Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Nye kræfttal: Flere får modermærkekræft og færre rammes af kræft i tarmen

19-12-2019
Forekomsten af modermærkekræft i den danske befolkning stiger. Det fremgår af den nye årsrapport fra Cancerregisteret. Stigningen understreger behovet for, at vi beskytter os bedre mod solens skadelige stråler.
Modermærke

Forekomsten af modermærkekræft stiger, viser helt nye tal fra Cancerregisteret

Siden 2009 er forekomsten af modermærkekræft blandt danskerne steget med lidt over 20 pct. Det fremgår af den seneste årsrapport fra Cancerregisteret. De vigtigste årsager til modermærkekræft er for meget sol og svære solskoldninger – især i barndommen og ungdommen.  Også brug af solarier øger risikoen for modermærkekræft.

Læs "Nye kræfttilfælde i Danmark 2018" fra Cancerregisteret

De nye tal understreger behovet for, at vi bliver flittigere til at følge solrådene, altså bruge solcreme, søge skygge og gå med solhat

Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse

Husk solrådene
- Modermærkekræft kan i langt de fleste tilfælde forebygges ved at beskytte os selv og vores børn mod de farlige stråler fra solen. Vi er heldigvis blevet bedre til at behandle modermærkekræft, men de nye tal understreger behovet for, at vi bliver flittigere til at følge solrådene, altså bruge solcreme, søge skygge og gå med solhat, siger Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Antallet af nye tilfælde af modermærkekræft er på bare et år steget fra 1.253 i 2017 til 1.353 i 2018 for mænd, svarende til en stigning på 8,0 pct. For kvinder er antallet af nye tilfælde steget fra 1.255 i 2017 til 1.440 i 2018, svarende til en stigning på 14,5 pct.

Færre rammes af tarmkræft
Forekomsten af kræft i tyk- og endetarmen blandt danskerne falder. Blandt kvinder er forekomsten af nye tilfælde af kræft i tyktarmen faldet med 11.6 pct. fra 2017 til 2018. Det tilsvarende fald for mænd er 10,8 pct., fremgår det af de nye tal fra Cancerregisteret.

Faldet kommer efter, at der i 2014 blev indført screening for kræft i tarmen. Det har betydet, at man i en kort periode har fundet flere kræfttilfælde på et tidligere tidspunkt, end man ellers ville have fundet dem. Men forekomsten er ifølge de nye tal lidt lavere, end den var før screeningsprogrammet blev indført.

- Faldet giver håb om, at vi i de kommende år vil se et fortsat fald i denne form for kræft. Udover at finde kræft tidligere i forløbet, så betyder screeningen også, at man kan fjerne forstadier og polypper i tarmen, før de udvikler sig til kræft, forklarer Jesper Fisker.

Det kan godt være, at det er grænseoverskridende at tage en afføringsprøve. Men det er altså vigtigt, at man får det gjort.

Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse

Deltagerprocenten falder
Screening for tarmkræft tilbydes til mænd og kvinder i alderen 50-74 år hvert andet år. Desværre falder deltagerprocenten i forhold til starten af programmet i 2014.

- Det kan godt være, at det er grænseoverskridende at tage en afføringsprøve. Men det er altså vigtigt, at man får det gjort. Prøven betyder nemlig, at man kan forebygge kræft, og at behandlingen kan blive langt mere skånsom, hvis det skulle vise sig, at man har kræft, siger Jesper Fisker.

Flere får kræft, men …
Ifølge Cancerregisteret blev der i 2018 stillet flere nye kræftdiagnoser end i året før. Stigningen var på 3,5 pct., og det bringer tallet op 44.274 nye kræfttilfælde. Cancerregisteret rapporterer antallet af diagnoser. Eftersom nogle få patienter lider af mere end en form for kræft, er antallet af personer, der rammes, en smule lavere.

Det stigende antal kræfttilfælde kan langt hen ad vejen forklares med, at befolkningen vokser og danskerne i gennemsnit bliver ældre. Og risikoen for kræft stiger med alderen.

- Det betyder, at det er nødvendigt at indrette vores sundhedsvæsen, så det bliver i stand til at behandle et stigende antal ældre for kræft, siger Jesper Fisker.

- Årsrapporten viser også, at stadig flere danskere lever med kræft. Og det er jo en positiv nyhed, der skyldes at flere overlever kræft. Men vi ved også, at mange kræftpatienter får senfølger af kræftsygdommen og af behandlingen. Det betyder, at hospitaler, kommuner og praktiserende læger skal blive bedre til at hjælpe den enkelte efter afsluttet kræftbehandling, siger Jesper Fisker.