Gå til sygdomsliste

Høringssvar vedrørende Livsstilsintervention ved svær overvægt. Anbefalinger for kommunale tilbud til børn og voksne

På grund af overvægtsproblemets størrelse og alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, både for borgerne og samfundet, hilser Kræftens Bekæmpelse Sundhedsstyrelsens anbefalinger velkomne.

Kræftens Bekæmpelse vil rose det grundige arbejde, der ligger bag udviklingen af anbefalingerne. Der er en grundig identifikation, afgrænsning og estimering af målgruppernes størrelse, belysning af lovgrundlaget for regionernes og kommunernes arbejde med svær overvægt, ud over de væsentlige anbefalinger for arbejdet med livsstilsinterventioner til de forskellige målgrupper (børn, voksne, herunder ældre samt gravide). Anbefalingerne bygger på den evidens, der er tilgængelig på området på nuværende tidspunkt og beskriver meget relevante temaer som opsporing og henvisning, delelementerne i livsstilinterventionen, format, omfang, varighed og opfølgning af livsstilsinterventionen, særlige hensyn ift. målgruppen samt krav til sundhedspersonalets kompetencer.

Vi har dog nogle væsentlige kommentarer til udkastet:

Organisering af kommunale tilbud; herunder varetagelsen af opsporing og henvisning til tilbuddene.
Anbefalingerne savner en beskrivelse af, hvordan kommuner og regioner kan organisere tilbuddene på en hensigtsmæssig måde. Uden konkretisering og gode eksempler på hvordan opgaverne kan gribes an fra kommunernes og regionernes side og uden forslag til en relevant rollefordeling, risikerer man, at kommuner og regioner vil varetage opgaven på uhensigtsmæssig vis, der både kan kompromittere kvaliteten og omkostningerne ved tilbuddene. Eksempler på hvor der kunne være behov for præcisering af organisering og rollefordelingen (hvem gør hvad, hvordan og hvornår?) er afsnittene 4.1, 4.2, 5.1.3 og 5.2.3. Noget af det, der kan støtte konkretisering af opgaverne for de forskellige sundhedsprofessionelle, er danskernes forventninger til mødet med det danske sundhedsvæsen i forbindelse med svær overvægt. I Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelses rapport om danskernes viden om og holdninger til overvægt, forventer 87 pct. af danskerne, at deres praktiserende læge taler med deres patienter om overvægt (Lourenço S et al 2019).

Uddannelse af sundhedspersonale
Det er centralt for tilbuddenes kvalitet, at det personale, der varetager opgaverne, har de fornødne kompetencer. Her er det vores erfaring, at personalet ikke altid har viden om eller kompetencer til at varetage opgaver, der omhandler livsstilsintervention, fordi det ikke er en del af deres grunduddannelse. Derfor er det nødvendigt, at både grunduddannelserne ajourføres med nyeste viden og at personalet tilbydes efter- og videreuddannelse. Endvidere er der behov for, at Sundhedsstyrelsen udvikler vejledninger til det sundhedspersonale (jordemødre, sundhedsplejersker, praktiserende læger, andet praksispersonale og personale på kommunernes institutioner), som varetager disse opsporinger, henvisninger og livsstilsinterventioner. Det kan evt. ske i samarbejde med de faglige selskaber.
 
Kvalitetsvurdering og monitorering af de kommunale tilbud
Der lægges i anbefalingerne op til, at kommunerne selv etablerer en monitorering af deres tilbud og i den forbindelse selv udpeger relevante indikatorer (jf. afsnit 5.4). Det finder Kræftens Bekæmpelse ikke tilstrækkeligt til at sikre en passende kvalitet af tilbuddene om livsstilsintervention. Der bør være fælles indikatorer for måling af aktivitetens omfang og kvalitet, der sikrer, at borgere, uanset hvor de er bosat, får samme tilbud.

Opbygning af evidens om effektive livsstilsinterventioner i forbindelse med svær overvægt
Problemets omfang og alvor kalder på, at vi hele tiden forbedrer de offentlige tilbud; i dette tilfælde de kommunale tilbud til livsstilsintervention til børn og voksne. Den eksisterende evidens på effektiv livsstilsintervention er fortsat sparsom. Derfor er der fortsat behov for at indsamle ny viden om, hvad der kan forbedre kvaliteten og effektiviteten af tilbuddene og samtidig sikre, at der på længere sigt ikke opstår utilsigtede sideeffekter (f.eks. øget mistrivsel eller fejlbehandling blandt borgerne). Det peger igen på, at der behov en fælles monitorering af de kommunale tilbud, men også at der etableres mere forskning i, hvorledes man kan udvikle og forbedre de kommunale tilbud.

Konkrete kommentarer til anbefalingerne
• Vi foreslår, at der på s. 10 tilføjes, at anbefalingerne vedrører kommunernes tilbud
• Der mangler en definitionen af ordet ”sliktid” på s. 20
• Vi foreslår, at afsnittet om fysisk aktivitet og gåture for ældre (afsnit 5.3) s. 32 gentages i tilsvarende afsnit for voksne (5.2.1) s. 26
• Nederst s. 20 og øverst s. 27, vedrørende mulighederne for at fortsætte i den foreningsbaserede idræt: vi foreslår at supplere med kommunernes mulighed for at yde tilskud til den foreningsbaserede idræt for borgere med særlige behov eller begrænset økonomisk formåen
• Ift. at begrænse den stillesiddende aktivitet foreslår vi, at man begrænser skærmtid. Her kan man overveje at tage læsningen ud, idet det kan være kontraproduktivt ift. behovet for og nødvendigheden af at kunne læse.


Mette Lolk Hanak
Forebyggelseschef