Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Ny strålebehandling til danske kræftpatienter

31-01-2019
Danmarks første partikelterapianlæg er åbnet i Aarhus. Dermed får kræftpatienterne mulighed for en ny form for strålebehandling, som for nogle vil være mere skånsom end almindelig strålebehandling.

Det er i Aarhus, at kræftpatienter fra i dag kan blive behandlet med partikelterapi. Modelfoto: John Kristensen, Dansk Center for Partikelterapi

Den første patient er nu behandlet med partikelterapi ved Dansk Center for Partikelterapi i Aarhus. Modelfoto: John Kristensen, Dansk Center for Partikelterapi

En var den første. Men de to patienter, der mødte op på Dansk Center for Partikelterapi ved Aarhus Universitetshospital tidligere i januar, fik ikke på forhånd at vide hvem af dem, det var.

Det skete for at give patienterne den bedst mulige oplevelse. For det kan måske give lidt sommerfugle i maven, hvis man ved, at man er den første, der lægger sig under en helt ny strålekanon, som sender partikler afsted med op til 60 pct. af lysets hastighed.

Reelt er der ingen grund til bekymring, for den højteknologiske behandling er på forhånd kontrolleret til mindste detalje, og sikkerhedssystemer sikrer, at intet kan gå galt.

Men måske hænger overvejelsen sammen med strålebehandlingens natur. Der er noget næsten uvirkeligt over netop denne form for behandling, hvor man hverken kan se, høre, føle eller smage strålerne, der rammer kroppen. Men virkningen er ikke til at tage fejl af, og omkring halvdelen af alle kræftpatient får i dag behandling med traditionel stråleterap,i fordi det er en effektiv teknik til at skade kræftcellerne, så de enten dør eller stopper med at dele sig.

Der er styr på teknikken bag den avancerede behandling, som formentlig vil give færre senfølger til en række kræftpatienter. Modelfoto: John Kristensen, Dansk Center for Partikelterapi

Fysikkens love giver forskellige egenskaber
Partikelterapi er en form for strålebehandling, og udfordringen her, såvel som ved andre former for kræftbehandling, er, at ramme kræftcellerne, mens man skåner det raske væv.

Skaderne på det raske væv er nemlig i høj grad det, der sætter en grænse for, hvor store mængder behandling, kroppen kan tåle.

Strålebehandling er baseret på ioniserende stråling. Det er energirige stråler, der kan slå elektroner fra de atomer og molekyler, de rammer. Resultatet er, at der i cellerne dannes kemisk ustabile molekyler, som vil forsøge at reagere med andre stoffer. Når det sker for cellernes DNA-molekyler, vil der opstå brud i DNA-strengene, så cellerne dør.

I mange år har strålerne fra strålekanonerne været kraftige røntgenstråler. De afsætter mest energi og forvolder dermed mest skade på det væv, de først trænger igennem, og mindre efterhånden som de trænger dybere ind i kroppens væv. Dermed bliver der også store skader på vævet, der ligger både før og efter kræftknuden,

Den danske partikelaccelerator bruger derimod protoner – brintatomets kerne. De har fysiske egenskaber, som gør dem særligt interessante i forhold til at mindske skaden på det raske væv. Modsat røntgenstråler, afsætter protoner nemlig mindre energi, når de kommer ind i kroppen, hvor deres hastighed er høj. Deres hastighed falder efterhånden som de bevæger sig gennem kroppen, og når de når ned i en bestemt hastighed, afgiver de al deres effekt i en bestemt afstand under huden.

Når man ved, hvor langt inde i kroppen en kræftknude ligger, kan man beregne med hvor høj hastighed, man skal skyde protoner afsted, for at de er kommet netop så langt ned i hastighed når de når kræftknuden, at de afsætter den maksimale effekt og forårsager størst skade.

Resultatet er, at der kun sker lidt skade på vævet foran og stort set ingen bag ved kræftknuden, mens den største skade sker netop i det område, hvor kræftcellerne ligger.

Vi udvælger patienter indenfor de givne kræftformer individuelt og hovedparten vil stadig få den bedste behandling med traditionel strålebehandling. Men for nogle vil partikelterapi formentlig være bedre

Morten Høyer, ledende overlæge ved Dansk Center for Partikelterapi

Kunsten at finde de rigtige patienter
Når det nye partikelterapicenter er i fuld brug, kan det behandle omkring 1100-1200 patienter årligt. Man ved dog, at det langt fra er alle kræftformer eller alle patienter, hvor partikelterapi vil være mere gavnligt end traditionel strålebehandling.

En vigtig opgave for de danske eksperter bliver derfor at udvælge de rette patienter. Det forklarer Morten Høyer, der er ledende overlæge ved partikelterapicenteret.

