Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Presseklip

Her kan du se uddrag af de seneste 6 måneders presseklip fra danske medier om kræft, kræftbehandling og forebyggelse.

Dato Overskrift
27.06.2019

Døende kræftpatienter får ikke lindrende pleje

'Danmark er på mange områder et fantastisk land at leve i. Men for alt for mange uhelbredeligt syge kræftpatienter er Danmark også et dårligt land at dø i,' er budskabet i et debatindlæg fra formand i Kræftens Bekæmpelse Helen Bernt Andersen. Hver femte døende kræftpatient med behov for specialiseret lindrende behandling og pleje når desværre at dø, inden hjælpen når frem. Det handler om cirka 2.000 døende, som ikke får den specialiserede hjælp. Det fremgår af den nye årsrapport for 2018 fra Dansk Palliativ Database.


(Berlingske 27-06-2019)

26.06.2019

"Bekymrende" udvikling i unges alkoholvaner

Flere års positive udvikling i unge danskeres alkoholforbrug er stoppet. Der er faktisk tale om en mindre stigning i forbruget. I en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse konkluderer forfatterne, at der må gøres noget mod drukkulturen blandt børn og unge. - Det er gået rigtig godt i folkeskolerne de seneste 20 år. Men der sker et stort spring i alkoholvaner fra den ene dag til den anden i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse, og det er bekymrende, siger Janne Tolstrup, professor på Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet og arbejdsgruppeformand for rapporten.


(Politiken 26-06-2019)

26.06.2019

Ny regering vil have dyrere cigaretter

En pakke cigaretter bliver dyrere. Det stod klart allerede før valget, hvor nærmest alle partier ytrede ønske om at hæve priserne på tobak. Og nu skriver Socialdemokratiet, SF, Radivale Venstre og Enhedslisten i det fælles aftalepapir, som danner grundlag for regeringens arbejde: 'At der (skal) tages initiativer med henblik på at sikre at færre ryger, særligt at færre unge begynder at ryge. Som led heri hæves afgifterne på tobak.' Hvor meget en pakke cigaretter skal koste, vides ikke endnu, men de radikales formand Morten Østergaard siger på et pressemøde: - Det bliver dyrere for alle jer, som ryger, da prisen bliver sat op. 


(A4nu.dk 26-06-2019)


https://www.a4nu.dk/artikel/oestergaard-bekraefter-her-kommer-prisen-til-at-stige

25.06.2019

Patientforeninger bakker op om screening for lungekræft

De tre patientforeninger Kræftens Bekæmpelse, Lungeforeningen og Patientforeningen Lungekræft er enige om, at tiden er moden til, at det danske sundhedsvæsen bør begynde at screene udvalgte grupper for lungekræft trods bekymringer for falsk positive svar. Enigheden opstod ved et arrangement på det netop overståede Folkemøde på Bornholm. I Kræftens Bekæmpelses direktør Jesper Fisker, er enig i, at tiden for screening for lungecancer er ved at være moden. - Lungecancer er en sygdom med en meget dårlig prognose, og det bliver ikke bedre, hvis vi ikke får patienterne diagnosticeret tidligere, og her kan screening af visse målgrupper blive én af flere veje til en bedre overlevelse, siger Jesper Fisker, der dog mener, at der skal mere viden til, førend screeningerne skal udrulles nationalt.


(Propatienter 25-06-2019)


Link til originalartiklen

25.06.2019

Helsingør får røgfri arbejdstid i kommunen

Efter nytår bliver Helsingør kommune en af de 10 kommuner, som indenfor de kommende måneder tilslutter sig et koncept om total røgfri arbejdstid for alle de ansatte. Noget, som siden 2012 er ført ud i livet i 27 kommuner. I Helsingør Byråd er var stor ueninghed og livlig debat, da beslutningen blev truffet af et spinkelt flertal bestående af 13 ud af 25 byrådsmedlemmer.


