Gå til sygdomsliste

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer samt tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer

Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Forbrugerrådet Tænk takker for modtagelsen af høringsbrevene. Vi har følgende overordnede kommentarer til bekendtgørelserne, herunder den gældende praksis for generelle tilladelser. Vi forholder os i svaret ikke til de konkrete vitaminer, mineraler og øvrige stoffer, der omtales i høringsbrevene.
Forbrugernes behov og sikkerhed er vigtigere end virksomhedernes økonomi
Danmark har historisk en restriktiv tilgang til berigelse af føde- og drikkevarer og har haft stor fokus på at sikre, at forbrugerne hverken vildledes eller risikerer et for stort og sundhedsskadeligt indtag af de enkelte stoffer. Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Forbrugerrådet Tænk mener, at denne tilgang bør bevares. Vi er derfor glade for, at bekendtgørelserne ikke ophæves på trods af Implementeringsrådets opfordring til at gøre dette.

Vi finder det imidlertid problematisk, at der udelukkende er fokus på virksomhedernes administrationsomkostninger frem for at finde de bedste løsninger for forbrugerne. Generelle tilladelser vil sandsynligvis resultere i, at flere og flere produkter får tilsætning af næringsstoffer, og at niveauerne løbende bliver højere, end forbrugerne har behov for og gavn af. Ligeledes vil de generelle tilladelser gøre det vanskeligere at monitorere befolkningens samlede indtag af næringsstoffer, ligesom det bliver sværere at rådgive forskellige målgrupper om, hvad der er sund kost. Vi er derfor bekymret for den praksis, hvor tilladelser af næringsstoftilsætninger til individuelle produkter bliver til generelle tilladelser, der kan anvendes uden forudgående sagsbehandling i Fødevarestyrelsen.

Vi mener, at der ikke længere skal gives generelle tilladelser, der udelukkende giver virksomhederne bedre vilkår. I stedet bør der laves vurderinger af konkrete produkter, hvor der tages stilling til danskernes egentlige behov for det specifikke vitamin, mineral eller andet stof.

Frivillig berigelse er problematisk
Principielt er vi bekymrede for udvidelse af erhvervets muligheder for at berige fødevarer. Årsagerne til, at vi finder det problematisk er, at:
• De frivillige berigelser er generelt ikke fagligt begrundede. Der er i befolkningen ikke næringsstofmangel, bortset fra enkelte undtagelser, der vedrører specifikke risikogrupper.
• Der mangler studier af sikkerheden ved frivillige berigelser på længere sigt. Berigelser af flere produkter øger risikoen for, at visse befolkningsgrupper utilsigtet kan få for meget af nogle stoffer, der alene eller i en cocktaileffekt, kan virke direkte sundhedsskadelige. Det vil kræve effektive monitoreringsprogrammer, der ikke er etableret i dag.
• Tilsætning af næringsstoffer til produkter, som danskerne bør indtage i begrænset omfang som for eksempel læskedrikke, kan bidrage til forvirring i befolkningen om, hvad sund mad og drikke er.
• Muligheden for at anprise indholdsstofferne i berigede fødevarer kan anvendes til at opnå markedsfordele på bekostning af naturlige kilder til næringsstofferne, der ikke anprises.
• Effektiv frivillig berigelse sætter store krav til, at personer i risikogrupperne kender næringsstoffernes sundhedsmæssige betydning og egen næringsstofstatus, og at de vælger at købe fødevarer tilsat disse næringsstoffer.

Danmark skal fortsat være foregangsland
I Danmark har vi stor faglig viden om tilsætning af næringsstoffer til føde- og drikkevarer. Den viden bør bevares og udbygges til fordel for de danske forbrugeres sikkerhed og sundhed.
Derudover bør Danmark fortsat være foregangsland og påvirke EU-lovgivningen samt implementeringen og fortolkningen af denne lovgivning.
Derfor mener vi, at der ikke længere skal gives generelle tilladelser. I stedet bør der laves vurderinger af konkrete produkter, hvor der tages stilling til danskernes egentlige behov for det specifikke vitamin, mineral eller andet stof.
Skulle ovenstående medføre spørgsmål eller ønske om yderligere drøftelser, står vi naturligvis til rådighed.


Ane Eggert Jackson, chef for ledelsessekretariatet, Diabetesforeningen
Morten Ørsted-Rasmussen, forebyggelseschef, Hjerteforeningen
Mette Lolk Hanak, forebyggelseschef, Kræftens Bekæmpelse
Laura Kirch Kirkegaard, afdelingschef, Forbrugerrådet Tænk