikke har. Kemoterapi kan have mange bivirkninger, så det vil man gerne undgå, hvis man kan, siger professor Claus Lindbjerg Andersen.

Forskerne understreger, at blodprøverne med kræft-DNA stadig er på forsøgsbasis. Blodprøverne indgår endnu ikke i den almindelige standardbehandling.

Kræft-DNA i blodet
  • Hos alle mennesker frigiver kroppens celler små stykker arvemateriale – DNA – til blodet, og hvis der er kræft, gælder det også for kræftcellerne. Det betyder, at kræftpatienter, i modsætning til raske personer, har DNA med kræftmutationer i blodet.
  • Blodprøve-testen designes individuelt til hver enkelt patient ved at analysere væv fra den kræftsvulst der blev bortopereret i forbindelse med patientens behandling. Hver enkelt patient får altså en blodprøvetest, der passer lige præcis til den patients kræftknude.
  • I fagsprog kaldes kræft-DNA i blodet for ’cirkulerende tumor-DNA’  
Knæk Cancer støtter nyt forskningscenter for behandling vejledt af kræft-DNA i blodet
  • Forskning i kræft-DNA i blodet er udset til at være et meget stort tema i Knæk Cancer-indsamlingen 2019. Hvis pengene kommer ind, skal 25 mio. kr. gå til etableringen af et nationalt forskningscenter for behandling vejledt af kræft-DNA i blodet.
  • Målet med det nye nationale forskningscenter er at udvikle og indføre metoder, hvor man både kan stille diagnoser og afgøre den rette behandling og opfølgning ved hjælp af blodprøver, der måler kræft-DNA i blodet.
  • I spidsen for centret står professor i molekylær medicin ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, Claus Lindbjerg Andersen.

Læs mere om det nationale forskningscenter her:

Forskningscenter for behandling vejledt af kræft-DNA i blodet