Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Ny viden om modstandsdygtig modermærkekræft

24-04-2020
Mange patienter med modermærkekræft har gavn af behandling med lægemidlet vemurafenib. Men hos nogle bliver kræften modstandsdygtig og vender tilbage. Ny forskning fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning viser, hvordan de modstandsdygtige kræftceller kan rammes.

Ny forskning viser hvordan visse modstandsdygtige kræftceller, kan slås ihjel: Büro Jantzen

Resultaterne viser os, at de modstandsdygtige kræftceller kan slås ihjel, og hvordan det kan gøres.

Postdoc Arnaldur Hall, Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning

Hos omkring halvdelen af patienter med modermærkekræft skyldes sygdommen en fejl i genet BRAF, som betyder, at cellen deler sig mere ukontrolleret. Den viden har forskere tidligere brugt til at udvikle medicinen vemurafenib, der hæmmer BRAF og dermed hæmmer kræftcellernes vækst. 

Omkring 70 pct. af de patienter, der bliver behandlet med vemurafenib, oplever et betydeligt svind af kræften. Men hos nogle patienter sker der desværre det, at kræften vender tilbage, fordi den bliver modstandsdygtig over for vemurafenib. 

Derfor er forskere på jagt efter lægemidler, som kan ramme de modstandsdygtige kræftceller. Og takket være forskning fra Kræftens Bekæmpelse er man nu kommet et skridt nærmere.

Forskningen, der er baseret på arbejde fra postdoc Arnaldur Hall og ledet af professor Jiri Bartek fra forskningsgruppen Genomintegritet, peger nemlig på, at en bestemt type af molekyler, de såkaldte polykationer, kan slå de modstandsdygtige kræftceller ihjel. 

– Resultaterne viser os, at de modstandsdygtige kræftceller kan slås ihjel, og hvordan det kan gøres. Polykationer kan ikke i sig selv bruges som behandling, da de også er giftige for normale celler, men vi arbejder i øjeblikket på at undersøge, om der findes andre allerede godkendte lægemidler, der har de samme fysiske og kemiske egenskaber som polykationer. Hvis der er, vil det åbne for nye mulige behandlinger til patienter med modermærkekræft, der er modstandsdygtig overfor vemurafenib, siger Arnaldur Hall. 

Tidligere forskning fra forskningsgruppen Genomintegritet har peget på polykationernes evne til at ramme modstandsdygtige modermærkekræftceller.

Resultater fra laboratorieforsøg viste således, at hvis man behandlede modermærkekræftceller med vemurafenib og polykationer samtidig, var kræftcellerne ikke i stand til at blive modstandsdygtige overfor vemurafenib. 

Kræftcellernes energiproduktion rammes

Forskningen fra Kræftens Bekæmpelse kommer også med en forklaring på, hvorfor polykationer – og stoffer som dem – kan ramme de modstandsdygtige modermærkekræftceller. 

Forklaringen skal findes i den måde, kræftcellerne danner energi på. De er afhængige af at få energi fra små energifabrikker i cellernes indre – de såkaldte mitochondrier. 

Normale celler får også energi fra mitochondrierne, men hos de modstandsdygtige kræftceller er mitochondrierne ændret. Nærmere bestemt er deres elektriske ladning anderledes, så de er mere negativt ladet, end normale mitochondrier. 

Den ændring gør mitochondrierne sårbare over for molekyler, der, som eksempelvis polykationer, er positivt ladede. Mitochondriernes negative ladning tiltrækker nemlig de positivt ladede molekyler – og hvis molekylet er giftigt for cellen, vil det føre til, at kræftcellerne dør.

Resultaterne er offentliggjort her: Hall A, Maynard S, Wu LP, Merchut-Maya JM, Strauss R, Moghimi SM, and Bartek J. Perturbation of mitochondrial bioenergetics by polycations counteracts resistance to BRAF(E600) inhibition in melanoma cells. J Control Release. 2019. (309) 158-172.