En ny gentest kan udvælge patienter med den aggressive form for sygdom Hodgkin lymfom, så de sikres effektiv behandling. Heldigvis er mulighederne for helbredelse i dag gode. Men nogle patienter oplever at få et tilbagefald, og så er det særligt vigtigt at vide, om de har en aggressiv udgave af sygdommen.

(Aarhus Universitetshospital 19-09-2017)

Link til originalartiklen

Ny forskning viser igen, at piger og kvinder, der søger hjælp til behandling af formodede bivirkninger efter hpv-vaccinen, oftere end andre har været berørt af angst, depression eller anden psykisk sygdom, og oftere har indløste en recept på psykiatrisk medicin eller været indlagt af psykiske årsagerinden de blev vaccineret. - Studiet kan være med til at vise, at der kan være andre faktorer end vaccinen, der spiller en rolle. Mange af de henviste piger skilte sig allerede ud, inden de blev vaccineret, siger ph.d. studerende Tina Lützen, Aarhus Universitet. Undersøgelsen lægger sig op ad en undersøgelse fra Statens Serum Institut fra 2016.

(Berlingske 19-09-2017)

Link til originalartiklen

Private gentest bliver mere populære blandt danskerne, men de fortæller sjældent sandheden om risikoen for at få sygdomme, lyder det fra flere læger, der advarer mod køb af testene. De forudser, at problemet bliver større i fremtiden. - Det meste af det, man kan finde på internettet, er ubrugeligt fra en sundhedsmæssig vinkel. Vi har flere eksempler på personer, der har henvendt sig til os, fordi de via en privat gentest har fået den opfattelse, at de har en slem genfejl, der for eksempel giver høj risiko for brystkræft. Men det er ikke sandt, når vi undersøger dem, siger professor Anne-Marie Gerdes fra Rigshospitalet.

(Berlingske 19-09-2017)

Link til originalartiklen

De praktiserende læger har indgået en ny overenskomstaftale med regionerne. Lægerne får flere penge, men skal også påtage sig en større rolle i det nære  sundhedsvæsen. Aftalen indebærer, at de fleste danskere med kol og type 2-diabetes snart skal behandles hos egen praktiserende læge, ikke på hospitalet. Den praktiserende læge skal også i langt højere grad foretage kræftpatienternes kontroller og følge deres sygdomsforløb. Lægen skal langt bedre følge op, når en patient bliver udskrevet fra hospitalet. Og så skal den praktiserende læge til at køre på flere sygebesøg og tilse syge danskere eget hjem.

(Politiken 15-09-2017)

Patienter med knoglemarvskræft, som er tilknyttet sygehuset i Holstebro, kan nu få en del af deres kemobehandling hjemme i privaten. Foreløbig er det kun et tilbud til patienter, der er i behandling for knoglemarvskræft.

(Dagbladet Holstebro-Struer 13-09-2017)

Link til originalartiklen

Risiko for afhængighed, ringe helbred og forbud er ikke nok til at stoppe flere og flere efterskoleelever i at tage snus. Stigningen skyldes tilgængelighed og rollemodellers brug af den røgfri tobak, mener Lucca Nymand, projektleder på 'Røgfri Efterskole'. I 2016 blev danskernes brug af røgfri tobak, som inkluderer snus, undersøgt. Her viste det sig, at snus er mest udbredt blandt unge. Det bekymrer Niels Them Kjær, der er projektchef for tobaksforebyggelse hos Kræftens Bekæmpelse: - Nikotinen er så afhængighedsskabende. Jo før man bliver afhængig, jo sværere er det at holde op. Desuden bliver de unge fortrolige med tobak, og dermed er barrieren for at blive ryger mindre, siger han til Politiken.

(Politiken 14-09-2017)

Link til originalartiklen

Patienterstatningen og Styrelsen for Patientsikkerhed advarer mod et forslag fra Kræftens Bekæmpelse om, at både erstatnings- og klageafgørelser samles i et centralt register hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Forslaget er stillet på baggrund af en sag i Region Midtjylland, hvor en læge har overset en stribe kræfttilfælde. Men ud over det ikke vil virke, så kan det betyde, at færre patienter får erstatning for deres skader i sundhedsvæsenet, siger direktøren for Patienterstatningen, Karen-Inger Bast.

