Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Her kan du se uddrag af de seneste 6 måneders presseklip fra danske medier om kræft, kræftbehandling og forebyggelse.
Dato | Overskrift |
---|---|
20.05.2022 |
Brysteksperter samles nu på ét sted - vil skabe et fyrtårn for patienterneGentofte bliver hjemsted for Skandinaviens største enhed for brystdiagnostik og -kirurgi. Målet er at skabe et fagligt fyrtårn til gavn for patienterne. - Det er jo glimrende, hvis det giver mulighed for at gøre nogle ting bedre, men det vil jeg gerne se i praksis først. Vi følger håbefuldt med. Vi håber det vil nedsætte ventetiderne og effektivisere indsatsen. Der er nogle ventetider i Region Hovedstaden, der er alt for lange, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker. (Tv 2 Lorry 20-05-2022) |
20.05.2022 |
Svendborg: Nu bliver sorggrupper for børn og unge en realitetDe seneste to år har det ikke været muligt at få hjælp i en sorggruppe i Svendborg Kommune. Men nu får det en ende. Efter initiativ fra Kræftens Bekæmpelse og med støtte fra kommunen bliver lærere på en række skoler klædt på til at tage hånd om børns sorg. (Ugeavisen Svendborg 20-05-2022) |
19.05.2022 |
93-årige Ingemann har knoglekræft - og spiller på sit horn morgen og aften for beboerne i ældreboligenHver morgen og aften åbner 93-årige Ingemann Wadsholt døre og vinduer i sin ældrebolig på Bekkasinvej og spiller på sit baryton-horn for de øvrige beboere, der synger med. - Jeg har fået knoglekræft, men får smertestillende medicin. Det er noget skidt, men jeg klarer mig, siger Ingemann Wadsholt. (ugeavisen.dk 19-05-2022) |
19.05.2022 |
Hårdere straf for brud på asbestreglerRegeringen og alle Folketingets partier er blevet enige om en række initiativer, der skal styrke indsatsen mod udsættelse for asbest. Den nye aftale gør det bl.a. nemmere at rejse sager mod arbejdsgivere, der overtræder regler for håndtering af asbest. (piopio.dk 18-05-2022) |
18.05.2022 |
Sorggruppeleder: ”Skolen skal også være et rum til at tale om de ting, der er svære”Det skal være en naturlig del af skolens kultur at tage hånd om børns sorg, siger pædagog Annemette Christiansen, der er sorggruppeleder på en skole. Det var et kursus i sorggruppeledelse i Kræftens Bekæmpelse, der for alvor kickstartede Annemette Christiansens motivation for at starte en sorggruppe. Her fik hun nogle redskaber, hun kunne sætte i spil med børnene og ikke mindst overblikket over, hvordan hun skulle komme i gang. (Fagbladet FOA 17-05-2022) |
09.05.2022 |
Strik i den gode sags tjenesteI forbindelse med Stafet for Livet kan man sammen med Strikkelyst kreere et tørklæde – og dermed bidrage til kampen mod kræft. – Jeg har længe haft lyst til at lave det her tørklæde-projekt. Og så er kræft jo en sygdom, de fleste af os desværre oplever at have tæt inde på livet, og det her er en måde at få engageret folk, så vi kan støtte sagen, fortæller Jette la Cour om projektet. (Sjællandske Medier 06-05-2022) https://www.sn.dk/lejre-kommune/strik-i-den-gode-sags-tjeneste/ |
09.05.2022 |
Lykke Friis genvalgt som præsident i Kræftens BekæmpelseSøndag formiddag besluttede et enigt repræsentantskab at genvælge direktør i Tænketanken Europa, forfatter, tidligere minister, prorektor, udenrigskorrespondent og ekspert i tyske forhold og fodbold Lykke Friis som præsident for Kræftens Bekæmpelse. (DR 08-05-2022) https://www.dr.dk/nyheder/seneste/lykke-friis-genvalgt-som-praesident-i-kraeftens-bekaempelse |
03.05.2022 |
Alvorlig skade på landets mest avancerede strålekanon: 'Det er en uheldig situation'Det kostede 280 millioner kroner at etablere Danmarks første partikelkanon. Men nu er den alvorligt skadet, oplyser Dansk Center for Partikelterapi i en pressemeddelelse. Det skete i weekenden i forbindelse med leverandørens vedligeholdelsesarbejde. »Det er en meget uheldig situation, som er opstået. Vi arbejder på højtryk med at sikre patienterne behandling og med at informere patienterne bedst muligt,« siger cheflæge og professor Morten Høyer i Dansk Center for Partikelterapi. (B.T 02-05-2022) https://www.bt.dk/samfund/alvorlig-skade-paa-landets-mest-avancerede-straalekanon-det-er-en-uheldig |
03.05.2022 |
Der må højst gå 14 dage - men kvinder skal vente længere tid på at få svar om brystkræftKvinder i hovedstaden plages af lange ventetider overalt, hvor det handler om brystkræft. »Det er stærkt bekymrende med så lange svartider, især når man også forlænger intervallerne mellem undersøgelserne. Det betyder jo, at man får sin diagnose senere, hvis man rent faktisk har brystkræft, og dermed kan risikere at få en sygdom, som kræver mere behandling og giver flere senfølger,« siger overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelse Janne Bigaard. (Berlingske 02-05-2022) |
