Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Presseklip

Her kan du se uddrag af de seneste 6 måneders presseklip fra danske medier om kræft, kræftbehandling og forebyggelse.

Dato Overskrift
30.09.2019

Privatperson uddeler for tredje år i træk millionbeløb til kræftforskning

Entreprenør Carsten Mindegaard har for tredje år i træk doneret et millionbeløb til kræftforskning på Rigshospitalet.


(Altinget 30-09-2019)


Link til originalartikel

30.09.2019

Fagforeninger truer med sag: Kommune står fast på ambitiøs rygepolitik

Ishøj Kommune har indført røgfri arbejdstid – det gælder også frokostpausen, som nogle ansatte selv betaler. Det er faldet flere fagforeningen fra brystet, som truer med en sag, hvis kommunen væger at sanktionere.

- Hvis fagforeningerne af principielle årsager ønsker at stå fast på, at deres medlemmer skal fortsætte med at ryge, så er det jo deres ret. Vi har dog valgt at være mere ambitiøse på vores medarbejderes vegne. Vi tror på, at de ved deres gode eksempel kan gå foran og vise vejen for vores børn og unge, så ingen børn og unge i Ishøj ryger i 2030, siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.


(Sjællandske Medier 30-09-2019)


Link til originalartikel

30.09.2019

Stigning på cigaretter skal finansiere 1000 nye sygeplejerske

Den socialdemokratiske regering foreslår at bruge prisstigningen på en pakke cigaretter til at finansiere 1000 nye sygeplejersker i sundhedsvæsnet.

- Vi laver faktisk et direkte kryds fra det, at det bliver dyrere at købe cigaretter, til at vi kan ansætte 1.000 flere sygeplejersker. Det synes jeg jo på alle mulige måder er et klogt kryds og en klog måde at finansiere flere sygeplejersker på, siger statsminister Mette Frederiksen.


(DR 30-09-2019)


Link til originalartikel

30.09.2019

Støttepartier bakker op om flere sygeplejersker - men er uenige om, hvor de skal findes

Statsminister Mette Frederiksen (S) behøver ikke kigge sig langt omkring for at finde opbakning til sit forslag om at skaffe 1.000 flere sygeplejersker de næste år.

Raden rundt hos støttepartierne får hun nemlig fuld opbakning.

- Jeg tror, at alle er enige om, at sundhedssektoren skal løftes, og at vi har brug for flere sygeplejersker. Det har der været bred enighed om længe, og det bakker vi også op om, siger politisk ordfører for de Radikale Sofie Carsten Nielsen.

Samme melding kommer fra både Enhedslisten og SF.

- Man løber rigtig stærkt ude på vores sygehuse, så jeg synes, det er rigtig positivt, at vores nuværende sygeplejersker får flere kolleger, siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr.


(DR 30-09-2019)


Link til originalartikel

27.09.2019

Kommuner mangler tilbud til børn i sorg

Alberte Ølgaard Jensen var 12 år, da hun mistede sin far til kræft. - Tabet gjorde, at jeg følte mig ensom og ked af det. Jeg var alene med sorgen, fortæller hun. Albertes situation er ikke enestående. Kun 31 af 98 kommuner har tilbud om sorggrupper eller anden hjælp til børn i sorg, viser en opgørelse fra det Nationale Sorgcenter. Det er et problem, at så få får hjælp, og at hjælpen er tilfældig, siger flere eksperter – deriblandt Per Bøge fra Kræftens Bekæmpelse. Han peger på, at vi modsat vore skandinaviske nabolande ikke har direkte lovgivning, som hjælper børn og unge i sorg. Det burde vi have, mener han. Sundhedsordførerne fra Enhedslisten, Rad. V. og Konservative er enige. De vil gå til socialministeren med et forslag om at indføre de samme regler i Danmark.


(dr.dk 27-09-2019)


Link til originalartiklen

27.09.2019

Den palliative indsats på plejehjem er ofte ikke god nok

Der er store variationer i, hvor dygtige man på landets plejehjem er til at yde en basal palliativ indsats. Mange plejehjem er for dårlige til at sikre en værdig død, siger fagfolk og repræsentanter for patientorganisationer, heriblandt Kræftens Bekæmpelses formand Helen Bernt Andersen. Hun fastslår, at plejepersonalet ikke er rustet godt nok til at yde basal palliativ behandling. Og de er det i særdeleshed ikke, hvis den døende har flere diagnoser på én gang.


