Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Ny viden om Antabus: Kan vise vej til ny behandling mod kræft

07-12-2017
Antabus er mest kendt for at hjælpe alkoholikere til at stoppe med at drikke. Men forskere fra Kræftens Bekæmpelse viser nu, at midlet kan forlænge livet for kræftpatienter og forklarer samtidig mekanismen bag denne effekt. Resultaterne er netop offentliggjort i et af verdens førende tidsskrifter, Nature, og de kan være første skridt på vejen mod en ny kræftbehandling.

Næste skridt er at afprøve behandlingen på mennesker.

Forskningsleder Jiri Bartek, Kræftens Bekæmpelse

Den netop offentliggjorte artikel er resultatet af godt otte års forskning, og resultaterne viser, at Antabus (med det aktive stof disulfiram) kan mindske risikoen for at dø af en række kræftsygdomme med op til 33 pct. Det gælder for eksempelvis brystkræft, prostatakræft og tarmkræft, som er nogle af de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. 

Resultaterne er primært baseret på omfattende laboratorieforsøg, og sekundært på registerdata, hvor forskerne har fulgt, hvordan det er gået patienter, som tog Antabus og siden fik en kræftsygdom. Resultaterne viser, at patienter, der blev ved med at tage Antabus, mens de var i behandling for kræft, havde lavere risiko for at dø af deres kræftsygdom, end patienter, der stoppede med Antabus behandling, inden eller i forbindelse med, at de fik diagnosen kræft. 

Samtidig leverer forskerne viden, der baner vejen for, at resultaterne kan bruges til at udvikle en ny behandling mod kræft. De forklarer nemlig, hvordan Antabus virker inde i kræftcellerne. 

I de omfattende laboratorieforsøg viser forskerne, at når kroppen nedbryder Antabus, blokerer dette kræftcellernes evne til at bortskaffe affald. Resultatet er, at mange af kræftcellerne dør, og dermed at patienternes chance for at overleve sygdommen forbedres. 

Laboratorieforsøgene viser også, at behandlingen er virksom overfor særligt aggressive kræftceller, som ellers var blevet modstandsdygtige overfor andre former for behandling. 

Med den viden i hånden er næste skridt oplagt, fortæller forskningsleder Jiri Bartek fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, som har stået i spidsen for forsøgene: 

– Næste skridt er at afprøve behandlingen på mennesker. Vi arbejder på at få økonomisk støtte til forsøg, hvor patienter med brystkræft eller tarmkræft bliver tilbudt Antabus sammen med et tilskud af kobber – et mineral som er helt uskadeligt for mennesker, men som ifølge vores forskning gør Antabusbehandlingen endnu mere effektiv, siger Jiri Bartek. 

En fordel at medicin er velafprøvet
Den nye forskning kan altså direkte komme patienterne til gavn, og her er det en ekstra fordel, at Antabus er et middel, som har været kendt i mange år. Det er dyrt og tager lang tid at udvikle nye lægemidler mod kræft. Men hvis midlet er velkendt og velafprøvet, som for Antabus, kan det markant forkorte den tiden indtil en ny behandling kommer patienterne til gavn. 

– Samtidig er det en fordel, at midlet har været brugt i så mange år. Det betyder nemlig, at der er solid viden om virkninger og bivirkninger, siger Jiri Bartek. 

Antabus blokerer kræftcellernes skraldevogn
Den nye forskning viser, at forklaringen på Antabus’ effekt på kræft skal findes i cellernes indre. Her spiller et makkerpar bestående af to proteiner – p97 og NPL4 – en vigtig rolle for at kræftceller kan overleve. 

De fungerer som en slags ’skraldevogn’, der bevæger sig rundt i cellen og indsamler affaldsstoffer i form af proteiner, der er udtjent og skal nedbrydes. Affaldet bliver dernæst afleveret til proteasomerne, som er specialiserede nedbrydningsenheder i cellens indre. 

Når kroppen nedbryder Antabus, dannes et molekyle, der blokerer p97 og NPL4-duoen, så affaldsfunktionen sættes ud af drift. Og så dør kræftcellerne. 

– Effekten af Antabus er særlig stærk i kræftceller. Dels er kræftceller mere afhængige af at få bortskaffet affald end normale celler, og dels så vi, at kræftcellerne ophober meget mere p97 og NPL4 end normale celler. Resultatet er, at behandlingen kun i ringe grad påvirker de normale celler, og derfor kun giver få bivirkninger, siger Jiri Bartek.

 

Resultaterne er offentliggjort her (på engelsk): Skrott A. et al.: Alcohol-abuse drug disulfiram targets cancer via p97 segregase adaptor NPL4. Nature online

Stærke danske registre muliggør forskning

Undersøgelserne der viser, hvilken effekt Antabus behandling har på kræftoverlevelsen er muliggjort af de unikke danske kræft- og receptregistre. Via Cancerregisteret har forskerne haft adgang til oplysninger om danskere, der har fået en kræftdiagnose. Og via det Nationale Receptregister har de kunnet belyse, hvilken medicin kræftpatienter har fået udskrevet recepter på, herunder Antabus.
Det forklarer seniorforsker Søren Friis fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, som har deltaget i den nye undersøgelse.
– Ved brug af registerdata har vi fulgt 4.215 danske kræftpatienter mellem 35-85 år, som enten fortsatte deres brug af Antabus efter de fik en kræftdiagnose eller stoppede med at bruge midlet før eller i forbindelse med, at de fik stillet diagnosen. Patienterne blev fulgt i op til 14 år, og vi har taget hensyn til en række faktorer, som har betydning for overlevelsen efter en kræftsygdom, herunder anden sygdom, andet medicinforbrug, og sociale- og økonomiske forhold. Vi har dog ikke haft oplysninger om et eventuelt alkoholforbrug efter kræftdiagnosen, siger Søren Friis.

Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen – og samarbejder internationalt

Den nye forskning er støttet økonomisk af Kræftens Bekæmpelse og er blevet til i et samarbejde mellem forskere i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og forskere fra Tjekkiet, Sverige, Schweiz, USA og Kina.

Antabus og kræft

Antabus blev opdaget af danske forskere i 1948 og har siden været brugt som led i afvænning af alkoholikere. Det aktive stof i Antabus, disulfiram, har tidligere været i forskernes søgelys for dets evne til at bekæmpe kræft, men uden at det har ført til nye behandlinger.