Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Behov for hurtigere kræftdiagnoser i Grønland

13-01-2021
Ny rapport, der evaluerer Grønlands Kræftplan 2013, viser, at borgere i Grønland må vente længe på at få stillet en kræftdiagnose. Kræftens Bekæmpelse læser rapporten med bekymring og bakker op om rapportens fire anbefalinger, der – sammen med andre tiltag – på sigt vil kunne være med til at give kræftpatienter med bopæl i Grønland hurtigere udredning.
Borgere i Grønland må vente længe på at få stillet en kræftdiagnose. Det viser en ny rapport ’Evaluering af Kræftplan 2013 - Status på kræftområdet i Grønland’.

- Kræft behandles mest effektivt, når den opdages og behandles tidligt. Derfor er det meget bekymrende, at patienter med bopæl i Grønland har så lange udredningsforløb, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.

Borgere i Grønland må vente længe på at få stillet en kræftdiagnose. Halvdelen af borgere med kræftsymptomer venter tre måneder på at blive udredt for kræft, mens hver tiende patient venter i over et år på at få stillet en diagnose. Til gengæld sættes kræftbehandlingen typisk i gang inden for en måned, når først diagnosen er stillet.
Det viser en ny rapport ’Evaluering af Kræftplan 2013 - Status på kræftområdet i Grønland'.

Bekymrende læsning
De lange diagnosetider bekymrer Kræftens Bekæmpelse. I Grønland har man ikke en udredningsret og standardiserede kræftpakkeforløb, som man har i Danmark. Men det er altafgørende, at kræft findes og behandles så hurtigt som muligt.

 - Kræft behandles mest effektivt, når den opdages og behandles tidligt. Derfor er det meget bekymrende, at patienter med bopæl i Grønland har så lange udredningsforløb. Det risikerer at have alvorlige konsekvenser for deres muligheder for behandling og helbredelse, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Kræftpatienter skal kunne tilbydes den bedste behandling, uanset hvor i kongeriget de bor. Grønland er udfordret af sin særlige geografi, hvor der kan være langt til læge og regionshospital. Derfor er det en god ide at sikre et bedre overblik over patienternes forløb, inden de får stillet deres diagnose.

Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse

Bakker op om anbefalinger
Rapporten ’Evaluering af Kræftplan 2013 - Status på kræftområdet i Grønland’ kommer med fire anbefalinger til, hvordan det grønlandske sundhedsvæsen kan styrke forebyggelses-, udrednings- og behandlingsindsatsen for kræft, samt reducere den tid, der går, før patienterne får stillet en diagnose. Kræftens Bekæmpelse bakker op om alle anbefalingerne, der også bør blive indarbejdet i en fremtidig ny kræftplan i Grønland.

- Kræftpatienter skal kunne tilbydes den bedste behandling, uanset hvor i kongeriget de bor. Grønland er udfordret af sin særlige geografi, hvor der kan være langt til læge og regionshospital. Derfor er det en god idé at sikre et bedre overblik over patienternes forløb, inden de får stillet deres diagnose. Og helt overordnet er der brug for at løfte indsatsen i forhold til forebyggelse, diagnosticering, behandling, rehabilitering og palliation, siger Jesper Fisker.

Vi har gentagne gange gjort sundhedsministeren i Grønland opmærksom på problematikken omkring de lange udredningsforløb, som de kræftramte i Grønland oplever og har oplevet i flere år.

Mette-Sofie Jørgensen, formanden for Neriuffiit Kattuffiat, Kræftens Bekæmpelses grønlandske søsterorganisation

Behov for at undersøge kræftdata-indsamling
For at kunne følge bedre med i udviklingen på kræftområdet, er Kræftens Bekæmpelse også opmærksom på kvaliteten af kræftdata i Grønland.

- Vi følger løbende forholdene for de grønlandske kræftpatienter, både via vores kontakter med de grønlandske sundhedsmyndigheder og den grønlandske landsorganisation Neriuffiit Kattuffiat. Vi drøfter bl.a., hvorvidt man kan forbedre de indsamlede kræftdata og på den måde opnå et mere retvisende kræftstatistisk billede af udviklingen, siger Jesper Fisker.

Mette-Sofie Jørgensen, formanden for Neriuffiit Kattuffiat, Kræftens Bekæmpelses grønlandske søsterorganisation, bakker også op om rapportens anbefalinger. 

- Vi har gentagne gange gjort sundhedsministeren i Grønland opmærksom på problematikken omkring de lange udredningsforløb, som de kræftramte i Grønland oplever og har oplevet i flere år. Vi har ligeledes kæmpet for, at sproget ikke skal være en hindring for, at de grønlandske borgere får mulighed for et kortere udredningsforløb. Og at sundhedspersonalets kendskab til området fagligt bør højnes væsentligt, siger hun.

Læs mere om Grønland og kræft: 
Flere får kræft i Grønland: Højere dødelighed end i de andre nordiske lande
 

Om rapporten
  • Rapporten ’Evaluering af Kræftplan 2013 - Status på kræftområdet i Grønland’ er lavet af Center for Folkesundhed i Grønland ved Statens Institut for Folkesundhed (SDU).
  • Evalueringen af Kræftplanen er sket i samarbejde mellem Departementet for Sundhed, Landlægeembedet og Center for Folkesundhed i Grønland ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.
KNÆK CANCER 2021 OG GRØNLAND

Hvis der ved Knæk Cancer 2021 bliver indsamlet nok midler, vil Kræftens Bekæmpelse øge indsatsen for kræftbehandling i Grønland ved at øremærke 10 mio.kr. Pengene skal gå til:

  • Forbedre den almene sundhed, herunder forebygge kræftsygdomme

  • Bidrage til en sammenhængende behandlingsindsats

  • Forbedre livskvalitet for alle med kræftsygdomme