(Kristeligt Dagblad 27-09-2019)

27.09.2019

Talerør for brystkræftpatienter: Bekymrende, at man ikke kan stole på sundhedsvæsenet

Siden 2018 har sagen om mangelfulde brystundersøgelser på Ringsted Sygehus fyldt en del i medierne. Det er sagen, der bliver ved med at udvikle sig, og nu er der kommet nye oplysninger frem i lyset. Kvinder, der havde tydelige tegn på brystkræft, er blevet visiteret forkert, så de ikke straks fik den behandling, de havde krav på. Ifølge Dansk Brystkræft Organisation er det bekymrende, at patienter med brystkræft er blevet fejlvisiteret. Det kan svække tilliden til systemet. 


(Tv2east.dk 27-09-2019)


Link til originalartiklen

26.09.2019

Heunicke inviterer sundhedsordførere til røgforhandling

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har nu inviteret Folketingets sundhedsordførere til forhandlinger om en handleplan mod rygning. Prisstigninger på cigaretter er dog ikke på dagsordenen, da de bliver en del af finanslovsforhandlingerne. De konservatives sundhedsordfører Per Larsen undrer sig over, at prisen ikke er en del af grundlaget om forhandlingerne om handleplanen. Hos Kræftens Bekæmpelse er direktør Jesper Fisker ikke så optaget af, hvor forhandlingerne foregår. Bare det ender med en højere prisstigning, end regeringen har lagt op til. Det første forhandlingsmøde mellem sundhedsordførerne og ministeren finder sted fredag 4. oktober.


(Altinget 26-09-2019)

26.09.2019

Region erkender nye fejl i brystkræftsag

Region Sjælland erkender endnu en fejl i sagen om de mangelfulde brystundersøgelser på Ringsted Sygehus. Den nye fejl er, at kvinder med klare symptomer fra brystet på sygehuset blev sat i gruppe med lav kræftrisiko. De fik derfor i strid med nationale retningslinjer kun én type undersøgelse i stedet for tre. - Vi kan se, at der er to sager i de foreløbig 14 sager, som Patienterstatningen har afgjort, hvor der er sket fejl i visiteringen, siger regionens koncerndirektør. Regionen vil nu gå i gang med en undersøgelse af visiteringen af kvinder med mulig brystkræft.


(Sjællandske 26-09-2019)

25.09.2019

Sundhedsstyrelsen på vej med nye anbefalinger om overvægt

Et stigende antal danske børn og voksne er så overvægtige, at de risikerer at udvikle alvorlige sygdomme, bl.a. kræft. Det er et folkesundhedsproblem, der kalder på strukturelle forebyggelsestiltag - fra fedt- og sukkerafgifter til øget bevægelse i folkeskolen – men også på behandling. Men tilbuddene i landets kommuner har været svingende, og det får Sundhedsstyrelsen til at præsentere nye anbefalinger. De er tænkt som en hjælp til kommunerne og de praktiserende læger og vil blive præsenteret i oktober.


(Altinget 25-09-2019)

25.09.2019

Tilskudsordninger til kræftpatienter volder bøvl og besvær

Tilskudsordningerne til kræftpatienter kan være en jungle at finde rundt i. Som kræftramt borger er det ofte svært at gennemskue, hvilke hjælpemidler man kan få økonomisk støtte til. Det skriver Dansk Brystkræft Organisation (DBO) i sit medlemsblad. Brystkræftpatienter kan eksempelvis have behov for støtte til en brystprotese, en paryk eller tatoverede øjenbryn (nogle brystkræftpatienter mister dem permanent efter kemobehandling). De kan få til proteser og paryk, men ikke til øjenbryn. Formand i Kræftens Bekæmpelse Helen Bernt Andersen mener, at tilskudsordningen bør være mere fleksibel. Som det er nu, er systemet omstændeligt og besværligt for ansøgeren, siger hun.


(DBO bladet 25-09-2019)

25.09.2019

Jubel hos patientforening: Vi havde frygtet det værste

Der var stor glæde i Dansk Myelomatose Forening i går aftes, efter det kom frem, at Medicinrådet har ændret holdning i sagen om Revlimid som livsforlængende vedligeholdelsesbehandling til patienter med knoglemarvskræft. - Vi er så glade. Og så taknemmelige. Hvor ville det have været ærgerligt, hvis patienterne ikke fik muligheden, siger Søren Dybdahl, som er foreningens formand. Søren Dybdahl havde ellers frygtet det værste: At Revlimid ved onsdagens Medicinrådsmøde igen ville blive afvist som vedligeholdelsesbehandling.