(Helsingør Dagblad 25-06-2019)

23.06.2019

Regioner sender nødråb i sag om brystkræftbehandling

Danske Regioner beder Sundhedsstyrelsen om hjælp til at løse problemer på brystkræftområdet. Sygehusene er pressede, da et stigende antal kvinder henvises af egen læge til hospitalsundersøgelse for brystkræft. Samtidig benytter et højt antal kvinder sig af retten til brystkræftscreening, og der mangler speciallæger til at undersøge dem. Oven i det advarer Ilse Vejborg, klinikchef på Rigshospitalet og formand for Dansk Forening for Radiologisk Mammadiagnostik, om et lovforslag, som støttes af et politisk flertal. Det skal sikre brystkræftramte kvinder ret til at få vurderet deres erstatningssag, hvis de er blevet indkaldt for sent til screening for brystkræft på grund af ressourcemangel, men ifølge Ilse Vejborg vil forslaget flytte ressourcer fra behandlingen af syge til raske kvinder.


(Jyllands-Posten 23-06-2019)


Link til originalartiklen

19.06.2019

Børn bliver solskoldede i deres sommerferie

Fire ud af 10 børn bliver solskoldede i deres sommerferie, viser en ny rapport om danskernes solvaner. Derfor skal forældre blive bedre til at beskytte deres poder mod solen, mener Kræftens Bekæmpelse. Det er bekymrende, fordi børn og unges hud er særligt udsat, når det kommer til uv-stråling. - Børns hud er mere følsom, fordi deres hudceller hurtigere deler sig. Så jo tidligere de udsættes for skadelige uv-doser fra solen, desto længere tid har skaderne til at udvikle sig til hud- og modermærkekræft senere i livet. Derfor er det bekymrende, at så mange børn bliver solskoldede, siger Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.


(BT 19-06-2019)

18.06.2019

Håndværkerede vilde med UV-arbejdstøj

Håndværkerne beskytter sig som aldrig før med UV-beklædning i den skarpe sommersol på byggepladsen, lyder det fra byggecenterkæden STARK, der er landets største leverandør af arbejdstøj. Kæden oplever lige nu, at arbejdstøj med indbygget UV-beskyttelse hitter stort hos håndværkerne.


(Mestertidende 18-06-2019)


Link til originalartiklen

17.06.2019

Vejle: Ungdomsuddannelser skal være røgfri

Politikere og repræsentanter for lokale ungdomsuddannelser har taget endnu et skridt på vejen mod Vejle som en røgfri uddannelsesby, da de blev konkrete omkring planerne for røgfri læringsmiljøer. Aftalen skal ses i sammenhæng med "Røgfri Fremtid", som både Vejle Kommune og Region Syddanmark deltager i. Her er visionen bl.a., at Danmark i 2030 har et samfund, hvor ingen børn og unge ryger.


(Ugeavisen Vejle 17-06-2019)


Link til originalartiklen

12.06.2019

Herlev Hospital køber kræftscanner for millionarv

En arv på 20 millioner kroner har gjort det muligt for Herlev Hospital at købe en avanceret PET/CT scanner. - Fra den øverste hylde, som hospitalet normalt ikke har mulighed for at vælge, siger cheffysiker Brian Holch Kristensen. Scanneren gør det muligt at strålebehandle kræftpatienter mere præcist end tidligere.


(TV2 Lorry 11-06-2019)


Link til originalartiklen

12.06.2019

Blodpropper rammer yngre rygere

Tre ud af fire danskere mellem 30 og 50 år, der får en stor akut blodprop i hjertet, er rygere. Blandt kvinder med blodprop i hjertet er otte ud af ti rygere i aldersgruppen 30-50 år. Det viser to nye studier, som en dansk forskergruppe ledet af lektor Michael Mæng står bag. - Vores undersøgelse viser, at man stort set ikke får blodpropper i hjertet, når man er under 50 år, hvis ikke man ryger, siger Michael Mæng, der er overlæge ved Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital. Charlotta Pisinger, Danmarks første professor i tobaksforebyggelse, siger, at 'studierne bør få alle rygere til at tænke, at de ikke kan vente i al evighed med at stoppe og fejlagtigt tro, at de fatale symptomer først kommer snigende, når man er i 70'erne. Nogle gange er det for sent, selv om man kun er 45 år.


