Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Ny viden om hjernekræftceller og strålebehandling giver håb om nye veje for behandling

09-10-2020
Forskning fra Kræftens Bekæmpelse peger på, at proteinet RPA kan spille en nøglerolle, når hjernekræftceller bliver modstandsdygtige over for strålebehandling. Hæmning af RPA i laboratorieforsøg gør atter kræftcellerne følsomme over for strålebehandling, og giver håb om at der i fremtiden kan udvikles nye behandlinger mod sygdommen
Laboratoriefoto

Proteinet RPA spiller en vigtig rolle i hjernekræftcellernes evne til at blive modstandsdygtige over for strålebehandling. Modelfoto: Colourbox

Forskerbillede

Det kan formentlig give mening at udvikle medicin mod proteinet RPA, som behandling mod hjernekræft, mener gruppeleder Petra Hamerlik fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, der har stået i spidsen for den nye forskning. Foto: Kenneth Møller

Det er hjernekræft af typen glioblastom, som forskerholdet fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og forskere fra Københavns Universitet, nu giver ny viden om. 

Resultaterne viser, at proteinet RPA spiller en vigtig rolle i kræftcellernes evne til at blive modstandsdygtige over for strålebehandling. En evne, som ofte er årsag til, at sygdommen vender tilbage. Det forklarer Petra Hamerlik, der er leder af forskningsgruppen ’Hjernetumorbiologi’ ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. 

– Vores forskning viser, at patienter med høje mængder af RPA ofte har dårligere sandsynlighed for at overleve sygdommen. Men samtidig har vi lavet forsøg på kræftceller i laboratoriet som viser, at det er muligt at hæmme RPA. På den måde bliver kræftcellerne atter følsomme over for strålebehandling. Der findes endnu ingen midler mod RPA, som er godkendt til patienter. Men vores resultater giver os håb om, at det kan give mening at udvikle midler i fremtiden, siger Petra Hamerlik, der sammen med blandt andre ph.d-studerende Henriette Pedersen har stået i spidsen for den nye forskning. 

Hun fremhæver, at resultaterne også viser, at RPA kan bruges som en biomarkør, der kan hjælpe med at forudsige om en kræftsvulst vil være særlig følsom over for visse former for eksisterende behandlinger, der virker ved at ramme funktioner i cellen som RPA har betydning for. 

Ny forskning: Ny viden om hemmeligheden bag sejlivede hjernekræftceller

Stamceller har særlig rolle ved modstandsdygtighed
Den nye forskning viser at RPA især findes i en særlig type af hjernekræftceller, de såkaldte stamcelle-lignende celler. Det er kræftceller, som bliver ved med at dele sig og give ophav til nye kræftceller. Disse celler menes derfor at spille en vigtig rolle for risikoen for at glioblastomer vender tilbage. 

– RPA fandtes især i de stamceller som var modstandsdygtige over for strålebehandling. Og jo mere aggressiv kræftcellerne var, jo højere var mængden af RPA, siger Petra Hamerlik og fortsætter: 

– Strålebehandling er en vigtig behandling for patienter med hjernekræft. Men mange typer hjernekræft, herunder glioblastom, bliver modstandsdygtige, og der er et stort behov for behandlinger, der kan modvirke den egenskab. Vores resultater viser en ny rolle for RPA i denne proces, og vi håber meget, at det kan få betydning for patienter med hjernekræft, siger hun. 

Ny forskning: Kendt virus kan spille en rolle for hjernekræft

Tema om hjernekræft: Nye forskningsresultater giver små skridt frem mod nye behandlinger

Strålebehandling

Hjernetumorer: Symptomer, behandling, undersøgelser, diagnose og årsager

Resultaterne er offentliggjort her: Pedersen H. et al.: Replication Protein A (RPA) Mediates Radio-Resistance of Glioblastoma Cancer Stem-Like Cells. Int J Mol Sci. 2020 Feb 26;21(5):1588.

Mød forskeren

Klik på billedet og hør ph.d-studerende Henriette Pedersen fortælle om hvorfor hun forsker i kræft. Henriette har sammen med gruppeleder Petra Hamerlik stået i spidsen for den nye forskning. 

RPA

Proteinet Replication Protein A spiller en vigtig rolle i cellers evne til at reparere skader på DNAet. Både strålebehandling og kemoterapi af typen temozolomid, som begge bliver brugt i behandlingen af glioblastomer, slår celler ihjel ved at skade DNAet. Derfor vil kræftceller med høje mængder af RPA være modstandsdygtige over for behandlingerne.

Sådan behandles hjernetumorer

De fleste patienter med glioblastom bliver tilbudt en operation, som første trin i behandlingen af deres sygdom. For mange bliver det fulgt af strålebehandling, som skal bekæmpe de kræftceller, der eventuelt er tilbage, og mindske risikoen for at sygdommen kommer tilbage.

En af de farligste egenskaber ved hjernekræftceller er imidlertid, at kræften ofte bliver modstandsdygtige over for strålebehandlingen og derfor vender tilbage. Her spiller de stamcelle-lignende celler formentlig en vigtig rolle.

Forskning i verdensklasse

Serien af nye forskningsresultater inden for hjernekræft stammer fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. I forskningscenteret, der ligger på Østerbro i København, arbejder omkring 250 forskere fra 26 lande.

Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning huser 25 forskningsenheder og grupper, blandt andet gruppen "Hjernetumorbiologi". Her arbejde forskerne  på at skabe mere viden om hjernetumorer af typen glioblastom. Formålet er at udpege mål for nye behandlinger og kunne tilbyde de nye behandlinger i forsøg til patienterne. Til det formål har forskerne blandt andet oprettet en enestående samling af væv fra hjernekræft tumorer. Vævet i denne biobank skal hjælpe forskerne med at blive klogere på sygdommen og hvordan man behandler den.

På denne side kan du læse mere om forskningsgruppen

Derfor er din støtte vigtig

Kun tre procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige. Så vi har brug for støtte fra dig og andre, der vælger at bakke op om kræftsagen og derved er med til at sikre, at færre får kræft, at flest muligt overlever kræft, og at mennesker ramt af kræft får et godt liv med eller efter kræft.

Se hvordan du kan støtte