Presseklip

Genetisk information kan hjælpe med at identificere patienter, der sandsynligvis reagerer på strålebehandling, og forudsige, hvornår evt. sygdomsforekomst efter stråling sandsynligvis vil opstå.

(Sundhedspolitisk Tidsskrift 13-11-2019)

Link til originalartikel

Palliativt Afsnit i Farsø har vundet Patienternes Pris 2019. Prisen bliver overrakt den 20. november på hospitalet i Farsø.

(Region Nordjylland 13-11-2019)

Link til originalartikel

Seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse Anja Olsen med speciale i kost, gener og miljø, at man med al sandsynlighed skal være i underskud, før kosttilskud gør gavn. Fx har kosttilskud med store mængder betacaroten vist sig at være skyld i en forøget forekomst af lungekræft hos rygere.

(Ekstra Bladet 12-11-2019)

Amerikanske forskere har opfundet et nyt filter på størrelse med en cigaretpakke, der skal rense alt blod i kroppen på få timer. Filteret indfanger de kræftceller, som forlader en svulst og driver med blodstrømmen rundt i kroppen – parate til at slå sig ned et nyt sted.

(Illustreret Videnskab 11-11-2019)

Link til originalartikel

Størstedelen af initiativerne i Kræftplan IV forløber efter tidsplanen, mens enkelte initiativer er forsinkede, viser Sundheds- og Ældreministeriets status for 2019.

(Sundhedspolitisk Tidsskrift 11-11-2019)

Link til originalartikel

En aldersgrænse på 18 år for køb af al alkohol er et skridt på vejen mod en sundere alkoholkultur, skriver forebyggelseschef Mette Lolk Hanak fra Kræftens Bekæmpelse i et debatindlæg.

(Altinget 11-11-2019)

Link til originalartikel

I kølvandet på sagerne om de mangelfulde brystkræftundersøgelser på Ringsted Sygehus, holdt Sundhedsstyrelsen torsdag et ’minitopmøde’ om principper for henvisning og visitation til sygehusbehandling. Med var repræsentanter fra regionerne, sundhedsfaglige myndigheder og faglige organisationer. Mødet viste, at kommunikationen mellem sektorerne om henvisninger og visitationer trænger til et serviceeftersyn.

(Dagens Medicin 08-11-2019)

Immunterapi, der påvirker kroppens T-celler, har vist sig at have god effekt hos flere patienter med modermærkekræft. Spørgsmålet er, hvilke patienter immunterapien virker på. Og om patienter med et stærkt immunforsvar har størst gavn af behandlingen. Det får lektor på Aarhus Universitet Martin Roelsgaard Jakobsen 2,5 mio. kr. til at undersøge.

(Aarhus Universitet 06-11-2019)

Læs artiklen

Thorkild Krogh Petersen fik nej til at fortsætte i dyr kræftbehandling, men fik ja til behandlingen hos Vejle Sygehus i Region Syddanmark. Ifølge lægen, som behandler ham i Vejle, blev sygdommen bragt i ro med det samme. Thorkild advarer kræftpatienter mod at gå ind ad døren i sundhedsvæsnet og blindt tro på alt, hvad der bliver præsenteret. - Du er nødt til selv at sætte dig ind i tingene og være aktiv, siger han.

(dr.dk 07-11-2019)

Link til originalartiklen

Svært overvægtige får oftere end dagligrygere flere kroniske sygdomme samtidig – også kaldet multisygdom. Det viser en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed. Projektlederen bag rapporten siger, at rygning har den stærkeste sammenhæng med tidlig død, men at svær overvægt er dén livsstilsfaktor, der har den stærkeste sammenhæng med udviklingen af multisygdom. Hun mener, at svær overvægt skal tages mere alvorligt som et samfundsmæssigt sundhedsproblem. Danske Regioner, der har bestilt rapporten, ønsker en ny folkesundhedslov, hvor forebyggelse, herunder af fedme, tænkes ind på tværs af alle politikker og velfærdsområder. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) synes, det lyder som en god ide. Overvægt kan føre til kræft.

(Politiken 06-11-2019)

Da Marlene Bredahl Hansen var en lille pige, fik hendes mor kræft. Det spillede i dén grad ind på Marlenes valg af karriere. Marlene er i dag forsker i Kræftens Bekæmpelse, og i en video, som TV 2 Echo har lavet, fortæller både Marlene og hendes mor om moderens kræftsygdom og om Marlenes stærke og personlige motivation for at forske i kræft.

(TV 2 Echo 05-11-2019)

Link til originalindslag

Hver 10. kvinde, som i foråret af egen læge blev henvist til undersøgelse for brystkræft på Ringsted Sygehus, er blevet fejlvisiteret. Sygehuset har desuden store problemer med at overholde tidsfristerne for at undersøge for brystkræft, ligesom det sejler med dokumentationen. Det viser en stikprøve-undersøgelse, som overlæger fra Odense Universitetshospital har foretaget af Ringsted Sygehus’ visitationspraksis. Undersøgelsen har regionen selv bedt om. Den omhandler 60 kvinder. Seks af dem blev henvist til en dårligere undersøgelse, end de burde have fået på baggrund af det, der stod i henvisningen fra deres egen læge.