(altinget.dk 13-09-2017)

Berlingske har talt med flere kræftlæger, der mener, at forskning i medicin som forebyggende kræftbehandling skal intensiveres i Danmark, hvis den stigende kræftkurve skal knækkes. Forskning har vist, at aspirin kan forebygge kræft, men der er brug for flere undersøgelser af sammenhængen. - Jeg og alle andre kræftlæger mener, at vi er nødt til at få noget offentligt finansieret forskning omkring forebyggende behandlinger, så vi kan få en bedre idé om, hvad der virker, lyder det fra Niels Kroman, der er cheflæge hos Kræftens Bekæmpelse.

(Berlingske 11-09-2017)

Link til originalartiklen

Et nyt, dansk studie viser, at motion virker godt mod kræft, fordi blandt andet adrenalin, der bliver udskilt i blodet under intens træning, hæmmer kræft i at sprede sig og danne metastaser andre steder i kroppen. Dermed bliver sygdommen ikke bare holdt nede. Den bliver også nemmere at behandle.

(Videnskab.dk 08-09-2017)

Link til originalartiklen

Cigaretterne skal være dyrere i Danmark, så andre afgiftsbelagte varer som kaffe og te kan blive billigere. Det foreslår interesseorganisationen Tobaksproducenterne, som er talerør for 85 pct. af det danske cigaretmarked. Helt konkret foreslår Tobaksproducenterne, at cigaretafgiften skal hæves med 1,8 procent om året fra 2018 til 2025. Projechef Niels Them Kjær fra Kræftens Bekæmpelse advarer imod forslaget: - Hvis regeringen ønsker, at færre danskere ryger, og at der bliver færre unge rygere, så skal den ikke følge tobaksvirksomhedernes opfordring. At indføre en fast indeksering vil gøre højere priser usynlige for forbrugerne, og det vil gøre det lettere at få flere nye rygere ind på markedet, siger han.

(BT 06-09-2017)

Link til originalartiklen

Mogens Koefoed lider af uhelbredelig prostatakræft, og ifølge lægerne har han tre-fem år tilbage at leve i. Han ønsker selv at få lov til at bestemme, hvordan han skal gå bort. Men nu får han lidt lettere ved at få indflydelse på sin egen død. Samtlige partier i Folketinget bakker nemlig op om en aftale, der skal tillade passiv dødshjælp. Det betyder, at det skal være mindre smertefuldt og nemmere at få hjælp til at dø for uhelbredeligt syge mennesker i Danmark. Aftalen bliver godkendt formelt i alle folketingsgrupperne i de kommende dage.

(dr.dk 06-09-2017)

Link til originalartiklen

Områdechef Per Bøge og post.doc. Martin Lytje fra Kræftens Bekæmpelse skriver i Kroniken i Politiken, at diagnosen kompliceret sorg nok bliver godkendt af WHO i 2018. Det kan der være god mening i, når det gælder sorgramte voksne. Men det er et stort problem, at diagnosen ikke skelner mellem børns og voksnes sorg. Kræftens Bekæmpelse mener derfor, at det danske sundhedsvæsen som udgangspunkt bør være ekstremt varsomt i det kommende arbejde med en kompliceret sorgdiagnose og meget nøje skelne mellem børn og voksnes forskelligartede sorg. Fejldiagnosticeringer fører i bedste fald til, at børnene ikke får den målrettede hjælp, de har brug for, og kan i værste fald afstedkomme yderligere fysiske og sociale udfordringer.

(Politiken 04-09-2017)

Danske patienter er ikke tilstrækkeligt beskyttet mod sjuskede og dårlige læger, sygeplejersker osv., fordi ingen central myndighed har et samlet overblik over, hvilke sundhedspersoner der har mange erstatningssager, disciplinærsager og andre sager på halsen. Det mener Kræftens Bekæmpelse og flere sundhedsordførere, som ønsker både erstatnings- og klageafgørelse samlet i et centralt register hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Patienterstatningen og Lægeforeningen advarer mod at blande erstatnings- og disciplinærsystemet sammen.

