Gå til sygdomsliste

Bidrag til høring af Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus samt tilhørende Vejledning om træ-ning i kommuner og regioner

Nedenfor fremgår Kræftens Bekæmpelses samlede kommentarer til både bekendtgørelsen og vejledningen.

Adgang til genoptræning/rehabilitering under behandling

Det fremgår af bekendtgørelsens § 1, at Regionsrådet skal tilbyde en individuel genoptræning ved lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Af vejledningen fremgår det på side 6, at udskrivning i forhold til Sundhedslovens genoptræningsbestemmelser forekommer, når patientens kontakt med sygehuset afsluttes, herunder ved færdigbehandling og ved viderevisitering.

Det er Kræftens Bekæmpelses vurdering, at denne bestemmelse hverken fagligt eller praktisk er meningsfuld i forhold til kræftpatienter. Et kræftbehandlingsforløb kan være langvarigt og bestå af månedlange behandlingsforløb med stråle-/kemoterapi, og genoptræning/rehabilitering bør derfor ofte startes samtidigt med et igangværende behandlingsforløb. Rehabilitering bør finde sted allerede i forbindelse med kræftbehandlingen på sygehuset med henblik på at forebygge risikoen for nedsat funktionsevne. I overensstemmelse hermed er det i dag vanlig praksis i kommunerne at modtage kræftpatienter i genoptræning/rehabilitering, mens de modtager f.eks. kemoterapi.

Kræftens Bekæmpelse mener derfor, at bestemmelsen bør omformuleres til, at der i forbindelse med behandlingsforløbet og senest ved afslutning bør tilbydes en individuel genoptrænings-/rehabiliteringsplan ved behov.

Kræftens Bekæmpelse noterer sig, at det af vejledningen side 6 fremgår, at sygehusene har pligt til efter behov at yde genoptræning under indlæggelse. Dermed er ansvaret for genoptræning en sygehusopgave, hvis der ikke er udarbejdet en genoptræningsplan. Dette bør også gælde efter udskrivning, hvis der fortsat er et genoptræningsbehov, og der ikke er udformet en genoptræningsplan. 2/3

Niveau for genoptræning og rehabilitering

I bekendtgørelsen omtales genoptræning på basalt, avanceret og specialiseret niveau, mens der for det højeste specialiserede niveau tales om rehabilitering. Dermed indføres rehabiliteringsbegrebet for den mest specialiserede kategori i bekendtgørelsen, men ikke for de øvrige kategorier.

I vejledningen anvendes en oversættelse af WHOs rehabiliteringsbegreb til at definere genop-træning efter Sundhedsloven, der omfatter funktionsevne bevægelsesmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Kræftens Bekæmpelse mener, at det vil være mest hensigtsmæssigt at anvende betegnelsen rehabilitering for alle niveauer, således at der bliver overensstemmelse mellem terminologi og praksis, idet indsatsen på alle niveauer vil skulle rette sig mod at sikre funktionsevnen såvel bevægelsesmæssigt som kognitivt, emotionelt og socialt.

Kræftens Bekæmpelse noterer sig, at der med indførelsen af rehabiliteringsbegrebet i bekendtgørelsen bliver en uoverensstemmelse i forhold til Sundhedsloven, som alene taler om genoptræning. Kræftens Bekæmpelse vil opfordre til, at terminologien og brugen af begrebet rehabilitering gøres konsistent i lovgivning og bekendtgørelse.

Koordinering

Det fremgår af bekendtgørelsen, at genoptræningsplanen skal indeholde oplysninger om, hvordan bopælsregion og -kommune kan kontaktes, og det fremgår af vejledningen, at borgerne skal modtage koordinerede ydelser og sammenhængende forløb. Kræftens Bekæmpelse vil derfor opfordre til, at det af bekendtgørelse og vejledning fremgår, at det er en regional og kommunal opgave at udpege en navngiven koordinator for det aktuelle rehabiliteringsforløb, og at der ved sektorovergang sker en opgaveoverdragelse.

Tidsfrister for tilbud og klageadgang

Kræftens Bekæmpelse noterer sig, at det af bekendtgørelsen fremgår, at genoptræningsplanen ved et sundhedsfagligt begrundet behov skal angive en tidsfrist for opstart af genoptræning.

Kræftens Bekæmpelse finder dog, at der i lighed med f.eks. udredning og behandling bør være en ret at få hurtig genoptræning/rehabilitering. Kræftens Bekæmpelse vil derfor opfordre til, at der indføres ventetidsgaranti i forhold til genoptræning/rehabilitering, således at alle dele af kræftforløbet er omfattet af maksimale ventetider.

Kræftens Bekæmpelse finder desuden, at det af bekendtgørelsen skal fremgå, at der er klageadgang i forhold til kommunale genoptrænings- og rehabiliteringsydelser, og at patienten skal informeres om sine klagemuligheder. 3/3 Bilag 1 i bekendtgørelsen, Grupper af genoptræningsplaner

Bilag 1 i bekendtgørelsen, Grupper af genoptræningsplaner

Kræftens Bekæmpelses kommentarer til bilag 1 i bekendtgørelsen:

Gruppe 2 Genoptræning/rehabilitering på avanceret niveau

I udkastet er der lagt op til, at genoptræning/rehabilitering på avanceret niveau alene varetages i kommunerne og eventuelt i samarbejde med sygehuse og specialiserede enheder. Kommunerne opfordres på grund af deres størrelse til at indgå i et tværkommunalt samarbejde for at opnå høj faglig kvalitet i indsatserne. Kræftens Bekæmpelse vurderer, at det bør præciseres under avanceret niveau, at det er et delt ansvar mellem sygehus og kommuner, og rehabiliteringsindsatsen bør ske i tæt samspil, hvor indsatsen ofte starter på regionalt niveau og fortsætter i kommunalt regi.

Gruppe 3 og 4 Genoptræning/rehabilitering på specialiseret niveau

Det giver anledning til uklarhed, at der arbejdes med såvel begrebet genoptræning og rehabili-tering på specialiseret niveau, og at der vedrørende genoptræning tages udgangspunkt i bestemmelserne om samarbejde på speciallægeniveau, mens der i forhold til specialiseret rehabilitering tales om multidiciplinære indsatser. I praksis vil der ofte være tale om multidiciplinære indsatser i forhold til såvel gruppe 3 som 4. Det ville formentligt være mere hensigtsmæssigt at bruge definitionerne specialiseret rehabilitering og højt specialiseret rehabilitering.

Det fremgår af vejledningens side 12, at en genoptræningsplan til rehabilitering på specialiseret niveau skal beskrive patientens samlede funktionsevne og behov for rehabiliteringsindsat-ser, og at der herunder kan gives anbefalinger til metode, omfang og karakter af den videre indsats. Da rehabilitering til gruppe 4 varetages af særlige rehabiliteringsenheder, må det antages, at disse enheder har særlig faglig forudsætning for at planlægge indsatsen, således at der i mindre grad er behov for anbefalinger fra henvisende niveau. Det vil derfor være mere relevant, at henvisende instans kan komme med anbefalinger på niveau 1-3, hvis der er særli-ge behov, der taler herfor.

Med venlig hilsen

Leif Vestergaard Pedersen 

Adm. direktør