(Politiken 12-06-2019)

10.06.2019

Hospital fortsatte forkerte brystkræfttjek af kvinder på trods af lægeadvarsler

Trods advarsler fra lægefaglig side fortsatte Odense Universitetshospital (OUH) gennem 21 måneder med at undersøge yngre kvinder, der er arveligt disponeret for brystkræft, i strid med de nationale retningslinjer. I følge Kræftens Bekæmpelse var retningslinjerne klare for yngre kvinder med ”moderat” arvelig disposition for brystkræft, og overlæge Janne Bigaard afviser, at de åbnede mulighed for mange forskellige fortolkninger, som anført af OUH. - Vi synes, retningslinjerne har været meget klare, også ud fra et fagligt synspunkt. Disse kvinder har en øget risiko for at udvikle brystkræft i forhold til andre kvinder og skal selvfølgelig passes bedst muligt på. Det gør man med en kombination af ultralyd, røntgen og lægeundersøgelse, siger Janne Bigaard.


(Jyllands-Posten 10-06-2019)

10.06.2019

Hele klassen inddrages i sorgarbejdet

Børn og unge, der mister en forælder eller søskende kan få trivselsproblemer. For at forhindre det, forsøger Sønderborg Kommune at inddrage hele klassen, når et barn oplever sorg. Kommunens sorggruppe er rykket ud på skolerne. Og det er de berørte børn glade for. - At tale med de andre gav mig mere mod på at leve videre, siger Kathrine fra 9. klasse. Kræftens Bekæmpelse roser Sønderborg kommune. Andre kommuner vil  gøre Sønderborg kunsten efter og repræsentanter fra Herning Kommune har for nylig været på besøg. 


(TV2 Nyhederne 10-06-2019)

06.06.2019

NGO'er: Det ønsker vi os af den nye statsminister

Så er den lange valgkamp forbi og et nyt folketing ved at tage sin form. I den andledning er 15 NGO'er og organisationer blevet spurgt, hvad de ønsker sig af landets nye statsminister. Jesper Fisker, der er adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, fremhæver højere priser på cigaretter. En pakke skal helt op og koste 90 kr. - Der skal være markant højere priser på tobak, siger Jesper Fisker. Han ønsker desuden flere ressourcer til sundhedsvæsnet generelt. - Vi har et sundhedsvæsen, der er under pres, og det går ud over patienterne, fastslår han. 


(BT 06-06-2019)

06.06.2019

Røgfri fodbold på vej

I både Odense og Aarhus er der udsigt til mindre tobaksrøg under fodboldkampe på byens stadions. I Odense kom Sundhedsudvalget på sit seneste møde frem til, at kommunen bør lave en aftale med OB med henblik på at gøre Nature Energy Parks tribuner røgfri. Det indgår som en del af kommunens vision om at gøre Odense røgfri i 2030. Tobakstågerne letter også i Aarhus. Efter ønske fra publikum udvides Ceres Park med flere røgfrie områder.


(fyens.dk 06-06-2019)

04.06.2019

Efter partilederrunde: Udsigt til dyrere cigaretter

Cigaretterne bliver efter alt at dømme dyrere efter Folketingsvalget. Det står klart efter den store partilederrunde i DR's Koncerthus mandag aften. Debattens første emne var priserne på cigaretter, og Liberal Alliances Anders Samuelsen begyndte med en forudsigelse, der skulle vise sig at ramme ret godt: - Jeg er sikker på, at prisen på smøger kommer op efter dette her valg. Det er der et kæmpe flertal for, lød det fra Samuelsen. Spørgsmålet er så, hvor dyre cigaretterne skal være – og hvordan. Langt de fleste partier har under valgkampen givet et bud på en pris, men der er ikke kommet et klart tal fra Socialdemokratiet, selvom partiformand Mette Frederiksen medgiver, at S vil støtte prisstigninger i en eller anden form.


