Ny forskning: Blodprøve kan forudsige tilbagefald af kræft

Et af de helt store emner på de europæiske kræftlægers kongres ESMO for nyligt var udviklingen af blodprøver, som kan måle kræft-DNA i blodet. Her fremlagde franske forskere en undersøgelse, som viser, at blodprøver, der måler kræft-DNA i blodet, kan komme til at spille en hovedrolle i forhold til at udpege de patienter, som har risiko for tilbagefald af tarmkræft, efter at de er blevet opereret.

Kræft-DNA i blodet er små stumper af arvemateriale fra kræftsvulsten, der flyder i patientens blod. Og hvis kræftsvulsten er bortopereret, men der stadig er kræft-DNA i patientens blod, kan det være et tegn på, at kræften ikke er helt væk, og at der er risiko for tilbagefald.

Det forklarer Karen-Lise Garm Spindler og Claus Lindbjerg Andersen, der er professorer i henholdsvis kræftbehandling og molekylær medicin ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Begge leder de flere danske undersøgelser, der skal finde ud af, om måling af kræft-DNA i blodet kan bruges i efterbehandlingen af tarmkræftpatienter.

- Målinger af kræft-DNA i blodet kan blive et meget vigtigt redskab i kræftbehandlingen, og jeg tror på, at vi i fremtiden kommer til at bruge disse blodprøver til at vise, hvilken behandling patienterne skal have, siger Karen-Lise Garm Spindler.

Læs om forskning i kræft-DNA støttet af Kræftens Bekæmpelse:

Forskere vil finde tilbagefald af tarmkræft tidligere

Forebyggende kemoterapi

I den franske undersøgelse medvirkede 805 personer, der var opereret for tarmkræft. Hos alle patienterne havde kræften spredt sig til lymfeknuderne, og derfor fik de forebyggende kemoterapi for at forhindre tilbagefald af tarmkræft.

Men inden kemoterapi fik de taget en blodprøve for at undersøge, om de stadig havde kræft-DNA i blodet, efter at kræftsvulsten var fjernet. Det havde 109 af patienterne. Af dem var 64 pct. stadig kræftfri to år senere. 82 pct. af de patienter, der ikke havde kræft-DNA i blodet, var kræftfri.

Aarhus går forrest

Aarhus Universitetshospital har været nogle af de første i verden til at vise resultater med målinger af kræft-DNA i blodet, og den franske undersøgelse peger i samme retning som flere studier, som både Claus Lindbjerg Andersen og Karen-Lise Garm Spindler og deres kolleger har offentliggjort de senere år, og som er støttet af Kræftens Bekæmpelse.

- Med det franske studie har vi fået bekræftet det, som vi allerede har set i vores danske undersøgelser: Hvis man efter en tarmkræftoperation kan måle kræft-DNA i patientens blod, er der en meget høj risiko for at få tilbagefald, siger Karen-Lise Garm Spindler.

Læs om blodprøve, som kan finde tilbagefald af kræft:

Tilbagefald af kræft kan opspores med ny test

I det franske studie fik alle patienterne kemoterapi efter operationen, fordi de havde spredning til lymfeknuderne. Undersøgelsen er en del af et større konsortium, IDEA, der har betydet ændring af vores retningslinjer for kemoterapi efter operation.  Analyserne, der nu er blevet foretaget på de franske patienters blodprøver, viste, at de patienter, som havde kræft-DNA i blodet og fik kemoterapi i seks måneder, så ud til at klare sig lige så godt som de kræftpatienter, der ikke havde kræft-DNA i blodet, og som fik tre måneders kemobehandling.

- Undersøgelsen tyder også på, at man formentligt ikke kan nøjes med tre måneders kemoterapi til de patienter i undersøgelsen, der har kræft-DNA i blodet. De skal muligvis have kemoterapi i seks måneder, siger Karen-Lise Garm Spindler.

Hun understreger, at studiet ikke oprindeligt var designet til at sammenligne grupperne statistisk, og det er derfor vigtigt at effekten af kemoterapi hos patienter, der har kræft-DNA i blodet, bliver undersøgt i nye planlagte studier.

Nye undersøgelser på vej

De aarhusianske forskere er i gang med et studie, som undersøger effekten af forebyggende kemoterapi til patienter med tarmkræft, der har kræft-DNA i blodet efter operation. I denne undersøgelse indgår patienter, som – til forskel fra patienterne i den franske undersøgelse – ikke har spredning til lymfeknuderne og derfor normalt ikke tilbydes forebyggende kemoterapi.

I undersøgelsen får halvdelen af patienterne forebyggende kemoterapi i seks måneder, mens den anden halvdel ikke får kemoterapi, men følges tæt med blodprøver og scanninger, så man tidligt kan opdage et eventuelt tilbagefald. Hvis det sker, får patienterne tilbudt kemoterapi og eventuelt operation.

- Vi vil gerne meget præcist kunne udpege dem, der har brug for kemoterapi, men i høj grad også dem, der ikke har. Kemoterapi kan have mange bivirkninger, så det vil man gerne undgå, hvis man kan, siger professor Claus Lindbjerg Andersen.

Forskerne understreger, at blodprøverne med kræft-DNA stadig er på forsøgsbasis. Blodprøverne indgår endnu ikke i den almindelige standardbehandling.