Presseklip

Danskere med kræft har fået bedre chancer for at overleve. Efter i årtier at have ligget i den tunge ende er kræftbehandlingen i Danmark rykket op i førerfeltet blandt de europæiske lande, og femårsoverlevelsen for flere af de store kræftsygdomme er nu generelt over EU-gennemsnittet. Det fremgår af en ny rapport fra Europa-Kommissionen, som sammenligner sundhedssystemerne og borgernes sundhedstilstand i EU. Fremgangen kommer, efter der over en længere årrække er postet et større milliardbeløb i kræftområdet – et område, som har nydt stor politisk bevågenhed, og hvor der siden årtusindskiftet er sat fire kræfthandlingsplaner i søen.

(Berlingske 24-12-2019)

Forbud mod rygning på skoler. Cigaretpakker skal være neutrale. Forbud mod e-cigaretter med smag. Og cigaretter skal gemmes væk i supermarkeder og kiosker. Det er hovedpunkterne i en aftale, som regeringen har indgået med Venstre, De Radikale, SF, Enhedslisten, De Konservative og Alternativet. - Vi har lavet en handlingsplan målrettet børn og unges rygning, fordi vi kan se, at der hver dag er 40 børn og unge, der starter med at ryge. Det er den største dræber, vi har. Derfor er det her et helt nødvendigt skridt for folkesundheden, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S). 

(dr.dk 18-12-2019)

Læs mere

To eksperter kalder regeringens storstilede tobakstiltag, som der er indgået et bredt politisk forlig om, for ’historisk’. Det vil medføre færre rygende børn og unge og mindre sygdom, forudser professor i tobaksforebyggelse Charlotta Pisinger og professor i lungesygdomme Jørgen Vesbo. - Vi har aldrig før set en så omfattende og koordineret indsats på tobaksområdet, så det her glæder mig usigeligt meget, siger Charlotta Pisinger. - Sygdomsmæssigt får det her rigtig, rigtig stor betydning i fremtiden, siger Jørgen Vestbo. Han ærgrer sig dog over, at prisen på en pakke cigaretter kun stiger til 60 kr. Det blev vedtaget, da regeringen og dens støttepartier indgik aftale om en finanslov.

(Politiken 18-12-2019)

Fire år efter den historiske vaccinationskrise udspillede sig i 2015, hvor tusinder fravalgte HPV-vaccinen af frygt for bivirkninger i kølvandet på en TV 2-dokumentar, står tvivlen tilbage hos nogle forældre. Flertallet tilslutter sig vaccinen, men nogle undlader fortsat at lade deres børn få vaccinen. Sidste år var der på landsplan var en tilslutning på 80 pct. til det første hpv-stik for piger, født i 2005, og 67 pct. til det sidste stik. København har laveste tilslutning, nemlig 59 pct. til begge stik. Samlet set får flere og flere vaccinen, der beskytter mod livmoderhalskræft.

(Jyllands-Posten 17-12-2019)

Læs mere

Henriette M. Jørgensen har oplevet flere dødsfald i familien på grund af livmoderhalskræft, men frygter samtidig for alvorlige bivirkninger, hvis hendes 12-årige datter får færdiggjort HPV-vaccinen. Samme vaccine, der beskytter mod livmoderhalskræft.

(Berlingske Tidende 17-12-2019)

Læs interviewet

Hvis det står til en gruppe eksperter, bør alle kvinder, der får konstateret brystkræft i fremtiden, tilbydes en gentest. Det er Genetisk Udvalg under landets tværfaglige brystkræftgruppe, DBCG, der kommer med den anbefaling. Et tilbud om gentest vil kunne redde flere liv end i dag, hvor tilbud om gentest afhænger af, om der f.eks. har været brystkræft i familien tidligere, påpeger udvalget. Gentesten kan fortælle om den enkeltes risiko for at få kræft.

(dr.dk 16-12-2019)

Læs mere

Snart kan børnene i Københavnsområdet rutche og gynge uden at risikere at få pustet tobaksrøg i hovedet. Flere hovedstadskommuner er nemlig ved at gøre de offentlige legepladser røgfri. Det gælder bl.a. for København, Ishøj og Frederiksberg. Kræftens Bekæmpelses tobaksforebyggelseschef Niels Them Kjær siger, at de røgfri legepladser har gode chancer for skabe en positiv effekt. På togperronerne er to tredjedel af cigaretskodderne forsvundet, siden perronerne blev røgfri.

(P4 København 16-12-2019)

Link til radioindslag

Louise, Karoline, Freia, Michelle og Amanda har alle en mor med brystkræft. Men vil de kende deres egen risiko? Det kan de godt, for de kan få deres gener testet og dermed få svar på, om de har en øget risiko for at få sygdommen. De fem unge kvinder er ikke enige. For eksempel vil Amanda have sine gener testet - det er hun slet ikke i tvivl om. Michelle takker nej. For hende vil en gentest være det samme som at hilse en stor, sort sky af bekymringer velkommen.

(dr.dk 16-12-2019)

Læs interviewet med de fem kvinder

Danske Regioner er kommet med en model til et nyt behandlingsråd. Det skal vurdere, om prisen på forskellige behandlinger og teknologier står mål med effekten for patienterne. Konkret kan rådet f.eks. komme til at afgøre, 'om et nyt knæimplantat skal tages i brug. Om fototerapi mod virker eksem. Og om blodprøver kan erstatte MR-scanninger, når man skal analysere hovedskader,’ som regionerne formulerer det.

(Danske Regioner 13-12-2019)

Læs mere

Flere og flere kvinder overlever brystkræft i takt med, at kirurgien er blevet mere præcis og mere skånsom, fortæller cheflæge i Kræftens Bekæmpelse og professor i brystkræftkirurgi Niels Kroman.

