Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Ny kampagne skal tiltrække frivillige

15-08-2023
I en ny kampagne hjælper tv-vært Micki Cheng med at sætte fokus på den store indsats, som Kræftens Bekæmpelses frivillige gør. Formålet er at give flere lyst til at melde sig som frivillige for kræftsagen.
Micki Cheng serverer saft

I forbindelse med kampagnen er tv-vært Micki Cheng bl.a. i praktik som frivillig på Stafet For Livet i Vordingborg. Foto: Kræftens Bekæmpelse

Flere frivillige hænder er til gavn for kræftsagen. Derfor søsætter Kræftens Bekæmpelse nu en kampagne, der skal give flere lyst til at melde sig som frivillige – og samtidig fortælle om det store arbejde, der allerede bliver gjort i vores forening.

 - Vi løfter en stor opgave med at støtte kræftpatienter over hele landet, indsamle penge til forskning og oplyse om kræft – og samtidig kæmpe for kræftsagen politisk. Alt det kan vi kun gøre, fordi vi er en stor frivilligbåret forening. Så det er noget, vi gerne vil styrke ved at trække endnu flere til, siger frivilligchef Maruska la Cour Mosegaard.

I 2023 arbejder mere end 30.000 frivilligt for kræftsagen.

Kampagnen får i luften den 15. august og indeholder bl.a. tre små film, hvor tv-værten Micki Cheng er sendt i ’praktik’ som frivillig.

Micki Cheng lærer, hvordan man sorterer gamle sager i Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutik i Odense. Foto: Kræftens Bekæmpelse

Tv-vært i praktik som frivillig
Kampagnen, der går i luften den 15. august på Facebook, består blandt andet af film og portrætter, der viser, hvordan det er at være frivillig i Kræftens Bekæmpelse – drysset med lidt stjernestøv. For i tre små film er tv-værten Micki Cheng nemlig sendt i ’praktik’ som frivillig. Det bringer ham blandt andet ud til en af Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutikker, ud på Stafet For Livet og med ud i en lokalforening.

- Jeg er oprigtigt vildt overrasket over, at man kan være frivillig på så mange forskellige måder. Mange tror sikkert - ligesom jeg selv gjorde – at hvis du ikke kan være med til at finde kuren mod kræft, så kan du ikke bidrage med noget. Men det er jo slet ikke rigtigt. Når du sorterer tøj et par timer i en genbrugsbutik, er du allerede med til at gøre en forskel, siger Micki Cheng.

Han er blandet andet kendt fra DR's tv-program Den store bagedyst, og engagerede sig i kræftsagen efter han i 2017 mistede sin far til bygspytkirtelkræft. 

Sådan bliver du frivillig