(Jyllands-Posten 03-09-2017)

Link til originalartiklen

Flere gange hver uge – nogle gange hver dag – hjælper over halvdelen af de pårørende deres nære og kære med stort og småt. Det viser en undersøgelse fra Ældre Sagen. Og det er især praktiske ting, som fylder på de pårørendes dosmeseddel. Ca. 750.000 danskere vurderes at fungere som pårørende. 44 pct. tilkendegiver, at de hjælper, fordi den offentlige hjælp er utilstrækkelig. Bekymringen for de pårørende er baggrunden for, at Ældre Sagen og 12 andre organisationer – herunder Kræftens Bekæmpelse – har formueret en appel til regeringen om at sikre de pårørende den nødvendige opbakning i lovgivningen. Ældreminister Thyra Frank (LA) er enig i behovet for mere opbakning til de pårørende, og hun afviser ikke lovgivning.

(Jyllands-Posten 03-09-2017)

Link til originalartiklen

Helt nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen vil formentlig ikke gøre de kommende finanslovsforhandlinger mellem regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti lettere. De viser nemlig, at hver fjerde kræftpatient ikke får behandling til tiden. Og at ventetider for kræftpatienter i fire ud af fem regioner er på samme niveau som for fire år siden. Samtidig foreslår regeringen skattelettelser for 23 milliarder kroner om året, hvilket har fået Dansk Folkeparti til i skarpe termer at kritisere regeringen for at afsætte alt for lidt penge til offentlig velfærd, herunder især sundhed og ældrepleje.

(TV2 31-08-2017)

Link til originalartiklen

8 ud 10 børn og unge med leukæmi bliver kræftfrie med ny form for genterapi, der kan omprogrammere en patients egne celler til at angribe kræftceller. Professor og dr.med. Peter Hokland, der forsker i genterapi og leukæmi på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, kalder behandlingen for et kæmpe fremskridt og vurderer, at den kan være på vej til Danmark.

(Dagens medicin 31-08-2017)

Link til originalartiklen

Læger i Danmark udfører hvert år flere transplantationer af stamceller, blandt andet på patienter, der lider af leukæmi. I år regner lægerne på Aarhus Universitetshospital og på Rigshospitalet i København med at udføre 190 transplantationer af stamceller, eller knoglemarvstransplantationer, som indgrebet også hedder. Det er 60 flere end i 2012.

(Sundhedsmagasinet på DR 30-08-2017)

Se tv-udsendelse

Tre specialestuderende fra Aalborg Universitet har kigget på de nordjyder, der bliver væk fra den nationale undersøgelse for tarmkræft, og der er en stærk overvægt af enlige – både kvinder og mænd. På landsplan er der en overvægt af enlige mænd med enten kort uddannelse eller uden uddannelse blandt dem, der ikke benytter tarmscreeningsprogrammet.

(Aalborg Universitet 28-08-2017)

Link til originalartiklen

Både Lægeforeningen og Kræftens Bekæmpelse advarer om, at ny datalov er for vidtgående og risikerer at underminere befolkningens opbakning til indsamling og udnyttelse af sundhedsdata. Kræftens Bekæmpelse frygter for befolkningens opbakning til dataudnyttelse, fremgår det af foreningens høringssvar, men her bunder kritikken først og fremmest i forslagets passus om, at al registerforskning ikke længere skal anmeldes til Datatilsynet.

Se Kræftens Bekæmpelses høringssvar her

(ugeskriftet.dk 28-08-2017)

Link til originalartiklen

I oktober 2018 åbner et nyt anlæg, der kan behandle kræftpatienter med såkaldt partikelterapi, der i modsætning til almindelig stråleterapi bedre kan dræbe kræftceller uden at ødelægge det raske væv. - For nogle kræftformer vil det være en klar forbedring, og det er jo også baggrunden for, at man allerede nu tilbyder udvalgte patienter at komme til USA. Men om det helt vil erstatte den konventionelle strålebehandling - det ved vi ikke endnu, siger direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen

(BT 29-08-2017)

Link til originalartiklen