Han fortæller, at der er lagt en rækkefølge for hvilke kræftformer, der skal behandles.

Læs om hvordan centret har forberedt sig på at sikre patienterne optimale vilkår:

Partikelterapi i Aarhus: Fokus på trygge og gode behandlingsforløb

De første bliver patienter med tumorer i eller tæt ved hjernen. Her kan partikelterapiens evne til at skåne vævet omkring tumoren, have stor betydning for at skåne hjernens vigtige funktioner.

Næste gruppe er kræftpatienter med hovedhalskræft – blandt andet kræft i mundhule og svælg. Her er forventningen at partikelterapi vil mindske de skader på synkemuskulaturen eller spytkirtler som opstår på grund af strålingen. Skaderne kan gøre det besværligt at tygge og synke mad og har ofte store konsekvenser både for patienternes sundhed og for deres sociale liv.

Den tredje gruppe patienter i rækken vil være børn. Strålebehandling øger risikoen for at de senere i livet få en ny kræftsygdom, men forskning viser, at børn, der bliver behandlet med partikelterapi kun har en tiendedel så stor risiko for at få en ny kræftform på grund af behandlingen, som med børn der får traditionel strålebehandling.

Næste gruppe er patienter med bløddelssarkomer og endelig brystkræftpatienter.

- Vi udvælger patienter indenfor de givne kræftformer individuelt og hovedparten vil stadig få den bedste behandling med traditionel strålebehandling. Men for nogle vil partikelterapi formentlig være bedre. For brystkræft vil det eksempelvis være de kvinder, som har kræft i venstre bryst og hvor det samtidig, på grund af deres anatomi, ikke er muligt at planlægge almindelig strålebehandling så man undgår hjertet. Bestråling af hjertet øger risikoen for senere at få en blodprop, så det være gavnligt for patienterne at undgå, siger Morten Høyer.

Stærkt samarbejde
Det er lægerne på de syv stråleterapi-afdelinger rundt om i Danmark, som udpeger de patienter, der er egnet til partikelterapi.

Derfor er der et stærkt samarbejde mellem partikelterapicenterets læger og landets strålelæger, og der bliver jævnligt afholdt workshops og uddannelsesdage med fokus på hvornår partikelterapi kan være gavnligt i behandlingen af specifikke kræftsygdomme. Også videokonferencer tages i brug for at sikre at de rette patienter får tilbuddet om den nye behandling.

Patienten, der altså netop har skrevet danmarkshistorie som den første, der bliver behandlet med partikelterapi i Danmark, er altså nøje udvalgt. Men ingen af de patienter, der bliver behandlet med partikelterapi vil opleve en mærkbar forskel på behandlingen på selve dagen:

- Man kan ikke mærke strålingen og tiden en behandling tager er den samme for stråleterapi og partikelterapi. Men forhåbentlig får vi en ny behandling, der giver nogle patienter færre senfølger – og som måske forbedrer muligheden for at overleve kræft, siger Morten Høyer.

En investering for fremtiden

Det danske partikelterapianlæg koster omkring 800 mio. kr. Anlægget har tre behandlingsrum, der alle betjenes af den samme accelerator. Man planlægger at behandle i dag- og aftenhold, så anlægget svarer til seks stråleapparater. Alligevel koster det mere at give partikelterapi end almindelig strålebehandling.

Kræftens Bekæmpelse har ikke støttet selv opførslen af partikelterapianlægget, men har støttet forskningen i partikelterapi med 10 mio. kr.

Protoner og andre ioner

Mange patienter vil modtage partikelterapi som led i et klinisk forsøg. Patienterne vil altså blive fulgt ganske nøje, så man kan opsamle viden om behandlingens effekt og skadevirkning. 

Hvert år sendes omkring 60 danske kræftpatienter til behandling med partikelterapi i USA eller Sverige. Det er både børn og voksne med kræft, flest med tumorer i eller tæt på hjernen.

Partikelterapi er ikke ny, men teknikken til behandling har udviklet sig, så det nu er muligt at udnytte partiklerne langt bedre end man kunne før i tiden. Det er en af grundene til at det først er i disse år at der åbner partikelterapi-anlæg i flere af de lande vi ofte sammenligner os med: Sverige, Holland, England og Norge har alle enten netop åbnet partikelterapianlæg eller er på vej til det.

Nogle udenlandske partikelanlæg er i de senere år også begyndt at behandle med andre former for partikler end protoner, blandt andet med de tungere kul-ioner. I Danmark satser man på behandling med protoner.

- Det er den form for partikelterapi hvor vi har størst viden om de gavnlige effekter og dermed føler os sikre på at vi reelt kan tilbyde grupper af patienter et tilbud, der er bedre end det vi har i dag, siger Morten Høyer.