(Propatienter 25-09-2019)


Link til originalartiklen

24.09.2019

Region lader borgerne bestemme over pulje til forskning

I Region Syd får borgerne nu direkte indflydelse på, hvad en forskningspulje på i alt to millioner kroner skal bruges til. Der er tale om et såkaldt Citizen Science-projekt, hvor borgerne stemmer om, hvilket forskningsprojekt, der skal have pengene. Sygehus Lillebælt deltager med et projekt om hudkræft. Konkurrencen afgøres under et stort finaleshow på lokale tv-stationer. Her skal seerne ved en sms-afstemning afgøre dysten. Førstepræmien er på en mio. kr.


(Jydske Vestkysten 24-09-2019)

24.09.2019

Syddanske patienter kan se frem til hurtigere diagnoser

Patienterne i Region Syddanmark kan fra slutningen af næste år forvente hurtigere diagnosticering af deres vævsprøver, når Region Syddanmark, som den første region i Danmark og en af de første i Norden digitaliserer patologien. En meget stor del af patologiafdelingernes arbejde er at undersøge prøver fra patienter, der er under udredning for kræft eller forstadier hertil, og derfor vil manglen på patologer være en cocktail, der kan forsinke diagnostikken og dermed også behandlingen af kræftpatienter.


(Sundhedspolitisk Tidsskrift 24-09-2019)


Link til originalartiklen

23.09.2019

Sønderborg Kommune indfører røgfri arbejdstid

Sønderborg Kommune har sammen med Region Syddanmark og Kræftens Bekæmpelse besluttet sig for at være rollemodel for et røgfrit arbejdsmiljø. Fra årsskiftet skal alle kommunens ansatte være røgfrie i arbejdstiden. Sundhedsudvalgets formand er stolt af forløbet og medarbejdernes ansvar i sagen.


(Jydske Vestkysten 23-09-2019)


Link til originalartiklen

23.09.2019

Elektronisk tunge kan afsløre blærekræft tidligt

Urins smag kan afsløre blærekræft, og derfor forsøger spanske forskere nu at udvikle en ’elektronisk tunge’ for at kunne diagnosticere sygdommen tidligere. I øjeblikket er metoden til at afsløre blærekræft ikke særligt effektiv og samtidig meget dyr. Derfor det spanske projekt, hvor forskerne arbejder på at udvikle elektroniske tunger til påvisning af sygdommen i et tidligt stadie.


(Propatienter 23-09-2019)


Link til originalartiklen

22.09.2019

Slut med salg af e-cigaretter i Walmart

Den store amerikanske supermarkedskæde Walmart har besluttet sig for at indstille salget af e-cigaretter. Torsdag i sidste uge meddelte USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse, at syv personer har mistet livet, og 530 personer har fået lungerelaterede sygdomme, der mistænkes at være forårsaget af e-cigaretter. Som man altså fremover ikke længere kan få i Walmart.


(Politiken 22-09-2019)

20.09.2019

Professor: Højere priser får fattige til at kvitte smøger

Regeringens argument for ikke at hæve priserne på cigaretter mere er, at højere priser vil ramme samfundets svageste hårdest. Men det arhument gennemhuller professor i tobaksforebyggelse Charlotta Pisinger. Tværtimod. - At øge prisen på tobak er det eneste middel, vi har til at mindske social ulighed i sundhed. Det er de unge og de fattige, der holder op. Og det er dem, der får flere penge mellem hænderne, siger Charlotta Pisinger.


(Jyllands-Posten 20-09-2019)


Link til originalartikel

20.09.2019

Regeringens argument holder ikke vand

Regeringens argument for ikke at hæve prisen mere end 10 kroner holder ikke vand, ifølge formanden for Vidensråd for Forebyggelse, Morten Grønbæk, på baggrund af blandt andet en større samling artikler, som det anerkendte tidsskrift The Lancet udgav sidste år. Fattige husholdninger reagerer konsekvent på højere priser ved at stoppe forbrug i større stil end rigere husholdninger.


(Politiken 20-09-2019)

20.09.2019

Flertal uden om regeringen vil ikke nøjes med en cigaretpris på 50 kr.

Både støttepartier og opposition vil hæve prisen på en pakke cigaretter til mindst 60 kr. og ikke 50 kr. som Socialdemokratiet lægger op til, skriver Jyllands-Posten. Tre af regeringens støttepartier - Enhedslisten, SF og De Radikale - ønsker alle at hæve prisen på en pakke cigaretter til minimum 60 kr. Venstre og Konservative er også med på 60 kr.


(Jyllands-Posten 20-09-2019)


Link til originalartikel

Resultater pr. side

Viser 141-160 af 259

4 5 6 7 8 9 10 11 12 13