(Jyllands-Posten 05-11-2019)

Også i år udførte Ringsted Sygehus mangelfulde brystkræftundersøgelser. Således blev hver 10. kvinde, som i foråret af egen læge fik en henvisning til en hospitalsundersøgelse for brystkræft på Ringsted Sygehus, fejlvisiteret. Sygehuset har desuden problemer med at overholde tidsfristerne indenfor området, og det sejler med dokumentationen. Det fremgår af en stikprøve-undersøgelse, som overlæger fra Odense Universitetshospital har foretaget af Ringsted Sygehus’ visitationspraksis. Undersøgelsen har regionen selv bedt om. Den omhandler 60 kvinder. Region Sjælland ser resultatet af undersøgelsen som et udtryk for, at der regionerne imellem er forskellige opfattelser af, hvordan kvinder skal visiteres til kræftpakkeforløb. Retningslinjerne er uklare, mener regionen.

(Jyllands-Posten 05-11-2019)

Hver femte patient med knoglemarvskræft (myelomatose) venter mere end et år på diagnosen. Det viser en undersøgelse, som Dansk Myelomatose Forening har udført i samarbejde med en professor.

(Hæmatologisk Tidssskrift 05-11-2019)

Link til originalartiklen

Oplysninger om, hvor mange kalorier, der er i dobbelt whopperen og den ekstra store omgang pommes fritter, fik til at begynde med amerikanere i sydstaterne til at bestille mindre portioner af det usunde fastfood. Men efter et år ignorerede de informationerne om kalorietal og købte lige så store portioner som før. Det konkluderes i en ny undersøgelse, der har kigget nærmere på betydningen af den obligatoriske kaloriemærkning af mad, der blev indført i USA på fastfood-restauranter i 2018.  

(dr.dk 04-11-2019)

Link til originalartiklen

Skolereformen har flotte intentioner om, at landets skoleelever skal have en mere aktiv skoledag med 45 minutters bevægelse om dagen. Men et faldende antal skoler lever op til det mål. Det konkluderer TrygFonden og Dansk Skoleidræt i en ny undersøgelse. 58 pct. af skolerne i undersøgelsen svarer, at eleverne får de 45 minutters bevægelse om dagen. Det er det laveste tal, siden man begyndte at måle bevægelse i folkeskolen for fire år siden. Bevægelse i undervisningen giver sunde vaner og kan være med til at forebygge overvægt, som i voksenlivet kan give følgesygdomme som kræft.

(TrygFonden 04-11-2019)

Link til originalartiklen

Danmark risikerer at løbe tør for HPV-vaccinen inden for kort tid. Personer omfattet af børnevaccinationsprogrammet er dog sikret vaccinen. Den globale efterspørgsel på vaccinen er steget – derfor forsyningsproblemerne, som forventes at vare i et år. HPV-vaccinen forebyger mod en række kræftsygdomme. 

(Jyllands-Posten 04-11-2019)

Link til originalartiklen

Chancerne for at opdage tarmkræft er syv gange større, hvis man som borger tager imod screeningstilbuddet og får undersøgt sin afføring for forstadier til kræft. Det viser en ny undersøgelse fra Regionshospitalet Randers. Undersøgelsen er lavet af forskere blandt 40.000 patienter, og ifølge den står det klart, at screeningen har effekt. Siden 2014 er screening for tamrkræft blevet tilbudt alle danskere i alderen 50-74 år hvert andet år. Det svarer til 750.000 danskere årligt.

(dr.dk 03-11-2019)

Link til originalartiklen

DGI-byen i København vil skåne børn og unge for tobaksrøg på deres matrikel, så fremfor er det forbudt at ryge på stedet.

(tv2lorry.dk 03-11-2019)

Link til originalartiklen

Ulighed i sundhed er temaet i en ny bog skrevet af Signild Vallgårda, professor ved Institut for Folkesundhed, KU, og medlem af Etisk Råd. Ulighed i sundhed kan opgøres på mange forskellige måder. Og det handler ikke kun om de traditionelle, som at indkomst, uddannelsesniveau og bopæl påvirker både helbred og levetid. Der er ulighed i hele befolkningen – fx har en smed gennemsnitligt et ringere helbred end en skolærer, som har et ringere helbred end en jurist. Og det kan ikke kun forklares med usund livsstil. Også faktorer som fx socialt netværk, ensomhed, dårligt arbejdsmiljø og ringe opvækstvilkår spiller en rolle. 

(Videnskab.dk 01-11-2019)

Link til originalartikel