Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftens Bekæmpelse undersøger nu corona-epidemiens konsekvenser for kræftpatienter. Bjarne Schou er en af de patienter, der fik stillet sin diagnose sent under den første corona-nedlukning. Foto: privat
Da Danmark i foråret 2020 blev lukket ned på grund af corona-pandemien, blev der stillet 33 pct. færre kræftdiagnoser end normalt. Det viste en undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse gennemførte. Nedgangen i kræftdiagnoser i forårsmånederne skyldes ikke, at færre havde fået kræft, men snarere, at deres sygdom ikke blev opdaget. Hvad det har betydet for dem, ved vi endnu ikke alt om i dag.
Læs om Bjarne, Dunja og Anette – tre kræftpatienter, der alle mærkede konsekvenserne af den første corona-lockdown i forårsmånederne 2020:
Det er vigtigt at vide, hvordan det er gået kræftpatienterne under hele corona-pandemien. Derfor sætter Kræftens Bekæmpelse nu en større opfølgende undersøgelse af forårets undersøgelse i gang. Den nye registerundersøgelse skal give et mere detaljeret billede af, hvilke uhensigtsmæssige effekter corona-pandemien har haft for kræftpatienterne i hele år 2020. Studiet skal bl.a. undersøge nærmere, om nogle kræftformer og patientgrupper er blevet særlig berørt. Det gøres ved at sammenligne tumorernes størrelser på diagnosetidspunktet med tidligere år.
Det er positivt, at antal udredningsforløb ifølge nye tal fra Sundhedsstyrelsen ser ud til at være på niveau med tidligere år. Det viser, at sundhedsvæsnet har håndteret anden bølge af corona langt bedre end den første nedlukning i foråret 2020.
Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse
-Det er positivt, at antal udredningsforløb ifølge nye tal fra Sundhedsstyrelsen ser ud til at være på niveau med tidligere år. Det viser, at sundhedsvæsnet har håndteret anden bølge af corona langt bedre end den første nedlukning i foråret 2020. Det er godt nyt på patienterne. Stor ros til alle i sundhedsvæsnet, der har knoklet for at indhente noget af det forsømte. Men det er bekymrende, at det ser ud til, at der inden for enkelte områder er færre henvisninger. f.eks. lungekræft. Det skal undersøges nærmere, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.
- Desuden har vi også brug for at undersøge, om der er sket en ændring i stadiefordeling. Altså: får danskerne konstateret kræften på et senere tidspunkt end normalt her under covid? Tidsaspektet er jo afgørende. Kræft behandles mest effektivt, når den opdages og behandles tidligt,’ siger han.
Flere kræftdødsfald som følge af corona?
Kræftens Bekæmpelse vil også forsøge – via såkaldte modelberegninger – at give svar på, om eventuelle forsinkede kræftdiagnoser vil føre til overdødelighed. Beregninger af overdødelighed er ekstremt komplekse, men er blevet gjort i bl.a. England. Her fandt man, at det i særlig høj grad var eksempelvis tarmkræft, der var blevet overset grundet corona-pandemien. Kræftens Bekæmpelses modelberegninger vil efter engelsk eksempel fokusere på overdødelighed for tarmkræft-området, der bl.a. dækker både tyk- og endetarmskræft.
Jeg håber, at undersøgelsen kan give ekstra viden til sundhedsvæsnet, så der kan blive lagt planer for, hvordan eventuelt uopdagede eller senere fundne patienter kan hjælpes hurtigst muligt
Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse
Undersøgelsen baserer sig bl.a. på data fra Sundhedsdatastyrelsen og Danmarks Statistik. De første delresultater forventes klar til sommer, alt imens resultater fra modelberegningen for overdødelighed på tarmkræft-området først er klar december 2021.
- Jeg håber, at undersøgelsen kan give ekstra viden til sundhedsvæsnet, så der kan blive lagt planer for, hvordan eventuelt uopdagede eller senere fundne patienter kan hjælpes hurtigst muligt, siger adm. direktør Jesper Fisker.
Vi skal lære af erfaringerne
Ud over at forske i, hvilke konsekvenser corona-pandemien har for diagnosticering og udredning af kræft, har Kræftens Bekæmpelse under hele corona-pandemien også fokuseret på at støtte og hjælpe både patienter og pårørende. Spørgsmål, tvivl og usikkerhed omkring et liv med kræft og corona har dagligt fyldt rigtig meget - både i vores fysiske rådgivninger landet over og på Kræftlinjen.
-2020 har været et hårdt år for os alle. Men for mennesker ramt af alvorlig sygdom som kræft, har det været hårdt i særdelshed. Mange har levet isoleret, turen på hospitalet til undersøgelser, svar og behandlinger er foregået alene, og den usikkerhed, som coronaen har bragt med sig, har sat dybe spor hos mange patienter og pårørende. Det er vigtigt, at vi lærer af deres og vores erfaringer, siger han.
Undersøgelsen skal bl.a. svare på, om der i hele 2020 er registeret færre nye kræfttilfælde og om kræftdiagnoserne er blevet stillet senere i forhold til tidligere sammenlignelige år (2016-2019). Desuden bliver der undersøgt, hvilke kræftformer og patientgrupper der er særlig berørte.
Desuden skal det via modelberegninger undersøges, om der på tarmkræftområdet – ligesom i England – kan konstateres overdødelighed grundet forsinket diagnostik.
Undersøgelsen baserer sig på data fra Sundhedsdatastyrelsen og udføres ved Danmarks Statistik ledet af forskere i Kræftens Bekæmpelses forskningscenter.
Modelberegningerne for antallet af dødsfald som følge af forsinket diagnostik af tarmkræft udføres i samarbejde med Danish Colorectal Cancer Group (DCCG)
Bekymrende fald i ny kræftdiagnoser under corona krise
Sådan går det kræftpatienter, der bliver smittet med corona
Patienter med blodsygdomme er særligt sårbare overfor COVID-19
Coronakrisen kan sætte gang i virtuelle lægebesøg
Forskere afprøver allergimedicin som middel mod coronavirus
Guides om corona og kræft og corona-vaccination og kræft
Rådgivning om kræft og corona til tusindvis af patienter og pårørende via Kræftrådgivningerne og Kræftlinjen