Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Presseklip

Her kan du se uddrag af de seneste 6 måneders presseklip fra danske medier om kræft, kræftbehandling og forebyggelse.

Dato Overskrift
11.09.2019

Stigende overvægt vil føre til tusindvis af kræfttilfælde

Inden for de næste 30 år kan 48.000 danskere risikere at få kræft som følge af overvægt. Tallet er udledt af internationale undersøgelser, som nu får Kræftens Bekæmpelse til at reagere. Projektchef i Kræftens Bekæmpelse Gitte Laub siger, at vi som samfund har et strukturelt, kulturelt problem: - Vi bliver jo præsenteret for mad alle steder. Hele tiden. Døgnet rundt, fastslår hun. Kræftens Bekæmpelse har i flere år opfordret myndighederne til at indføre en obligatorisk kalorieordning på fastfood. Og den idé er Socialdemokratiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen ikke afvisende overfor: - Det ville ikke være fremmed for mig, siger han. 


(Ekstra Bladet 11-09-2019)