Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Læge Ninna Aggerholm-Pedersen behandler patienter med sarkomkræft og forsker i sarkomer, som i virkeligheden dækker over cirka 100 forskellige sygdomme. Foto: Anita Graversen
En ny undersøgelse viser, at man ved hjælp af en blodprøve kan forudsige sygdomsforløbet for patienter med sarkomkræft i kroppens bløde dele som muskler og fedtvæv. Det vil sige, om patienten kan overleve uden yderligere behandling, eller om der er brug for mere behandling for at forebygge, at kræften vender tilbage.
Det er viden, som kan bruges til at finde den behandling, der passer bedst til patienten, siger Ninna Aggerholm-Pedersen, der er afdelingslæge og forsker ved Aarhus Universitetshospital og har ledet den nye undersøgelse.
- Vi mangler i høj grad fremskridt i behandlingen af patienter med sarkomkræft. Derfor har vi brug for mere viden, og med vores nye undersøgelse er vi nået et skridt videre, siger Ninna Aggerholm-Pedersen.
Sarkomkræft er kræft i kroppens knogler eller bløddele såsom muskler, fedtvæv og sener. Standardbehandlingen er operation og strålebehandling. Patienterne bliver ikke tilbudt en tillægsbehandling med kemoterapi eller immunterapi, som det er tilfældet for mange andre patientgrupper.
Og selv om standardbehandlingen med operation og strålebehandling fjerner kræften hos de fleste, får hele 40 pct. af patienterne et tilbagefald.
- Tidligere undersøgelser har ikke vist, at en tillægsbehandling med kemoterapi forebygger tilbagefald hos sarkompatienter. Svagheden ved de undersøgelser er dog, at man har taget alle sarkompatienter over én kam.
- Men sarkomer dækker over omkring 100 forskellige sygdomme, og derfor har vi brug for bedre metoder til at inddele patienter med sarkomer i risikogrupper, forklarer Ninna Aggerholm-Pedersen.
Den nye undersøgelse viser vej til en sådan metode. Den bygger på blodprøver fra 152 patienter med bløddelssarkomer. Blodprøven tester for koncentrationen af fire biomarkører.
Læs om sarkomkræft:
Ninna Aggerholm-Pedersen og hendes kolleger har testet blodprøver fra sarkompatienter for fire bestemte biomarkører. Det har vist sig, at de kan bruges til at forudsige patienternes sygdomsforløb. Foto: Anita Graversen
I dag inddeler man allerede sarkomer i tre grader, alt efter hvor aggressive kræftcellerne ser ud. Og ved at kombinere blodprøvens data med denne grad-inddeling har forskerne skabt et redskab til at inddele patienterne i to kategorier: 1. patienter med en virkelig god prognose, og 2. patienter med en dårlig prognose, som kunne have gavn af en tillægsbehandling for at forebygge tilbagefald.
- Vores test kan fortælle, at hvis en patient har et højt udtryk af biomarkører i blodet og en høj grad, har patienten 50 pct. risiko for tilbagefald inden for fem år. Patienten med lavt udtryk og lav grad, har en lav risiko for tilbagefald. Og hvis de får et tilbagefald, har de en lav risiko for at dø af det, forklarer Ninna Aggerholm-Pedersen.
Samtidig med udviklingen af testen giver undersøgelsen ny viden om en del af menneskets immunsystem, som forskerne mener, har afgørende betydning for sarkomkræft. Det er det såkaldt umodne immunsystem (se faktaboks), som kan være nøglen til udviklingen af nye kræftbehandlinger, mener forskerne.
Mange kender til, at immunterapi har skabt en revolution inden for behandlingen af en række kræftformer. Desværre har sarkompatienter endnu ikke haft gavn af denne udvikling.
Hvis sarkompatienter skal have gavn af immunterapi, skal den formentlig rettes mod det umodne immunsystem, siger Ninna Aggerholm-Pedersen.
- Det interessante er, at vi med vores test kan forklare, hvorfor den eksisterende immunterapi ikke virker på sarkomer.
- Og samtidig er man faktisk begyndt at udvikle medicin, der er rettet mod nogle af de overflademarkører, som vi kan måle med vores test, og derfor kan sætte skub i det umodne immunforsvar. Og hvis man kan sætte skub i det umodne immunforsvar, kan vi måske også få nogle af de kendte immunterapi-behandlinger til at virke, siger Ninna Aggerholm-Pedersen.
Der er stadig tale om forsøgsmedicin i en meget tidlig fase. Men Ninna Aggerholm-Pedersen håber, at også sarkompatienter kommer til at opleve en revolution i behandlingen med immunterapi, ligesom det er sket for flere andre kræftformer.
- Det, der virkelig har rykket inden for kræftbehandling de senere år, er immunterapi. Hvis først immunterapi får fat, får vi langtidsoverlevere. Jeg vil gerne have, at den udvikling også sker for sarkompatienter, siger Ninna Aggerholm-Pedersen.
Projektet 'Personlig medicin til patienter med sarkomer' fik 2,3 mio. kr. fra Knæk Cancer-indsamlingen 2019.
Læs her hvad pengene fra Knæk Cancer går til:
Det nye studie bidrager med ny viden om det umodne immunsystem.
Teorien er, at vores immunsystem består af flere dele:
Først det umodne immunsystem og dernæst det adaptive immunsystem. Hvis man bliver syg, reagerer først det umodne immunsystem, som derefter aktiverer det adaptive immunsystem.
Ved kræft sker det modsatte. Kræftcellerne har en evne til at hæmme vores immunforsvar, både det umodne og det adaptive. På den måde får kræften fred til at vokse og sprede sig.
Den behandling med immunterapi, der findes i dag, er rettet mod det adaptive immunsystem. Man kan sige, at kræften sætter en bremse på immunsystemet. Behandlingen med immunterapi kan fjerne bremsen igen.
I artiklen nævnet Ninna Aggerholm-Pedersen behandlinger, der er rettet mod det umodne immunforsvar. Disse behandlinger er stadig på forsøgsstadiet. Håbet er, at hvis det virker, vil det også genaktivere det adaptive immunforsvar.
Ninna Aggerholm-Pedersen understreger, at der er brug for mere forskning, før testen kan indføres i behandlingen af patienter med sarkomkræft, og før den kan vise vej til ny behandling.
- Det kan jo også være, at patienter med høj risiko og aggressiv sygdom, har gavn af en tillægsbehandling med kemoterapi. Vi ved det ikke, men det skal kommende forskning finde ud af, siger hun.
Find resultaterne her: Aggerholm-Pedersen et al. Macrofage Biomarkers sCD163 and sSIRPx in Serum Pre4dict Mortality in Sarcoma Patients. Cancers. 2023, 15, 1544. https://doi.org/10.3390/cancers15051544