(Onkologisk Tidsskrift 13-12-2019)

Læs interviewet

Fredag i sidste uge blev det offentliggjort, hvilke journalistiske projekter, der er blevet indstillet til den fornemme Cavlingpris. Fire projekter dyster om æren, og blandt dem er Jyllands-Postens Morten Pihl og Tea Krogh for serien ’Det store sundhedssvigt,’ der handler om mangelfulde brystkræftundersøgelser på især Næstved Sygehus. Vinderen offentliggøres 3. januar.

(Journalisten 13-12-2019)

Læs mere om Cavlingprisen

I 2016 uddelte Folketinget syv mio. kr. til forskere, som skulle undersøge, om HPV-vaccinen giver usædvanligt mange bivirkninger. Pengene blev uddelt, fordi der var blevet rejst en mistanke om, at piger blev syge af at få vaccinen mod livmoderhalskræft. Nu har forskerne, som fik pengene, fremlagt deres resultater på et møde i Lægemiddelstyrelsen. Ingen af dem finder en sammenhæng mellem HPV-vaccinen og diffuse symptomer, der pludselig spredte sig som en steppebrand blandt danske piger og kvinder i 2014-15.

(Videnskab.dk 12-12-2019)

Læs mere

Landets gymnasieelever har det overvejende godt. Men en ny national undersøgelse med svar fra knap 30.000 elever viser også, at en stor gruppe drikker og ryger for meget, sover for lidt samt har andre tegn på mistrivsel. Undersøgelsen er sammenfattet i rapporten UNG19 fra Statens Institut for Folkesundhed. Der er store forskelle mellem de fire gymnasiale retninger, STX, HF, HHX og HTX. Lidt ældre HF-elever trives dårligere og har usundere adfærd end de andre. Men selv i det almene gymnasium er forskerne overraskede over, hvor meget unge fortsat drikker. Alkohol kan være en årsag til kræft.

(tv2.dk 11-12-2019)

Læs mere om undersøgelsen her

Der er stadig problemer med statens nye version af landspatientregister, LPR3. Sygehusene overgik til det nye register i de første måneder af i år, men siden marts har Sundhedsdatastyrelsen ikke kunnet levere data ud af huset. Det skyldes blandt andet fejl i indberetningerne fra nogle regioner. Der har derfor i det meste af i år ikke været officielle tal ude om bl.a. ventetider og kræftpakker. Organisationer og læger frygter, at it-kokset kan give dårligere behandling af kræftpatienter. I Kræftens Bekæmpelse er adm. direktør Jesper Fisker bekymret.

(Altinget 11-12-2019)

Der var anmelderros til ’Kemohjerne,’ da serien i oktober kørte på TV 2 i forbindelse med kampagnen Knæk Cancer. Nu har udlandet fået øjnene op for serien, der med stærke følelser og humor tackler sygdommen kræft. Kemohjerne er som den første danske serie blevet udtaget til den førende amerikanske festival Sundance.

(Filmmagasinet EKKO 11-12-2019)

Læs mere

DR’s faktatjekkere fra ’Detektor’ har set nærmere på et udsagn fra Socialdemokratiet. Partiet reagerede på et forslag fra flere interesseorganisationer, forskere og de danske regioner om at hæve minimumsalderen til 18 år for køb af al alkohol, også øl. S frygter, det vil få de unge til at drikke mere hård spiritus og tage flere euforiserende stoffer. Men det behøver regeringen slet ikke frygte, siger adskillige eksperter. At hæve aldersgrænsen for køb af alkohol vil få unge til at drikke mindre, viser erfaringer.

(dr.dk 11-12-2019)

Læs mere om Detektors faktatjek

Når børn er indlagt med kroniske, alvorlige og måske livstruende sygdomme, kan en børnepsykolog være en del af hjælpen for barnet og den familie, der er i krise. Den slags hjælp vil der fremover blive mindre af i Nordjylland. I dag er der ansat fire psykologer på børneafdelinger på de nordjyske sygehuse. Fremover vil der i alt være to. Årsagen er sparekrav.

(Nordjydske Stiftstidende 10-12-2019)

I Vejle går man ’all in’ i forhold til røgfri uddannelser. Der indføres ’røg og tobaksfri’ skoletid på erhvervsuddannelserne i Vejle Vestby. Når det sker, er det slut med at ryge i skoletiden for elever og medarbejdere, og snus og e-dampere må heller ikke bruges. Det er skolerne og Vejles politikere blevet enige om, da man vurderer, at begge dele udgør en sundhedsrisiko.

(Vejle Amts Folkeblad 10-12-2019)

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er klar til at forlænge forsøgsordningen med medicinsk cannabis, hvis det bliver nødvendigt for at kunne evaluere den på en meningsfuld måde. - Det er vanskeligt at evaluere en ordning, der ikke rigtig er gået i gang, siger Heunicke med henvisning til, at ordningen har været ramt af startvanskeligheder. Bl.a. er der for få og for dyre tilgængelige produkter.

(Medicinsk Tidsskrift 09-12-2019)

Læs mere

Den tidligere bankdirektør Michael Rothmann fortæller, at han selv har betalt 350.000 kr. for en protonstrålebehandling mod prostatakræft i Prag. Behandlingen har gjort ham kræftfri på femte år. Herhjemme mente kræftafdelingen på Herlev Sygehus, at hans kræft var uhelbredelig, og tilbød ham livsforlængende behandling med store bivirkninger. I dag er han harm over uligheden i sundhedsvæsnet. Selv havde han overskud til at opsøge den virksomme behandling i udlandet. Men ikke alle har det. 

(bt.dk 08-12-2019)

Læs interviewet med Michael Rothmann