27.04.2022 |
Borgermøde om kræft i Thyborøn: Fem ud af syv i Heidis familie har været ramtSidste år offentliggjorde forskere en undersøgelse, som viste, at der var øget risiko for kræft for beboere i området Thyborøn-Harboøre. Derfor var blandt andre politikere og lokale til borgermøde tirsdag. (TV2 Midt Vest 26-04-2022) |
27.04.2022 |
Vaccinationsprogrammet mod covid-19 afrundes snart for denne sæsonForåret er kommet, vaccinedækningen i den danske befolkning er tårnhøj, og epidemien er vendt. Derfor afslutter Sundhedsstyrelsen nu den brede vaccinationsindsats mod covid-19 for denne sæson. Det betyder blandt andet, at der ikke længere bliver sendt invitationer ud til vaccination, skriver Sundhedsstyrelsen. (Sundhedsstyrelsens hjemmeside 26-04-2022) |
27.04.2022 |
Fem nye anbefalinger fra Medicinrådet om ny medicinPå Medicinrådets seneste møde 22.april blev der taget stilling til fem nye anbefalinger om ny medicin til kræftbehandling. Bl.a. ja til ny behandling til den sjældne kræftsygdom myelofibrose. (Hæmatologisk tidsskrift 28-04-2022) |
08.04.2022 |
»Historisk momentum«: Alliance mod ulighed forlænger samarbejde til slut 2023På grund af covid og et historisk momentum for at tale ulighed i sundhed forlænger Danske Regioner, KL, Kræftens Bekæmpelse og en række partnere samarbejdet om Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed med et år. Det fortalte direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker ved alliancens partnermøde torsdag. (sundhedsmonitor.dk 08-04-2022) |
08.04.2022 |
9-årig ukrainsk kræftpatient modtager behandling i DanmarkMindst 300 ukrainske flygtninge har modtaget behandling på et dansk hospital, viser tal som DR har samlet fra fire af landets fem regioner. Den første kræftpatient, der har fået behandling, er en 9-årig dreng, som får strålebehandling på Aarhus Universitetshospital. (dr.dk 08-04-2022) |
08.04.2022 |
Flere kræftramte kan få gode råd om alternativ behandlingPå Vejle Sygehus rådgiver sygeplejerske Jeanett Kertevig patienter om alt fra kosttilskud og krystaller til healing, søvn og motion. Tilbuddet om alternativ, komplementær behandling er netop åbnet for alle kræftpatienter på sygehuset. (Sygehus Lillebælt 08-04-2022) |
05.04.2022 |
Tredje vaccinestik beskytter kræftsyge bedre mod corona62-årige Leif Kaa Jørgensen fra Sønderjylland er en af omkring 500 kræftpatienter, der har bidraget med blodprøver til forskning i covid-19vaccinens effekt på kræftsyge. Forskningen viser nu, at kræftpatienter er langt bedre beskyttet mod corona efter tredje vaccinestik end efter andet. (Fyens Stiftstidende 05-04-2022) |
05.04.2022 |
Ukrainske Olena samler ind til kræftramte: - Det flytter tankerne fra min egen tragedieMange østjyder gik søndag på gaden for at samle ind til Kræftens Bekæmpelse. Blandt dem var også otte ukrainske flygtninge. For Olena Konovalenko er det en måde at sige tak til danskerne og lokalsamfundet for den varme modtagelse. (TV 2 Østjylland 05-04-2022) |
05.04.2022 |
Charlotte samler ind i kamp mod kræft: - Jeg har en lille søn, så jeg er bange for tilbagefaldI Odense var tidligere kræftramt Charlotte Fjelsing ude og samle ind ved landsindsamlingen. 'Jeg går for at blive gammel' stod der på hendes hvide flag, hen over brystet. I august sidste år fik hun konstateret brystkræft, efter hun selv opdagede en knude i brystet under amning af sin dengang fem måneder gamle søn. (TV 2 Fyn 04-04-2022) |
29.03.2022 |
Klumme: Livet som gave- At mine forældres generation var dybt uansvarlige og accepterede en destruktiv druk- og rygekultur betyder ikke, at vores børn og børnebørn også skal svigtes”, skriver klummeskribent Ask Agger. Han peger på, at vi ikke kan fortsætte med at se stiltiende til, men tusinder dør årligt af rygning og alkohol. (POV International 28-03-2022) |
28.03.2022 |
Boom i brystkræft presser sygehuse. Camilla havde fuld gang i karrieren, nu er hun »sygemeldt på livstid«Over 74.000 danske kvinder lever i dag med brystkræft. Tallet bare stiger og stiger, og det er der en forklaring på: Danske kvinder lever så maksimalt uheldigt, som de kan i forhold til risikoen for at udvikle brystkræft, siger ekspert. (berlingske.dk 28-03-2022) |