(dr.dk 04-06-2019)


Link til originalartiklen

04.06.2019

Politisk flertal for at lovgive mod røg i skoletiden

Flere af partierne på Christiansborg er parate til at lovgive for at indføre røgfri skoletid på samtlige uddannelsesinstitutioner, der henvender sig til børn og unge under 18 år. Den røgfrie skoletid skal både gælde for grundskolen, efterskoler og alle ungdomsuddannelserne. - Det handler om at sikre, at der er røgfrie miljøer, hvor børn og unge færdes, og det gør de i høj grad på vores uddannelsesinstitutioner. Der skal de ikke tillægge sig en dårlig vane med tobak, forklarer sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Venstre lancerede tidligere i valgkampen en ni-punktsplan, der skal få færre til at ryge, og heriblandt var forslaget om en røgfri skoletid. Et forslag, som flere partier bakker op om, bl.a. SF, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og de Konservative. Dog er det ikke alle partier, der er med på ideen om, at et rygeforbud også skal gælde personer over 18 år - eksempelvis skolelærere. 


(dr.dk 04-06-2019)


Link til originalartiklen

03.06.2019

Danmark i toppen af uhyggelig kræftstatistik: 'Det er virkelig en tragedie'

Lungekræft stod i 2016 for hele 24 pct. af alle kræftrelaterede dødsfald i Danmark. Det vil sige, at lige knap hver fjerde dansker, der i 2016 døde af kræft, døde af lungekræft. Det viser en ny rapport fra EU's statistikkontor, Eurostat. Dermed ligger Danmark helt i toppen af listen over den uhyggelige kræftstatistik - kun overgået af Ungarn, hvor 27 pct. af kræftrelaterede dødsfald i 2016 skyldtes lungekræft. - Det er en tragedie, lyder det fra Niels Them Kjær, projektchef for tobaksforebyggelse hos Kræftens Bekæmpelse. Ifølge ham er det ikke til at komme udenom, at det er rygning, der er årsagen. Forskning viser da også, at rygning er skyld i mindst otte ud af ti tilfælde af lungekræft, og at kun få overlever.


(BT 31-05-2019)


Link til originalartiklen

03.06.2019

Lone fik hjælp af en navigator

Da førtidspensionist Lone Christensen fik konstateret kræft, kom hun ind i en uoverskuelig verden med lægelige fagudtryk, diagnoser og nedture. Hun fik hjælp af Karen, der som frivillig navigator i Kræftens Bekæmpelse hjælper socialt sårbare kræftpatienter gennem deres kræftforløb. - Karen er mine ører, og hun er også mange gange min mund. For jeg er ikke så meget inde i de fagudtryk, som lægerne bruger, men det er hun. Hun er gammel hjemmesygeplejerske, og så kan hun spørge meget bedre ind til tingene, end jeg selv kan, fortæller Lone Christensen.


(Fagbladet 3F 02-06-2019)


Link til originalartiklen

29.05.2019

Flere børn i fattige familie ryger

For hver gang en 15-årig i en rig familie begynder at ryge, er der fem børn fra fattige familier, der begynder at ryge. Det viser tal fra Skolebørnsundersøgelsen fra Statens Institut fra Folkesundhed. Administrende direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker siger, at det er katastrofalt, fordi halvdelen af dem, der ryger vedvarende vil dø af det. 


(Ekstra Bladet 29-05-2019)


Link til originalartiklen

Resultater pr. side

Viser 121-140 af 198

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10