Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Presseklip

Her kan du se uddrag af de seneste 6 måneders presseklip fra danske medier om kræft, kræftbehandling og forebyggelse.

Dato Overskrift
10.03.2021

Overlæge retter hård kritik af lange svartider på brystkræftscreeninger

- Det er kritisabelt. Sådan lyder det umiddelbart fra overlæge hos Kræftens Bekæmpelse Janne Bigaard, da hun bliver forholdt, at kvinder, der deltager i Region Hovedstadens brystkræftscreeningsprogram, i de kommende måneder må forvente mere end 14 dages svartid. Forleden kunne TV 2 Lorry fortælle, at Region Hovedstadens forventning om, at svartiderne fra slutningen af februar ville være tilbage på regionens mål om en maksimal på 14 dage, alligevel ikke holder stik. Det til trods for, at det netop var udmeldingen fra regionen for mindre end 14 dage siden. - Jo tidligere man får en diagnose, jo større er chancen for at få mindre behandling og overleve sin sygdom. Det afhænger meget af, hvilken type knude man har i brystet. Men for dem, der har en meget hurtigt voksende knude, kan to til fire ugers forlænget ventetid betyde, at knuden når at sprede sig, siger Janne Bigaard.


(TV 2 Lorry 10-03-2021)


Link til originalartiklen