Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Pårørende er på dobbeltarbejde

14-01-2019
Der følger ofte bekymringer, ansvar og opgaver med for de nære pårørende, når et menneske får kræft eller anden alvorlig sygdom. I dag er det op til de pårørende selv at få det til at passe sammen med et arbejdsliv. Det er ikke godt nok, mener Kræftens Bekæmpelse og 10 andre interesseorganisationer, der ønsker bedre forhold for pårørende på arbejdsmarkedet.

Mere end hver femte erhvervsaktive dansker må prioritere mellem at passe sit arbejde og at tage ansvar som pårørende til en nærtstående, der har brug for hjælp på grund af et handicap eller alvorlig sygdom som kræft. Som det er i dag, må de selv finde en løsning på at få det til at hænge sammen med at passe et job.

- Det er ikke alle pårørende, som har svært ved at få arbejdsliv og rollen som pårørende til at passe sammen. Men for den del, der har problemer, er de til gengæld massive. De oplever et dobbeltpres – både fra arbejdet og fra hjemmefronten. Dem skal vi som samfund være bedre til at støtte op om, siger Marlène Spielmann, projektleder og specialkonsulent i Kræftens Bekæmpelse. 

- En del af det pres, pårørende oplever, kommer også af bekymring for at miste arbejdet, siger Marlène Spielmann, specialkonsulent i Kræftens Bekæmpelse.

Nogle pårørende bruger feriedage, andre er nødt til at melde sig syge for at kunne tage med til vigtige samtaler, lægeundersøgelser og akutte behandlinger.

Tre nye tiltag

Det lægger et stort pres på de pårørende, som risikerer at miste deres arbejde eller selv at blive syge.

Sammen med 10 andre interesseorganisationer foreslår Kræftens Bekæmpelse tre nye tiltag, som kan forbedre forholdene for pårørende:

Pårørendedage, Fleksibel tilrettelæggelse af hjemmehjælp og orlov samt forbedret mulighed for afløsning i hjemmet.

- Vi kommer med tre forslag, der på forskellig måde giver mulighed for større fleksibilitet. En del af det pres, pårørende oplever, kommer også af bekymring for at miste arbejdet. Pårørende vil rigtig gerne fortsætte med at arbejde i et passende omfang. Jobbet er typisk en vigtig del af den pårørendes identitet og for mange et frirum med velkendte krav og anerkendelse for indsatsen. Fællesskabet med kollegaerne er også vigtigt, og for de fleste er der samtidig et økonomiske aspekt, siger Marlène Spielmann.

Pårørende vil gerne hjælpe

En undersøgelse foretaget af KMD Analyse viser, at 22 % af danskerne i den erhvervsaktive alder har opgaver som pårørende for en alvorligt syg eller et menneske med handicap. For cirka halvdelen fylder hjælpen et par timer om ugen. I den anden ende af skalaen har 11 % en arbejdsbyrde som pårørende på 15 timer eller mere ugentligt.

- Som samfund har vi den forventning, at man som pårørende hjælper så meget, man overhovedet kan, og at man samtidig opretholder så normalt et hverdags- og arbejdsliv som muligt, siger Bent Greve, professor og arbejdsmarkedsforsker, og tilføjer:

- Det viser undersøgelsen, at mange også kan. At man hjælper nogle timer om ugen har ikke nødvendigvis en påvirkning på arbejdsindsatsen. Det vil man typisk gerne og ser ikke som noget problem. Men når opgaven kommer op over 15-25 timer, så er det en meget stor opgave – og variationen i de opgaver, den pårørende hjælper med, er ofte omfattende. Det er her, vi kan se, at det begynder at have en betydning for arbejdsindsatsen. 

Læs om Laila og Lolita Thorup Mose, der tog plejeorlov for at passe deres far:

Delt plejeorlov: Heldigvis er vi to om at hjælpe

- Vi kan se, at de pårørende, der har fleksible muligheder på arbejdspladsen, har lettere ved at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, siger professor og arbejdsmarkedsforsker Bent Greve.

Mange forskellige opgaver

Bent Greve påpeger, at den brede pallette af opgaver, en pårørende ofte skal hjælpe med, også kan medvirke til et øget pres.

Simpelthen fordi, man ikke nødvendigvis er lige godt rustet til at hjælpe med alle opgaver – men måske er nødt til at gøre det alligevel.

- Det kan være med til at stresse dig som pårørende, hvis du har en række opgaver, du ikke føler dig i stand til at løse. Derfor giver det mening at se på, hvor du som pårørende hjælper bedst, og hvor det er bedre at få hjælp udefra. Men det betyder også, at den pårørendes indkomst er væsentlig for, hvor presset man føler sig, og det giver en ulighed. Nogle har muligheden for at betale sig fra hjælp – andre har ikke, men prøver at klare det hele selv, siger Bent Greve.

Potentiale i bedre rammer

Han ser et potentiale i, at vi som samfund skaber bedre rammer for pårørende: På statsniveau kan vi give bedre muligheder for, at de pårørende kan hjælpe, hvor det giver mening for dem og til gengæld få hjælp til de andre opgaver. Arbejdsmarkedet parter kan til gengæld tage på sig at give bedre mulighed for fleksibilitet på arbejdspladserne.

- Det er klart, at det vil være sværere i nogle brancher end andre. En læge kan ikke pludselig smide alt under en operation, for at tage til lægesamtale med sin pårørende. Men hvor det er muligt, bør vi gøre det. Vi kan se, at de pårørende, der har fleksible muligheder på arbejdspladsen, har lettere ved at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, siger Bent Greve, og tilføjer.

- Der er allerede udgifter forbundet med denne problematik, fordi nogle pårørende bliver syge eller forlader arbejdsmarkedet. Så hvis vi kan nedsætte sygefraværet, så behøver det ikke samlet set at blive en dyrere løsning at støtte bedre op om de pårørende.

Ud over samarbejdet med de andre interesseorganisationer er pårørende også et vigtigt politisk indsatsområde i Kræftens Bekæmpelse. Lokalforeninger og regionsudvalg går landet over i dialog med kommuner og hospitaler om, hvordan de kan inddrage og støtte de pårørende.

Tre forslag til bedre støtte til pårørende på arbejdsmarkedet

Pårørendedage

Det skal være muligt for pårørende at være væk fra arbejdet på dage, hvor deres nærtstående har allermest brug for deres hjælp. F.eks. når den pårørende skal med til undersøgelser eller behandling på hospitalet. 

Fleksibel tilrettelæggelse af hjemmehjælp og pasningsorlov

Hvis du er pårørende til en døende, kan du søge plejeorlov, og denne orlov kan deles fleksibelt (eksempelvis en eller flere dage ugentligt op til fuld tid). Desuden kan flere pårørende dele orloven som de ønsker det). Det samme skal være muligt, når man søger pasningsorlov for tage sig af en alvorligt syg eller svækket pårørende. I dag kan en pasningsorlov kun deles i hele måneder (med accept fra arbejdsgiver kan pårørende dog dele med en uge til hver). Det vanskeliggør en fleksibel deling af arbejde og pasningsorlov. På samme måde skal reglerne for hjemmehjælp være fleksible, så det er muligt som pårørende at blive ansat til at tage en del af plejeopgaverne på sig og få hjælp til andre opgaver af kommunen

Forbedret mulighed for afløsning i hjemmet, Servicelovens §84

Pårørende, der passer en nærtstående i hjemmet, skal sikres bedre mulighed for at få afløsning i hjemmet i nogle timer ugentligt

De tre forslag blev præsenteret på en høring på Christiansborg den 26/10-18. De 11 organisationer bag forslagene er Danske Handicaporganisationer, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Landsforeningen LEV, Parkinsonforeningen, Scleroseforeningen, Landsforeningen SIND, Pårørende i Danmark, Ulykkepatientforeningen, Ældre Sagen og Kræftens Bekæmpelse. Udover disse 11 organisationer er en stor del af landets øvrige patient-, pårørende- og handicapforeninger medunderskrivere på de tre forslag.